Giver Novo-rygmærket for lang snor til Steen Riisgaard?

Af Jens Chr. Hansen 0

Er det en bestyrelsesformand, der har styr på virksomheden og træder i karakter, eller en formand, der famler og febrilsk griber efter nogle bolde i luften?

Steen Riisgaard er en af landets tungeste og mest magtfulde i big business’ øverste cirkler, omkring mahognibordet i bestyrelseslokalet. En af Novo-bandens disciple, en af Mads Øvlisens drenge og med et Novo-rygmærke, som giver (næsten) uhindret adgang til bestyrelseslokalerne rundt om i erhvervslivet. Vellidt, uhøjtidelig, politisk korrekt, grøn og retlinet. Respekteret for sin tid og sine resultater i Novo-familien og dermed en erhvervsleder, der har lang snor.

Men. Spørgsmålet er om alle disse kvaliteter pr. automatik gør en god formand. Meget sjældent stilles der spørgsmål til, om formanden nu også er den rette. Uhyre sjældent at en formand bliver fældet. Fejler eller stagnerer en virksomhed, så er det næsten altid topchefen, der bliver fyret. Topchefer forgår, formænd består.

Steen Riisgaard, 65 år i marts, har over de seneste uger været en del af to spektakulære topcheffyringer, der i begge tilfælde som en anden boomerang rammer tilbage i nakken på Steen Riisgaard selv. Som ikke pynter på renomméet, men tværtimod efterlader indtrykket af en bestyrelsesmand, som ikke har styr på tingene.

Mandag kom meddelelsen om, at Steen Riisgaard, som formand i allergivirksomheden Alk-Abelló, med øjeblikkelig virkning fyrede sin adm. direktør Jens Bager. En hovsa-løsning eftersom bestyrelsesformanden ikke havde en ny topchef klar. Vi må ikke miste flyvehøjde, lod formanden forstå, fyrede derfor topchefen og satte midlertidigt sig selv ind som daglig chef, altså arbejdende bestyrelsesformand. Steen Riisgaard kalder det endvidere »et godt tidspunkt at se sig om efter en ny CEO.« Det klinger hult. I stedet for at skabe stabilitet kaster det nu Alk-Abelló ud i måneders usikkerhed.

Det er ikke unaturligt at skifte en direktør efter 15 år på posten. Godt nok sker det på et tidspunkt, hvor bundlinjen aldrig har været bedre, men skjules kan det ikke, at toplinjen har været stagnerende over de seneste fem år.

Så altså god grund til at få ny kraft og energi ind i virksomheden med en ny topchef. Men-men-men, måden det sker på vækker hovedrysten rundt omkring i erhvervslivet. Hvorfor ikke have en ny topchef klar, når den nuværende ikke dur længere? Et så afgørende træk bør ikke komme som en tyv om natten.

En lignende direktørfyring blev eksekveret i Novo-gruppens pengetank, Novo A/S, for et par uger siden. Efter blot to år som chef for Novo A/S blev Eivind Kolding fyret. Officielt ansvarlig for den fyring er formanden i Novo A/S, Sten Scheibye, men Steen Riisgaard er som bestyrelsesmedlem i Novo A/S og i øvrigt næstformand i ejerfonden Novo Nordisk Fonden som kulturbærer i den konstellation selvfølgelig tæt på ansættelsen af Eivind Kolding og den efterfølgende fyring. Udover den abrupte afsked med Eivind Kolding har Novo A/S også haft andre sager, som der med god grund kan stilles kritiske spørgsmål til.

Finanschefen Bjarne Graven Larsen sagde farvel og tak efter blot få måneder på posten. Novo A/S’s opkøb af medicinalvirksomheden Xellia, hvor Steen Riisgaard er formand, har vist som et fejlkøb, der i 2014 kostede en ekstraordnær nedskrivning på 1,3 mia. kr., og Novo A/S’s køb af 15 procent af aktierne i FLSmidth har – foreløbig i hvert fald – vist sig som et investeringsmæssigt fejlskud.

Udover de centrale poster i Novo-gruppen og som formand i Alk-Abelló er Steen Riisgaard også formand i så forskellige virksomheder som mediekoncernen Egmont, den rådgivende ingeninørvirksomhed Cowi, bestyrelsesmedlem i Velux-moderselskabet VKR Holding, og han har hertil to tillidsposter i bestyrelsen for Verdensnaturfonden og Århus Universitet. Kan det tænkes, at Steen Riisgaard ganske enkelt har for mange og for forskelligartede ting at se til?

Endelig har Steen Riisgaard også haft et interessant intermezzo i isoleringskoncernen Rockwool. Efter en række år i bestyrelsen for denne familiestyrede virksomhed blev Steen Riisgaard formand i april 2013. Det gik helt skævt, matchet mellem Steen Riisgaard og Kähler-familien duede ikke. Det fandt parterne ud af efter blot otte måneder i formandsstolen. Om det er er Riisgaard eller familien Kähler, der i sin tid fejlvurderede det match, er ikke til at vide, men forventningerne var i hvert fald ikke afstemt.

Steen Riisgaard var i 13 år frem til 2013 en succesfuld topchef i Novozymes, men de seneste tre år, har Novozymes tabt fart på børsen. Aktien har således ikke kunnet følge det brede C20-indeks. Umiddelbart kunne det tyde på, at Novozymes tabte fart, da Steen Riisgaard forlod virksomheden. En anden forklaring kan være, at Novozymes har tabt fart, fordi der ikke blev taget de rigtige beslutninger, mens Steen Riisgaard sad med ansvaret.

Svaret på det spørgsmål lader sig ikke entydigt besvare, det blæser i vinden.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info