Gør medarbejdere i grunden gavn i bestyrelsen?

Af Jens Chr. Hansen 6

Siden ordningen om medarbejdervalgte medlemmer til bestyrelsen blev indført tilbage i 1974 har der været stille om denne særlige danske ledelsesmodel nedfældet i selskabslovgivningen. På stående fod kan jeg ikke erindre een eneste sag eller virksomhed, hvor de medarbejdervalgte har gjort sig gældende, har gjort en forskel. Hvad enten det er positivt eller negativt. Holdningen synes at være, at de medarbejdervalgte ikke gør skade.

Men gør de heller ikke gavn? Er det ligemeget med medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan?

Det er et følsomt område, for hvorfor lægge sig ud med medarbejderne. Derfor taler bestyrelsesformænd altid pænt om de medarbejdervalgte. Selv om disse næppe har samme tyngde som øvrige bestyrelsesmedlemmer, der har mange års erfaring, dels som direktører dels som bestyrelsesmedlemmer. I en nylig undersøgelse fra rekrutteringsfirmaet Odgers Berndtson, gengivet i nyhedsmediet Finans.dk, udtrykker omkring halvdelen af de medarbejdervalgte, at de ikke bliver betragtet som lige så vægtige, som deres aktionærvalgte kolleger.

Men ærlig talt, hvad havde man forventet. Mange af dem kommer totalt uforberedte ind i ofte meget kompliceret bestyrelsesarbejde, og mens kravene til de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer bare er steget og steget over de seneste 10-15 år, forekommer det, at de medarbejdervalgte mener, at det at være medarbejder i virksomheden er kvalifikationer nok i sig selv. Der er dog givetvis stor individuel forskel på, hvad medarbejderne fører med sig ind i bestyrelsesarbejdet.

Kravene fra aktionærerne til deres tillidsmænd i bestyrelsen er steget markant, mens det er svært at se, at kravene fra medarbejderne til deres tillidsmænd i bestyrelsen er steget overhovedet. Hvis det er en korrekt antagelse, stiger gabet for værdien af, hvad de to grupper bringer med til bestyrelseslokalet, og i så fald udvikler bestyrelserne til at bestå at et A-hold og et B-hold. Det er uheldigt. Blandt andet er medarbejderne blot på valg hvert fjerde år, mens det er mere og mere almindeligt, at de aktionærvalgte er på valg hvert år.

Juridisk er der ikke forskel på aktionærvalgte og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De oppebærer samme honorar, og har også det sammen ansvar, hvis det går galt, og bestyrelsen bliver stillet økonomisk til ansvar.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev født ud af 1970’ernes debat om ØD – økonomisk demokrati. Spørgsmålet er dog, om det har overlevet sig selv. I dag har medarbejderne konkret indflydelse via deres opsparinger i pensionsfonde og pensionskasser. Der mangler i hvert fald konkrete beviser på, at de medarbejdervalgte overhovedet gør en forskel i bestyrelserne.

6 kommentarer RSS

  1. Af Er bestyrelser apanagen og ærbødigheden værd? | Bizzen - IT & Business

    -

    […] Berlingskes egen garvede erhvervsjournalist Jens Chr. Hansen i dag stiller spørgsmålstegn ved, om medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelsen er noget værd. Det har jeg til gengæld ingen mening […]

    Svar
  2. Af Henrik Thorsen

    -

    Naturligvis har medarbejdere noget at bidrage med i bedtyrelsessammenhænge. Hvis det ikke opleves sådan, så kan det skyldes at de aktionærvalgte medlemmer ikke er deres ansvar fuldt ud bevidst og “glemmer” at bruge alle de tilgængelige ressourcer til udvikling af virksomheden.

    Derudover kan man i min optik også anskue medarbejderrepræsentanten som en slags lærling eller elev i strategisk ledelse. Gribes opgaven rigtigt an, har bestyrelsen her muligheden for at udvikle det næste kuld ledere i virksomheden. Det kan på sen måde være værdifuld uddannelse af kommende ledere og bestyrelsesmedlemmer. Nøjagtig som når unge skal lære et fag fra bunden, så skal alle facetter i ledelse også læres, hvis det skal udføres til gavn for virksomheden.

    Svar
  3. Af Sten Herbert

    -

    Efter at have læst ‘Bedraget’ – om Nordisk Fjer – kan man med samme ret spørge, hvad hæren af advokater generelt gavner i bestyrelser?

    Svar
  4. Af Jens Chr. Hansen

    -

    @Henrik Thorsen
    Enig i, at det er formandens forpligtelse, at bestyrelsen spiller sammen. Men nu er medarbejdervalgte jo skrevet ind lovgivningen. Og jeg mangler gode eksempler på, at de har gjort en forskel.
    Tror næppe, at det er en værdi for ejerne, at medarbejderne sættes ind i bestyrelsen til oplæring. Det dur ikke. Jeg er ikke uenig i, at man først får erfaring som bestyrelsesmedlem, hvis man selv bestrider poster i en bestyrelse, men det kræver, at medarbejderne er noget bedre klædt på end det er tilfældet i dag.
    @ Sten Herbert
    Meget enig i, at masser af de aktionærvalgte best. medlemmer fejler, og at man absolut ikke behøver at falde bagover at benovelse over advokater og andet godtfolk i bestyrelserne.

    Bestyrelsesarbejdet er en kompliceret sag. Der er gode eksempler og der er dårlige eksempler, min pointe med medarbejdervalgte er blot, at de sidder der som blinde passagerere uden at gøre gavn – eller hva?

    Jeg er dog blevet gjort opmærksom på en sag tilbage fra 1980’erne – endda fra min gamle arbejdsplads, Andelsbanken.

    I forbindelse med svindel i banken omkring japanske warrants blev der i første omgang lagt op til, at der skulle fyres nogle ansvarlige i denne afdeling, nemlig en prokurist og en vicedirektøren (det var i øvrigt Christian Clausen, sidenhen mangeårig topchef i Nordea.)

    Nå men sagen internt i Andelsbanken gik op i en spids og de medarbejdervalgte i Andelsbankens bestyrelse kritiserede efter sigende heftigt, at ansvaret ikke blev placeret i direktionen. Det skete så, og dermed røg også direktionsmedlem Keld Øberg ud af Andelsbanken. En meget dramatisk sag dengang.

    Svar
  5. Af Alex Madsen

    -

    Jeg finder at dette er et meget interessant indlæg.

    Jeg har som CFO i flere mellemstore familieejede koncerner kun oplevet, at det at der er medarbejdervalgte medlemmer udvander bestyrelsesarbejdet fuldstændigt, da familien ikke har haft et ønske om at få medarbejdere i betyrelsen, og bestyrelsen derfor kun bliver en “tantebestyrelse” hvor der informeres helt overordnet over virksomhedens status.

    De reelle beslutninger og det strategiske bestyrelsesarbejde ender derfor i stedet hos ejeren og direktionen/ledelsesgruppen, som derved reelt kommer til at fungere som “bestyrelse”….

    Der burde evt. skelnes mellem større, offentlige, børnoterede virksomheder og så mindre/mellemstore unoterede virksomheder – i hvert fald i sidstnævnte mener jeg klart loven burde ændres – også af hensyn til de medarbejdervalgte medlemmer som sidder med det juridiske ansvar uden nogen reel indflydelse på beslutninger.

    Svar
  6. Af Da Andelsbanken ryddede chefgangen for 30 år siden | Børsen & bosserne

    -

    […] nylig skrev jeg et blogindlæg – læs her – om de medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelserne i grunden gør gavn, og i givet […]

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info