TV-serien »Bedrag« er fiktion, men …

Af Jens Chr. Hansen 6

Følger du med i DR’s nye dramaserie søndag aften med titlen »Bedrag«? Hvis ja, er du tilskuer til en spændende, velfortalt krimiføljeton med et hav af underliggende temaer. Herunder ikke mindst beskrivelsen af, hvad der foregår på de bonede gulve i erhvervslivet. Det er ikke kønt.

Her får vi alle fordommene bekræftet. Helt hvordan forbindelseslinjerne udspiller sig over de kommende afsnit, er ikke til at vide, og mon ikke at der også skal noget sex ind i serien, men givet synes det i hvert fald at være, at erhvervslivet endnu engang må affinde sig med rollen som skurk. Grådig, manipulerende og kynisk. I »Bedrag« er der fokus på det ældgamle trick for både politifolk og journalister med at opklare forbrydelser ud fra devisen »Follow the money« – følg pengene i erhvervslivet.

Pudsigt i øvrigt, at selvsamme DR på en anden kanal, Kultur, igennem længere tid har kørt en serie med »Store danskere«, og her er der ikke grænser for den næsegruse beundring af erhvervslivets ikonvirksomheder. Tankevækkende, at faktaprogrammer giver udtryk for en diametralt anden opfattelse end fiktionsverdenen. Men tilbage til fiktionsserien »Bedrag«.

Tegnes der således her et forkert og forvansket billede af forretningsmiljøet i erhvervslivet og portrætteringen af dets spidser? Næh, sådan set ikke. Jeg behøver bare i flæng at nævne IT Factory, OW Bunker, Memory Card, Roskilde Bank, Genan-skandalen, skattely-sagerne, »iværksætterkonger« som Kurt Thorsen, Klaus Riskær, Steen Gude, Kenneth Schwarz Thomsen, DONGs »guldfugle«, sagen med Vestas’ tidligere finanschef Henrik Nørremark, arbejdsmiljøsager for slet ikke at tale om de eksorbitante hold-kæft bolsjer i mange millioner kroners klassen til ledere og chefer, der sendes ud af bagdøren. Pengene flyder.

Forskellige sager, men listen er lang og har ét fællestræk, nemlig at der skal finansiering til fra mange af de fine finanshuse for at få transaktionerne gennemført. En Stein Bagger i IT Factory kunne således ikke have gennemført sit fupnummer uden ellers respektable bankers og virksomheders medvirken.

Måske halter det hist og pist med at få tallene og begivenhederne i »Bedrag« til at hænge sammen med, hvad der foregår i virkelighedens verden. Snart er virksomheden i »Bedrag« Energreen en gazellevirksomhed, snart er den verdensførende inden for både handel med energi og investering og opsætning af vindmøller med direkte adgang for topchefen til de internationale TV-stationer.

Snart er miljøministeren klar til at trække støtten til vindenergi, snart det modsatte. Og så videre. Der er skåret en hæl og klippet en tå, men selvfølgelig har en forfatter til en fiktionsserie sin kunstneriske frihed til at springe en række mellemregninger over og tegne et billede, som han nu ser det.

Det interessante i »Bedrag« er ikke så meget selve plottet, som kan virke noget konstrueret. Men derimod om de personskildringer, som manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Gram og den erfarne instruktør Per Fly præsenterer, findes derude i den virkelige verden. Og ja, det gør de.

Topchefen i »Bedrag«-virksomheden Energreen, Sander Sødergreen (Nikolaj Lie Kaas), er ung som topchef, hurtig i replikken, risikovillig, international og karismatisk og samtidig så tilpas manipulerende og kynisk, at han kan få nogle af sine undersåtter, blandt andet den nye, kvindelige chefjurist Claudia med på at få løst en konkret opgave, hvad det så måtte indebære. Bare løs den.

På samme måde med de to usympatiske tradere i Energreen, som handler med energi og foretager ulovlig frontrunning. Tradere behøver ikke være usympatiske, men ansatte i handelsafdelinger i erhvervslivet belønnes efter, hvor mange forretninger de bringer hjem til virksomheden. Ingen business, ingen bonus.

Der tages chancer, risikovilligheden er enorm, og det er også de efterfølgende bonusser. Hold-kæft bolsjet til de to tradere i Energreen på samlet fire millioner euro behøver ikke være vanvidstal. Og problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladser på dansk grund for at presse omkostninger ned hører også til i den virkelige verden.

Bundlinjen er – for nu at blive i business-jargonen – at »Bedrag« IKKE giver et troværdigt billede af den sunde og ordentlige del af erhvervslivet, og det er trods alt langt, langt hovedparten af virksomhederne, der befinder sig i den kategori. Men de hårdt pressede miljøer med eksorbitante bonusser kræver tilsvarende stor risikovillighed hos både topchef-laget og mellemleder-laget.

Risikoen for at gå over grænsen er derfor tilsvarende stor, og derfor kræver det, at en samfundsansvarlig virksomhed også har tilstrækkeligt sikre procedurer (compliance) til at opretholde et etisk forretningsmiljø, der også tåler at blive vist uden for virksomhedens grå vægge. Mangler i den henseende rammer »Bedrag« lige på kornet.

6 kommentarer RSS

  1. Af Lars

    -

    DR er en propaganda virksomhed som betales ved at opkræve penge fra folk som har computer/TV/mobil telefon eller køleskab. Desværre falder jeg i den kategori da jeg har alle forudsætningerne… MEN jeg ser ikke på dem og har ikke gjort det i 10 år, jeg har derfor betalt ca. 25.000 for “de andres” propaganda, jeg håber inderligt på at man snart kan indse at DR skal privatiseres, så dem der ser på det, selv betaler. At jeg skal betale for DR svarer til at den typiske DR-ansatte/seer skulle betale for FOX-news :-/

    Svar
  2. Af Else Marie

    -

    Nej, en serie, der kun handlede om pæne og ordentlige mennesker i pæne og ordentlige virksomheder, ville nok ikke være lige så spændende!

    Svar
  3. Af Leif

    -

    Der var vel sådan set ikke noget problem med DONGs guldfugle. Problemet er vel nærmere Fritz Schurs amatøristiske og melodramatiske overreaktion og spillen for galleriet. Det er vel efterfølgende blevet tydeliggjort at sagen udelukkende skyldes “generalkonsulens” magtgriskhed…

    Svar
  4. Af Jens Chr.

    -

    @Leif Nielsen. Du har ret i, at Dong-formanden Fritz Schur fik den Dong-sag til at udvikle sig til en farce. Men min pointe er, at guldfuglene i Dong – selv om de var dygtige – havde formået selv at skrive beløb på bonus, bonus ved aftrædelse, at de fik en særlig fratrædelse, selv om de selv sagde op etc. Altså kontrakter, der var gået over gevind.

    Svar
  5. Af Lars

    -

    Langt de fleste erhvervsdrivende og virksomheder opfører sig ordentligt – Der er så miljøer, hvor det er meget hårdt – Ingen business, ingen bonus – eller miljøer, hvor det er blevet et tag selv bord, hvor ingen reagerer og ingen konsekvenser…..!
    Næste TV-Gyser kan blive SKAT! En organisation som er ekspert i at sende virksomheder rundt i organisationen til næste ledige medarbejder – lange ventetider, manglende svar og helt styr på om direktøren kører 1 km lang omvej……!

    Svar
  6. Af Peter

    -

    Jeg vil give Else Marie Arevad ret. Hvis serien ikke hade sat alt lidt på spidsen, ville der ikke være meget kød på serien. Ellers skal man som lars hauge skriver, lave en serie omkring hvordan skat har misbrugt deres magt.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info