Mærsk styrker sin magt i Danske Bank

Af Jens Chr. Hansen 2

Indkaldelse til generalforsamling plejer normalt ikke at få mange til at løfte et øjebryn. Men mandagens indkaldelse til generalforsamling i Danske Bank til afholdelse 17. marts 2016 i Tivoli Congress Center indeholder faktisk hele tre kontante nyheder.

Først og fremmest signalet fra en af store aktionærer, der er på vej ud af Danske Bank. Den svenske aktivistfond Cevian har besluttet at trække sin mand i bestyrelsen, Lars Förberg, fra Danske Bank-bestyrelsen. Det betyder givetvis, at Cevians ejerandel på 7,4 procent til en værdi i dagens handel og vandel på 14 mia. kr. er sat til salg. En så stor aktieplacering lægger en dyne over Danske Bank-aktien. Måske salget allerede er forhandlet på plads.

Et sådant salg, typisk til institutionelle investorer i en lukket proces, skal ske hurtigt og effektivt, og derfor skal man næppe blive overrasket, hvis der inden for kort tid kommer en meddelelse om, at Cevian ikke længere ejer en stor aktiepost i Danske Bank. Cevian købte sine Danske Bank-aktier i 2011-2012, og dermed står Cevian til en gevinst efter fire-fem års ejerskab på omkring otte mia. kr. Cevian kan så hoppe videre til sit næste store opkøb. Cevian har været skarp i sin analyse af investeringen i Danske Bank og spekulationsfonden kan med en vis ret hævde, at den har været medvirkende til at få storbanken på fode igen.

Mønstret på Cevians store investeringer er typisk sådan, at fonden køber en så stor aktiepost, at den får en bestyrelsespost, bliver i aktien i fire-fem år, trækker sit bestyrelsesmedlem ud og sælger aktieposten videre.

Den anden kontante nyhed er udskiftningerne i Danske Bank-bestyrelsen. Hvis nogen skulle have været i tvivl om, hvorvidt der ville være en vis opløsning af de historisk meget tætte bånd mellem Danske Bank og bankens storaktionær på Esplanaden, A.P. Møller Fonden, så bekræfter bestyrelsessammensætningen, at Mærsk-familien har til hensigt at forblive dominerende storaktionær i Danske Bank så langt øjet rækker. Ny mand i Danske Bank-bestyrelsen bliver nemlig direktør Lars-Erik Brenøe fra A.P. Møller – Mærsk. Brenøe er også bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Fonden. Udover Brenøe fortsætter Trond Ø. Westlie i bankbestyrelsen. Han er til daglig chef for finanserne i det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk.

Derudover er det også interessant, at en af landets hotteste business-hoveder pt., Jim Hagemann Snabe, skifter bestyrelsesposten i Danske Bank ud med en bestyrelsespost i A.P. Møller – Mærsk. Snabe har »blot« været i Danske Bank-bestyrelsen i tre år, præcis ligesom Danfoss-chefen Niels B. Christiansen var i Danske Bank-bestyrelsen i tre år, inden han i 2014 skiftede over til A.P. Møller – Mærsk-bestyrelsen. Det tyder på en meget konkret koordinering mellem Holmens Kanal og Esplanaden.

Den tredje nyhed er, at Danske Bank i sin aflønningspolitik for direktionen lægger et loft over, hvor meget en direktør får med sig, når han eller hun går – eller bliver fyret. Banktoppen oppebærer en god løn, men fremover er der ikke et særligt fratrædelseshonorar, når ansættelsen stopper. Alt andet lige en skærpelse af rundhåndetheden ved fratrædelser.

Et signal fra Danske Bank-toppen om, at de har opfanget den stigende kritik af de særlige fratrædelsesbonusser generelt i erhvervslivet.

2 kommentarer RSS

  1. Af poul boie pedersen

    -

    Jamen her har vi jo beviset på, at bankpakke 2 var regulær støtte til aktionærerne og ikke til banken.
    De aktier, som Cevian her har scoret en fortjeneste på , på ca. 8 mia. kr. på, kunne jo lige så godt have været ejet af staten, hvis man dengang, man uden nogen som helst sikkerhed, indskød 24 mia. i ansvarlig lånekapital, på et tidspunkt hvor banken reelt var konkurs, havde holdt fast i den planlagte Upside model.
    Det var den model, der dagen før den borgerlige regering overfor farhandlingsparterne i folketinget bad om øjeblikkelig handling, da pengeautomaterne ellers ikke ville være åbne mandag morgen, en handling der ikke indebar, at staten, i modsætning til alle aftaler, skulle have aktier for pengene. Det var det der af Sass Larsen blev kaldt Danmarkshistoriens største røveri.
    Som man kan se af Cevians fortjeneste, handler det om at de har scoret en avance på 8 mia. kr., på dagsprisen på 14 mia. kr.. Havde staten tilsvarende fået aktier for sine 24 mia. kr. havde statskassen i den sag scoret 48 mia. ved afhændelse, der i dag er gået til de andre aktionærer (herunder især AP Møller,), uden at det havde ændret en tøddel på bankens muligheder for at overleve. Banken kan jo være bedøvende ligeglad med, hvem der er ejere.
    Finanskrisen lod en mængde private personer og selskaber skovle enorme summer ind betalt af statskasserne, på trods af alle normale regler i et liberalt marked.
    Det er totalt ubegribeligt at disse forhold ikke gøres til genstand for en undersøgelse, så den måbende befolkning kan få indblik i, hvor vildt det dengang gik til. og hvor lidt der siden er ændret på denne bananstatstilstand.

    Svar
  2. Af Jens Chr. Hansen

    -

    @Poul Boie Pedersen
    Ja, du har så absolut fat i en pointe. Umiddelbart ville det have været fornuftigt for staten at gå ind med aktiekapital i Danske Bank og så efterfølgende sælge, når aktien igen stiger. Det gjorde man faktisk ifm. den svenske bankkrise i 1990’erne, og den svenske stat ejede i en årrække en stor aktiepost i Nordea, som først blev solgt på et tidspunkt i 00’erne – hvis jeg husker ret.

    Den danske stat har gjort noget lignende i Vestjysk Bank. Om end nødtvunget. Statslån til Vestjysk Bank blev konverteret til aktiekapital, og det betyder, at staten nu ejer 80 procent af Vestjysk Bank. Udsigterne for staten for at komme ud med skindet på næsen er svære.

    Man kan sagtens forsvare kritikken med, at staten burde have haft noget af up-side’en i Danske Bank-aktien. Dog skal man huske, at banken betalte en ganske høj rente, omkring 10 procent for de lån banken fik hos staten.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info