Mismodet er konstant – og værktøjskassen tom

Af Jens Chr. Hansen 3

Det er ikke helt til at vide, om man skel le eller græde over onkel Draghis seneste gavepakke. Chefen for den europæiske centralbank ECB, italieneren Mario Draghi, sænkede torsdag renten yderligere til nu minus 0,4 procent, besluttede at sætte fornyet fart i seddelpressen for dermed at pumpe yderligere likviditet ud i markedet. Altsammen i det lønlige håb om at trække Europa ud af vækstsumpen.

Umiddelbart et positivt signal fra ECB-chefen, og efter disse udmeldinger fra ECB steg aktierne faktisk. Dog kun for senere at vende rundt på en tallerken og gå i minus, fordi børsmarkederne fandt ud af, at Draghis værktøjskasse er ved at være tømt. Man skal da heller ikke tolke for meget på, hvad der rent faktisk ligger til grund for Mario Draghis seneste gavepakke, før man risikerer at komme i rigtig dårligt humør.

ECB-chefen ikke bare fortsætter de økonomiske stimili-pakker, men øger dem tilmed, fordi den europæiske økonomi risikerer at gå helt i stå. Et foruroligende varsel om tilbagegang i vores velfærd. Som en bil på vej op ad bakken, der begynder at rulle tilbage. Forbrugerne vil ikke som Draghi vil, og virksomhederne holder til Draghis store utilfredshed tilbage med nye, store investeringsprogrammer. Af mangel på tillid til den fremtidige vækst.

Problemet er, at inflationen er presset helt i bund, bevæger sig omkring nul. Udviklingen i priserne risikerer faktisk at gå baglæns, altså skabe deflation, og i så fald giver det ikke mening for forbrugerne at købe i dag, hvad de kan få billigere i morgen. Det er skrækscenariet for en selvforstærkende mangeårig økonomisk stilstand i Europa.

Økonomerne er bekymrede. Selv om ECB-chefen forsøger at udvise styrke og beslutsomhed, er sandheden, at Draghi ikke har mange flere skud i bøssen at skyde med. Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, mener, at Draghi med de seneste udspil er begyndt at skrabe bunden i værktøjskassen. »Og indtil videre må vi konstatere, at det ikke har virket,« lyder den knastørre vurdering.

Er der da ingen glæde at spore? Jo, boligejerne kan se frem til fortsat lave renter nogle år endnu, de lave forbrugerpriser øger de private forbrugeres rådighedsbeløb og en faldende/svag euro, som den danske krone er koblet op på, giver en konkurrencefordel for danske virksomheder på eksportmarkederne uden for euro-området. Men alt dette har sådan set været gældende de senere år, uden at det har sat gang i andet end frustrationer hos politikere og centralbankchefer.

Det tyder på, at de danske topchefer får ret i deres dystre påstand tidligere i Berlingske Business om, at 2016 sådan set allerede er afskrevet. At vi skal hen i 2017 for igen at finde noget optimisme.

3 kommentarer RSS

  1. Af Vagn

    -

    Fin forklaring, men en del termer er ikke rigtige!
    ‘Fornyet fart på seddelpressen og pumper yderligere likviditet ud’?
    Centralbanken tilbyder kredit eller forsøger at faciliterer skabelsen af kredit, for dermed at øge pengemængden.
    Men når kredit eller gælden er så stor i vores vestlige økonomier har det ingen effekt.
    Der kan ikke tales om likviditet! Omend kan det godt være at ECB bag scenen trykker penge ud af den blå luft og køber obligationer, men det har ingen effekt på realøkonomien!!!
    Vi har i de vestlige monetære systemer ikke en fysisk seddelpresse, derfor ingen netto inflation.

    Svar
  2. Af Thomas

    -

    For år tilbage påstod jeg at det vi havde gang i med den evige optur nok snarere blev en evig nedtur.
    Når bankerne udelukkende interesserer sig for pro-cykliske investeringer og statens rolle som kravsætter falder bort med neoliberalismen så er der kun tilbage at lave de samme varer i de samme firmaer og så oven i købet til billigere penge.
    Det har i den grad været trættende at høre det ene fjols efter det andet tale om at nu kom væksten når det samtidigt stod klart at alt i forvejen stod underdrejet af gæld.
    Det vi er nødt til at indse er at banker ikke har forstand på at skabe værdi. De kan godt skabe gæld, men ikke værdi, specielt ikke når de kun vil investere i ikke-perfekte markeder som ejendomme og aktier.
    Det der kunne have reddet væksten i vesten er også blevet holdt nede, innovationen blev væk, både fordi der var mere fokus på personlig vækst end samfundsvækst og fordi man forventede at innovationen kom fra den nærmest forgudede top af erhvervslivet.
    Det bliver ved med ikke at hænge sammen og det er vi nogle der har sagt i mange år, det bliver først bedre når vi erkender at vi er havnet i en blindgyde.

    Svar
  3. Af Jens Chr.

    -

    @Ja, jeg er klar over, at jeg har klippet en hæl og hugget en tå. Og ja, det skal man passe på med. Forsøget med seddelpressen var at skabe et mere klart billede end pengemængden. Pointen skulle gerne være, at ECB med alle midler forsøger at skubbe gang i væksten. Men altså foreløbig uden held.
    NB – dog ved man jo ikke, hvordan den økonomiske virkelighed havde set ud, hvis ECB blot var blevet siddende på sine hænder efter finanskrisen.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info