Ahh, igen skønt at være bankdirektør

Af Jens Chr. Hansen 0

Værsgo’, kære aktionærer. Det har været et superår for Danske Bank. Vi har tjent 17 mia. kr., og I får hele profitten. Otte mia. kr. i rene udbytter, og yderligere ni mia. kr. i forbindelse med et aktietilbagekøb. En af de 280.000 aktionærer er A. P. Møller Holding, der kan se frem til omkring tre mia. kr. i afkast. Det er igen herligt at være bankdirektør i Danske Bank.

Aktietilbagekøb er mindst ligeså godt som de gammelkendte udbytter. Banken køber egne aktier tilbage. Det opkøbspres får Danske Bank-aktien til at stige. Når aktietilbagekøbet er afsluttet om et års tid annulleres de tilbagekøbte aktier, og vupti så har du som aktionær en større ejerandel i Danske Bank. Derudover er der en sidegevinst for Danske Bank med topchefen Thomas Borgen i spidsen. Nøgletallene ændrer sig, og det bliver lettere at presse nøgletallene op, for blandt andet forrentningen af egenkapitalen. Her har banken en målsætning om et afkast på 12,5 procent. Det synes muligt. Afkastet i 2015 endte på 11,6 procent.

Hvem skulle have troet, at Danske Bank, der for blot fem-seks år siden var overlevelsestruet, i dag har for meget kapital i kælderen. Egentlig noget af en præstation. Storbanken har genvundet sin styrke på et tidspunkt med nulvækst og nulrenter i samfundet. Godt nok falder renteindtægterne, men til gengæld stiger gebyrerne og øvrige indtægter. Der skrues på gebyrerne, hvor der skrues kan.

Er der således glæde og begejstring hos aktionærerne, er glæden næppe helt så balstyrisk i Århusgade i København, hvor Finanstilsynet holder til. Tilsynet er givetvis overordentlig tilfreds med, at en så stor bank som Danske Bank er kommet igennem trængslerne og igen kan klare sig selv. Men, vil det lyde i finanstilsynet, der er også en dag i morgen, og fremtiden er usikker.

Der er fortsat skærpede EU-krav til kapitalbufferne på vej til de store europæiske banker. I den forbindelse har tilsynschefen Jesper Berg været ude med en generel anbefaling af at holde igen med udbyttefesten. Præcis hvor meget kapitalkravene skærpes frem til 2018-2019 fra EU ved nemlig ingen. Det betyder, at både bankerne og tilsynet i denne tid bevæger sig i ukendt land.

Danske Bank forsvarer sig med, at man ikke lægger op til 100 procents udlodning af overskuddet hvert år. Aktietilbagekøbet er en engangsforeteelse baseret på kapitalophobningen i banken lige nu. Ser man alene på de kontante udbytter udgør de 46 procent af overskuddet, og det er i den høje ende af bankens målsætning for den rene udbyttepolitik.

Den store ubekendte i Danske Bank-regnskabet er tabskontoen, der drøner op og ned. Helt ekstraordinært rammer nedskrivninger på udlån stort set nul for 2015. Det dækker dog over ganske store tilbageførsler fra tidligere hensættelser og nye hensættelser. Pointen er, at en storbank som Danske Bank ikke kan forvente et samlet tal på tabskontoen på nul i årene fremover. Forestiller man sig, at banken blot taber 0,25 procent af dens samlede udlån på knap 2.000 mia. kr., jamen så vil »normaliteten« i et årsregnskab vise tab på nogle mia. kr. Det er det, som tilsynet har i tankerne, når de fremtidige skærpede kapitalkrav skal vurderes.

Men lige nu er der altså fest i Danske Bank. Thomas Borgen står uantastet i toppen af banken og er lykkedes med en række ting, ikke mindst på image- og kommunikationsfronten, hvor ydmyghed og tillid er væsentlige varer på bankhylderne. Banken er blevet lyttende i stedet for at være dikterende. Det med kundetilfredshed tages alvorligt.

Danske Bank har mindsket gabet til ærkekonkurrenten Nordea og er nu så tæt på, at banken fra Holmens Kanal kan bide den svenskdomicilerede Nordea i haserne. Det giver selvtillid. Nordea og Danske Bank spiller igen i samme liga.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info