Svensk alt sammen i Vestas

Af Jens Chr. Hansen 0

Det er svensk alt sammen i Vestas – og det virker. Topledelsen er svensk, tankegangen er svensk.  Mantraet “lønsom vækst” svæver som en ledestjerne over alt, hvad de foretager sig i Vestas. Vækst ja tak, men vi skal faneme tjene penge på det.

Vestas er kommet igennem første halvår med fornyet styrke. Marginforbedringer af driften (det er hovednøgletallet i Vestas) forbedres til seks procent. Det er habilt og stabilt. Afkast på egenkapitalen på 14 procent, det er faktisk rigtig godt om end egenkapitalen på 15 mia. kroner ikke virker som voldsom stor, markant indtag af nye ordrer med stigning på 18 procent og afskibning af vindmøller stiger med 27 procent.

Læg hertil af porteføljen af vindmølleordrer på sammenlagt 55 mia. kr. og porteføljen af servicekontrakter på sammenlagt 50 mia. kr. Vestas-ledelsen har eksternt fået hjælp af et meget mere positivt vindmøllemarked, i sær i USA. Men med til succeshistorien hører sandelig også, at tandhjulene i Vestas-motoren er velsmurte.

Det er i korte træk hovedtallene, som de tilbageværende 17.000 Vestas-medarbejdere har at arbejde med. Og i horisonten ligger så den store nye gigantmøllle V 164 – 8 MW-møllen. Et projekt Vestas har brugt milliarder på at udvikle, og som nu ligger i et separat selskab sammen med japanske Mitsubishi. Testperioden er i gang, og i heldigste fald går møllerne i drift i 2015. Det er overraskende, at Vestas-ledelsen ikke kommenterer på udviklingen af denne nye supermølle. Det må nødvendigvis være en afgørende faktor for Vestas om to-tre år.

Er der da slet ingen spørgsmålstegn i Vestas-regnskabet? Jo, cash-flowet, pengestrømmene, viser voldsomme udsving. I en ordreproducerende virksomhed vil der selvfølgelig være betydelige udsving fra periode til periode, men der er næppe tvivl om, at når aktiemarkedet også får stabilitet i pengestrømmene, ja så kan man forestille sig, at aktien skal op i et nyt leje.

Men tilbage til svenskerne. Vestas er i dag en anderledes virksomhed end for bare få år siden. Man kan kalde perioden med Ditlev Engel for vækst for enhver pris, og den nuværende periode for en nye periode med vækst, men kun hvis den er lønsom. Begge strategier kan sådan set godt være rigtige, afhængig af perioden man vurderer den på. Alt handler som bekendt om timing.

Vestas har i dag et markant svensk aftryk i toppen. Formanden Bert Nordberg og næstformanden Lars Josefsson er svenske, topchefen Anders Runevad og hans finansboss i toppen, Maika Fredrikson, er svenske, og der er faktisk endnu en svensker i bestyrelsen, nemlig Henrik Sténson. Allesammen er forholdsvis nyankomne i Vestas, men noget tyder på, at formand Nordberg har fået banket en topledelse sammen, der tænker ens og har fokus på eksekveringen, både mht. til vækst og indtjening. Det svenske aftryk virker i Vestas.

Fra krisen for blot få år siden er Vestas tilbage, ikke mindst fordi det brager frem i USA, på en kurs, der oser af stabilitet. Aktionærerne er ellevilde, om end udgangspunktet med en kurs i den sværeste tid på 25 er et taknemmeligt sammenligningsgrundlag. Vestas-aktien er steget uafbrudt i de seneste par år, og med et niveau på kurs 275 er Vestas-aktien tilbage ved kursniveauet for fire år siden i efteråret 2010. Det betyder, at der fortsat er mange, der har tabt store penge på Vestas-aktien, eftersom mange købte, da Vestas-rusen var på sit højeste med en kurs på 500-600. Men som bekendt er aktiefolket et glemsomt folkefærd, og derfor risikerer Vestas-aktien, hvis svenskerfolket i toppen ikke formår at balance kommunikationen knivskarpt, igen at løbe ind i en rus.

Set ude fra synes den nuværende ledelse i Vestas at lægge forsigtige meldinger ud, måske endda med en tendens til at underspille en anelse, i det lønlige håb om, at Vestas så kan præstere en stabil fremgang med små løbende opjusteringer kvartal for kvartal. Det er en svær øvelse, eftersom aktiefolket i deres fremtidsvurderinger indbygger fremtidige opjusteringer.

Samlet set er det dog svært ikke at blive imponeret af den turn-around af Vestas-virksomheden, som svenskerne har præsteret i Århus-domicilet.

 

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info