Tilsynschef går i kødet på et slapt bagmandspoliti

Bagmandspolitiet er for slapt, har ikke tilstrækkelig kvalitet og tager så i øvrigt de forkerte sager i stedet for at afsøge nye grænser i juraen. Derfor er bankbosserne for de krakkede banker gået fri af straffesager, selv om den værste finanskrise i nyere tid har rullet over landet de seneste seks år. Bankbosser og bankbestyrelser er derfor sluppet for billigt.

Det er i realiteten den bredside Finanstilsynets chef, Ulrik Nødgaard, fyrer af mod SØIK, i daglig tale bagmandspolitiet. Et opsigtsvækkende klart budskab, der ikke efterlader tvivl om holdningen i Finanstilsynet. Nødgaard og hans folk er typisk første led inden bagmandspoilitiet konkret tager over, efterforsker sagerne og besluttet om der skal rejses en strafferetlig sag eller om sagen skal falde.

DR har fået indsigt i en rapport, som er udarbejdet af konsulenthuset McKinesy for Rigsadvokaten, og hvor blandt andet holdningen hos Finanstilsynet er tilkendegivet. Og det er krasse sager. Her i hedder det bla:

“Banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet. Der bliver ikke taget nok af de svære, principielle sager. For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten.”

Derfor er der aldrig rejst en eneste straffesag mod en bankchef eller en bankledelse for at have kørt en bank i sænk.

Og hvem er det så, der står for skud. Det er svært ikke at konfrontere den mangeårige chef i bagmandspolitiet, Jens Madsen, med kritikken. Han er imidlertid rejst videre i sin karriere, nu som PET-chef, og derfor er det den fungerende chef for bagmandspolitiet,Henrik Helmer Steen, der har denne (ganske overraskende) kommentar om – angiveligt – at gå efter de lavthængende frugter:

“Vi skal få mest muligt for pengene og også tage de sager, hvor vi mener, udsigten til en domfældelse er størst. I det rum har der ikke været mulighed for at køre de her principielle sager, som Finanstilsynet specifikt har peget på,” siger han.

“Finanstilsynet vil gerne have, at vi prøver at få nogle bankbosser dømt for, at de har udført uforsvarlig bankdrift. Men hvis vi kan få de samme bankbosser dømt for kursmanipulation eller mandatsvig, så mener jeg, det er mere relevant end at prøve at køre en principiel sag,” siger Henrik Helmer Steen.

Og bom, der står retsopgøret efter den historiske finanskrise så lige nu. En tilsynschef som klandrer anklagemyndigheden for ikke at prioritere de rigtige sager, og bagmandspolitiet, som siger, at der altså ikke er lovgivningsmæssig basis for at få en dom over en bankchef, som har kørt en bank i sænk. Med til billedet hører selvfølgelig, at også dårlige bankbosser har krav på retsbeskyttelse, og hvis lovgivningen, som bagmandspolitiet vurderer det, ikke kan fælde en bankboss med lovparagrafferne, ja så skal anklagemyndigheden ikke rejse en sag, som den på forhånd ved, at den ikke kan vinde. Det er ikke nok, at forargelsen i folkemængden mod bankbosser i krakkede banker florerer.

Så hvem har da ret? Hvis en så respekteret embedsmand som Ulrik Nødgaard, der i den grad arbejder med juraen, kommer med så voldsomt et udfald mod bagmandspolitiet, må det nødvendigvis give genlyd i den finansielle verden, men i høj grad også på Christiansborg. Risikoen er jo, at den statslige anklagemyndighed ikke udfylder sin rolle, ikke bruger den lovgivning, der er til rådighed.

Udover den konkrete lovgivning handler det også om prioritering. Altså prioritering inden for de nuværende ressourcemæssige rammer. Den statslige anklagemyndighed må ikke forfalde til undskyldningen: Vi har ikke ressourcerne til de store, tunge og bevismæssigt svære sager.

Så ja, den genopblussen af kritikken mod det retslige opgør ovenpå en historisk finanskrise lander før eller siden på Christiansborg.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *