Politikernes hykleri om posten

Det er svært ikke at se PostNord som en virksomhed, der har snorksovet i timen. Men i samme åndedrag er det svært ikke at se politikerne, som også har snorksovet i timen. Og to sovende kæmper giver altså ikke meget plus på bundlinjen.

Hykleriet om posten kender ingen grænser. Kunderne brokker sig over de dyre posttakster, men er for længst holdt op med at sende breve. Politikerne, i hvert fald i Danmark, har elektronificeret hele den offentlige sektor, som derfor heller ikke sender breve. Samtidig er PostNord »fanget« i den befordringspligtige fælde, der kræver, at posten henter og bringer (de stadigt færre) breve i alle afkroge af landet. Altså et forretningskoncept, der ikke hænger sammen.

Kombinationen af dårlig ledelse i posten og naive, usammenhængende politikere giver ikke en overlevelsesdygtig virksomhed. For nogle dage siden præsenterede PostNord 2016-regnskabet, som viser, at den danske del af PostNord styrtbløder. Driftsresultatet blev et minus på 1,9 mia. svenske kroner. Dermed er egenkapitalen i den danske forretning negativ med flere hundrede millioner kroner. Kassen er tom. Kapitalgrundlaget skal altså reetableres, men hvem skal til lommerne? Enten med indskud fra den svenske del af PostNord eller ved indskud fra ejerne, den svenske stat og den danske stat. Med ejerandele på henholdsvis 60 og 40 procent.

Endnu engang ser vi, at staten ikke magter opgaven som aktiv ejer. Politikerne må beslutte sig for, om PostDanmark skal være en del af sammenhængskraften i Danmark – og i så fald betale for det.

Skævvridningen af økonomien i PostNord med en tordnende underskudsforretning i Danmark og en halvdårlig forretning i Sverige, har foreløbig ført til en beslutning om at skære 1000 job bort i Danmark allerede i år. Flere fyringer er på trapperne. Den svenske erhvervsminister Mikael Damberg har luftet muligheden for en skilsmisse, fordi svenskerne, der sender langt flere breve end Danmark, ikke vil dække underskuddet i Danmark. Så meget for det nordiske sammenhold. Samtidig har en række danske politikere udtrykt forundring og overraskelse over, at det står så grelt til i den 800 år gamle postvirksomhed.

Socialdemokraterne opfordrer regeringen til at indkalde til krisemøde. Posten har imidlertid ikke brug for hovsa-lappeløsninger vedtaget i huj og hast på et krisemøde. Posten har brug for en langsigtet, troværdig flertalsbeslutning i Folketinget, som klart afgør, om posten på lang sigt skal leve eller dø.

Posten har været misrøgtet i de seneste 10 år. På et tidspunkt fandt man ud af, at PostDanmark skulle privatiseres. Det betød, at kapitalfonden CVC i 2005 kom ind som medejer, og snart var PostDanmark inde i europæiske drømme om storfusioner, i første omgang sammen med det belgiske postvæsen De Post-La Poste (2009.) Det stod dog hurtigt klart, at det var en dødssejler, og kapitalfonden CVC trak sig derfor klogeligt ud af det samarbejde, dengang med en milliardfortjeneste.

I stedet kom det svenske postvæsen ind med en ide om at fusionere posten i Sverige og posten i Danmark, med svenskerne som storebror. Som den største aktør i det fusionerede PostNord kom svenskerne til at sidde på magten og de betydende poster i ledelsen. Men nu gider svenskerne ikke mere, fordi postforretningen i Danmark reelt er gået nedenom og hjem.

Det er det kaos, de danske politikere nu står i. Skal posten i Sverige og Danmark igen skilles ad kræver det flere milliarder i nyt kapitalgrundlag for at reetablere PostDanmark. Men er regeringen ved finansminister Kristian Jensen klar med nye milliarder, eksempelvis til at ekspandere pakkepostforretningen? Samtidig vil det kræve et nyt forretningsgrundlag. Politikerne er næppe klar til en total liberalisering af PostDanmark og dermed en ophævelse af den dyre befordringspligt til alle egne af landet.

Endnu engang ser vi, at staten ikke magter opgaven som aktiv ejer. Politikerne må beslutte sig for, om PostDanmark skal være en del af sammenhængskraften i Danmark – og i så fald betale for det.

3 responses to “Politikernes hykleri om posten

  1. Det er klar tale.
    Et af de krav, eller en forventning, man har til en stat er, at de evner at drive et postvæsen.
    Det virker som om, at det punkt slet ikke ønskes berørt af folketinget.

    Til gengæld har de ødelagt en masse danskeres kontakt til andre mennesker, og offentlige myndigheder, ved at forlange alle skal tvinges til digitale løsninger.

    Sende et fødselsdagsbrev er ikke længere muligt. Ingen aner, hvornår det ankommer. Heller ikke som hurtigbrev.

    Sveriges tilgang med frivillighed i digitalisering langt bedre. Svenskerne får jo den bonus, at de kan udvikle brugervenligheden i deres systemer. Brugervenlighed er et andet emne, det danske Folketing slet ikke prioriterer. Se offentlige IT-projekter som fejler.

    Posten fungerer ikke længere ordentligt. Senest kan man læse at patienter ikke i tide får at vide, hvornår de skal møde til behandling. Jeg har set adskillige eksempler på offentlige myndigheder som stadig bruger en 7 dages svarfrist. De undskylder sig med, at de juridisk er dækket ind, når et brev er sendt til e-boks. Afleveres det fredag eftermiddag, er man som myndighed ca. 100% sikker på borgeren ikke når at få brevet i tide.

    Desværre er Posten ikke i stand til at få brevet frem inden fristen er udløbet. Så, få de dygtige offentligt ansatte jurister til at lave retningslinier, der sikrer at borgeren, ikke medarbejderen, har ordentlige forhold.

    Det virker som om Folketinget har fragmenteret sine beslutninger i en grad, der gør, de har mistet overblikket over helheden.
    De ER i gang med at sende penge tilbage ind i det ødelagte digitaliserede skattevæsen. Nu kan de bruge flere milliarder på at genetablere Postvæsenet. De mange penge skal så trækkes fra de vidunderlige gevinster som digitaliseringen angiveligt gav.

    Start forhandlinger om, hvor pengene til at drive et postvæsen skal findes.
    Der må gerne komme en krone i logoet igen, så alle kan se, det ER en statsopgave.

  2. De medarbejdere som for længe siden, udtrykte ærgelse over den nuværende situation , blev ugle set , postens aftaler med tidligere tjeneste mænd , gjorde at nogen af deres opgaver var at udfylde papir afskrift fra komputeren , som en anden medarbejder i huset så indtastede i computeren , ren beskæftigelse ,
    Nytænkning har været og er bandlyst. Fordi tidlige tjenestemænd ikke måtte sættes i arbejde.
    Men lad os fodre posten, indtil der ikke er flere med de lukrative aftaler tilbage, til den tid kan posten sikkert klare sig selv igen

  3. Debatten om de tidligere tjenestemænd er helt forfejlet. Sagens kerne er, at vi var ansat som tjenestemænd i Post Danmark. For at Post Danmark kunne udvikle sig var der behov for en ændring af vores ansættelses forhold, et ønske som både fagforening og ledelse var enige om. Derfor indgik vi en aftale som løste dette problem. Det betød at de tidligere tjenestemænd blev overenskomstansatte på særlige vilkår, herunder at beholde deres tjenestemands rettigheder:
    Pension-3 års rådighedskøn og andre vitale aftaler.
    V.h.
    Jens Bendtsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *