Nykredit kan ikke overleve uden kapitaladgang

Af Jens Chr. Hansen 4

Nykredit gør op med 150 års ren foreningskultur, når selskabet går på børsen og bliver en børsaktie på linje med konkurrenterne Danske Bank, Nordea, Jyske Bank med flere. Den historiske forandring i Nykredit vil sandsynligvis glide igennem de relevante beslutningsorganer i repræsentantskabet, men næppe uden sværdslag. Slaget kan komme til at handle om boligejerne på den ene side og de nye aktionærer i Nykredit Holding A/S på den anden. Skal de stigende bidragssatser bruges til at give de kommende aktionærer store udbytter?

For at imødegå et sådant konkret opgør, er der etableret en struktur, hvor 80 procent af overskuddet pløjes tilbage til boligejerne via Foreningen Nykredit, der fortsat bliver den kontrollerende hovedaktionær i det børsnoterede selskab. Modellen er taget fra det norske gensidige forsikringsselskab Gjensidige, der for nogle år siden var igennem præcis den samme operation. Gjensidige blev børsnoteret på Oslo Børsen i 2010, men kontrolleres af Gjensidigestiftelsen, der har 62 procent af aktierne. Topchefen i Gjensidige, bliver i øvrigt nyt medlem af bestyrelsen i Nykredit Holding A/S.

Omdannelsen til børsnoteret selskab er en sejr for det nye ledelsesteam i Nykredit, nemlig topchefen Michael Rasmussen og den nye formand, Steffen Kragh, som til daglig er direktør i Egmont. Sammen med den nye formand for Foreningen Nykredit, Nina Smith, er der arbejdet på konstellationen i lang tid. Forud for den historiske beslutning om børsnotering er gået en kraftig effektivisering af driften i Nykredit, som har reduceret medarbejderstaben med 400, beslutningen om at sælge det prestigiøse hovedkontor ved havnefronten i København og flytte i billigere lokaliteter. Børsnoteringen sker nu for at åbne døren ind til kapitalmarkedet og sikre sig den nødvendige kapital til at overleve som selvstændigt selskab på lang sigt.

Nykredit er en god, velindtjenende finansvirksomhed i dag, men kommer til at mangle kapital på længere sigt. Derfor var Nykredit-ledelsen – meget forenklet sagt – i den situation, at den skulle tage en meget historisk beslutning om enten af afvikle Nykredit eller modernisere og udvikle Nykredit.

Mangel på kapital vil kunne tvinge Nykredit til at reducere balancen for på den måde at møde kapitalkravene. Nykredit kunne i sådan en situation blive tvunget til at sige nej til nyudlån og samtidig skippe noget af den bestående lånemasse af til andre. Det er i nogen udstrækning den udvikling konkurrenten BRF har været igennem. BRF blev for et par år siden suget op af Jyske Bank og er i dag et datterselskab i Silkeborg-banken.

Børsnoteringen af Nykredit kommer på et kritisk tidspunkt. Der er uro og usikkerhed om dansk realkredits fremtid i forbindelse med de krav fra EU, som er undervejs. Dansk realkredit er internationalt set en særegen størrelse, som man ikke kender andre steder i verden, og derfor er der behov for særlige vilkår for dansk realkredit i de fremtidige EU-regulativer på området.

Derudover er der i Danmark utilfredshed med de markant stigende bidragssatser, som realkreditten har været tvunget til at hæve ad flere omgange de senere år, netop for at kunne honorere de stigende kapitalkrav. Og med børsnotereingen af Nykredit vil det givetvis komme kritik af at omfordele overskuddet i Nykredit til aktionærerne i stedet for at tilgodese Nykredits ejere, boliglånerne som er medlemmer af Foreningen Nykredit.

Derfor etablerer man den særlige ordning med at kanalisere en stor del af gevinsten fra Nykredit Holding op til Foreningen Nykredit, der så kan kanalisere disse penge videre ud til Nykredit-kunderne, som altså også er ejere og medlemmer. Om den konstruktion kommer til at holde i virkelighedens verden kan kun fremtiden vise.

Men det må samtidig også betyde, at den nye Nykredit-aktie får svært ved at give samme afkast som de afkast aktionærerne i Danske Bank, Nordea, Jyske Bank med flere stilles i udsigt. Set i det perspektiv bliver Nykredit anderledes end de andre finansaktier. Foreningen Nykredit ejer 89 procent af Nykredit Holding. Derudover har Holding tre små aktionærer, blandt andet Industriens Fond, som har den tidligere politker Mads Lebech som direktør. Denne fond har igennem lang tid været utilfreds med ikke at få udbytte af sine Nykredit Holding-aktier. Det ændres nu, samtidig med, at Industriens Fond får mulighed for helt at sælge sine Nykredit aktier.

Repræsentantskabet i Foreningen Nykredit er ekstraordinært indkaldt til møde den 10.2.2016 for at godkende den historiske børsnotering af Nykredit Holding A/S.

 

 

 

4 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Andersen

    -

    Selvfølgelig kan Nykredit overleve uden børsnotering. Børsnoteringen er for nem en løsning på problemet. Lad Nykredit være noget unikt og ikke en finanskoncern som Danske Bank. Hvis Nykredit skal børsnoteres, kan man lige så godt fusionere med BRF eller RD, så kan der spares mange udgifter til lokaler og lønninger.

    1. alternativ: – lav en spaltning og sælge erhvervsfinansiering og bankforretningen fra eller fusioner.erhvervsdelen og bankdelen med et andet selskab, så pengene fra salget kan få solvens procenten op.
    2. alternativ: bed ejerne indskyde flere penge. Man behøver ikke være børsnoteret for at skaffe penge, man kan skaffe penge hos nuværebnde ejerne. Find en model så det kan lade sig gøre.

    Svar
  2. Af Jeg er åbenbart medejer af Nykredit – hvornår får jeg mine aktier? | #bizzwords

    -

    […] trods af de prisstigninger har Nykredit stadig behov for flere penge. 25 milliarder kroner ekstra skal der i kassen inden for fem år. Løsningen er at hæve priserne endnu en gang og samtidigt invitere investorer til at lægge […]

    Svar
  3. Af Jens Chr. Hansen

    -

    @Henrik Andersen. Ja, ideen med at lade de nuværende komme med nye ejere er givetvis en af de ting, der har været overvejet. Men er det realistisk, at medlemmer af Foreningen Nykredit vil komme med 15 mia. kr.?

    Det er åbenbart mange af Nykredits boliglånere, der ikke er klar over, at de er medejere af Nykredit – via Foreningen. Nykredit selv har givetvis en del af skylden for det, men den enkelte kunde/medlem har selvfølgelig også et ansvar for at vide, hvad han eller hun går ind i som låntager. Altså pt. et gensidigt selskab med et lidt diffust ejerskab uden mulighed for at få afkast på sit “medejerskab”.

    Svar
  4. Af Vindere og tabere i Nykredit-stormen | Børsen & bosserne

    -

    […] jeg tidligere har skrevet i disse spalter, er det nødvendigt for Nykredit at etablere en åben linje, der kan bringe den nødvendige nye […]

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info