Danske finanskunder er sure, men holder fast i det gammelkendte

Af Jens Chr. Hansen 0

Med overraskende få undtagelser er der ikke de seneste 100 år etableret overlevelsesdygtige banker, sparekasser og realkreditselskaber i Danmark. Set i det store billede er finansverdenen – og dens kunder – uhyre konservativ. I bedste fald kan det tolkes på den måde, at landets finansinstitutter er stærkt konkurrencedygtige, i værste fald at indtrængningsbarrieren er uoverstigelig.

Mange har prøvet, ekstremt få er lykkedes. Og da i så fald kun på nicheområder.

Nu mener magasinet Økonomisk Ugebrev, at der kan være nye finanshuse på vej, endog på realkreditområdet. »Krigen eskalerer,« konstaterer ugebrevet bombastisk, allerede inden der er sat navn og styrke på det nye eller de nye finanshuse, der måtte være på vej. Finanstilsynet bærer ved til spekulationerne og bekræfter, at der er kommet »fem-syv henvendelser« på det seneste om at stifte nye finansielle institutter.
Blandt andet skulle det være ganske vist, at et nyt realkreditinstitut med en digital forretningsmodel er klar til at trykke på knappen. Ved at tilbyde lethåndterbare, enkle boliglåneprodukter via nettet alene. Herved skulle de forkætrede bidragssatser kunne sættes lavere end boliglån fra de traditionelle realkreditselskaber, som eksempelvis Nykredit/Totalkredit, der i disse uger er udsat for en veritabel storm af kritik. Og man må forstå, at det er »a piece of cake« at hente titusindvis af de utilfredse kunder i Nykredit ind i nye og billigere realkreditselskaber.
I så fald en god nyhed. Jo mere konkurrence, jo mere nytænkning, jo skarpere priser. Problemet er bare, at det netop på realkreditområdet er svært at etablere nye institutter. Som den kyndige seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet konkluderer: »Det vil være ganske forfriskende, hvis nogen er klar til at sætte penge i et nyt realkreditinstitut. Men der er store udfordringer. Dels afsætning af lån dels afsætning af obligationer.«
Set ude fra er det da også overraskende, hvis en hel ny aktør kaster sig over realkreditmarkedet, hvor profitmarginalerne – alt andet lige – er ganske små i forhold til de markant højere fortjenstmarginaler i bankerne. Problemet er ikke at finde kapital til nye fremstød. Der er masser af overskydende likviditet i finansverdenen og generelt i samfundet lige nu, som er på jagt efter investeringsmuligheder.
Problemet er heller ikke at sætte teknikken op. Problemet er derimod at få etableret et stærkt distributionsnet, fra starten skabe så stor volumen, at de bagvedliggende obligationer kan handles til konkurrencedygtige priser og ikke mindst skabe en superstærk troværdighed og tillid blandt boliglånekunderne. Den sidste barriere kan vise sig at være den største. Os, kunderne, er i realiteten slet ikke klar til noget nyt og uprøvet.
De nuværende banker og realkreditselskaber er stiftet for mellem 100 og 150 år siden. Privatbanken (Nordea) er fra 1857, Danske Bank fra 1871, Nykredit fra 1851, Realkredit Danmark i 1871, BRFkredit fra 1795, Spar Nord fra 1824, Arbejdernes Landsbank fra 1919, Lån & Spar fra 1880. Jyske Bank er en fusionsbank fra 1967 stiftet af fire gamle banker i Silkeborg-området, og Sydbank er en fusionsbank fra 1970 stiftet af fire gamle banker i Sønderjylland. Altså ingen finansinstitutter stiftet helt fra bunden i nyere tid.
Eneste nye banker og dermed reelle nyskabelser med succes er blandt andet Alex Brask Thomsens Finansbanken fra 1958 og nichebanken – eller IT-banken – Saxo Bank fra 1992. Finansbanken blev solgt til Jyske Bank i 1970, og også Saxo Bank er til salg.
Mange andre har forsøgt sig. Den Københavnske Bank, Lannung Bank, Capinordic Bank, Interbank, 6. juli Bank, islamiske banker, islandske banker, færøske banker med flere. Også banker med ejere med dybe lommer har i sin tid kigget sig varme på finanssektoren. Således C&G Banken, som blandt andet havde Lego-familiens pengetank Kirkbi med i ejerkredsen. Banken krakkede. Andre har haft kapitalrige pensionskasser med. Også den stenrige Ikea-koncern har forsøgt sig med et finanshus i Danmark. Men hver gang er det mislykkedes, og alle de ovennævnte banker er krakkede, lukket ned eller opererer i et mindre nicheområde.
Også udenlandske finanshuse har forsøgt sig i Danmark. Mest kendt er den engelske Northern Rock bank, som kom til Danmark midt i 00’erne med høje renter på indlån og ingen gebyrer. Men ved det første finansielle vindpust måtte banken samles op af de engelske myndigheder og Northern Rock lukkede igen hurtigt ned i Danmark. Stærke finanshuse som Citibank, Banque Paribas, Cargill Bank, HSH Bank, Alliance Bank, Dresdner Bank og en række andre store udenlandske banker har også forsøgt sig helt eller på nicheområder i Danmark – uden synderligt held.
Blandt de få undtagelser er den svenske bank, Handelsbanken. Men den kom ind i Danmark ved at købe bestående banker, blandt andet Midtbank, en lokalbank i Hillerød med flere.
Selv om filialer og rigtigt levende bankrådgivere stammer fra tiden før digitaliseringen, så synes danskerne fortsat at være betænkelige ved at sætte penge ind i eller låne fra finanshuse med nye og fremmede navne. Vi vil fortsat helst have mursten og søjler at se på. Og crowdfunding-tankegangen er endnu kun i sin meget spæde vorden. Barrieren for at »disrupte« finansverdenen er således hverken kapital eller teknik, men mennesker af kød og blod. Måske er det kun et spørgsmål om tid, men foreløbig er vi som bank- og lånekunder kun fortrolige med det gammelkendte.
Derfor svært umiddelbart svært at se, at finanssektoren i Danmark får sin egen Uber, Airbnb, Amazom.com, Netflix og Skype. Danskerne er simpelthen ikke klar.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info