Driftssikre Smedegaard kæler for aktionærerne

Af Jens Chr. Hansen 0

Landets største virksomhedsgruppe A.P. Møller – Mærsk har har det godt, tjener mange penge, har styr på forretningen og sender nu ekstra gevinster til ejerne i form af aktietilbagekøb. Ingen tvivl om, at Mærsk-gruppen drives mere effektivt end nogen sinde med knivskarpt fokus på de fire hovedforretningsområder, container, olie, havne og olierigge og det femte ben med diverse forretninger. Benhårdt styret af topchefen Nils Smedegaard Andersen og sine håndgangne mænd i de enkelte forretningsområder. Set ude fra virker Mærsk-toppen i den grad som en sammentømret enhed.

Så vidt så godt. Men skjules kan det ikke, at A.P. Møller – Mærsk på et tidspunkt risikerer at løbe ind i udfordringer med væksten. Besparelser og en fortsat effektivisering af driften pynter på bundlinjen, men giver ikke noget på toplinjen. Vækstmotivet har været Mærsks kendetegn i årtier, ind i mellem store spring fremad. Med til den historie hører selvfølgelig, at den økonomiske stilstand i Europa har indvirkning på den vækst, som Maersk Line kan hente på Europa-forretningen.

Vækstspøgelset illustreres bedst af det faktum, at A.P. Møller – Mærsk for første gang sender det signal til sine aktionærer, at der er for mange penge i kassen. Mere end ledelsen kan bruge på at finde nye forretningsområder eller markant udvide de bestående, og derfor køber Mærsk aktier tilbage for en rund milliard dollars. Det betyder, at aktien får endnu et nøk opad til glæde for aktionærerne. Og det ligger vel i kortene, at det konkrete udbytte på aktien i foråret 2015 skal sættes yderligere i vejret, således at Mærsk også på det punkt bliver en “topmoderne” børsvirksomhed.

Her er tre plusser og tre spørgsmålstegn ved halvåret 2014:

Plus – Maersk Line. Der har været usikkerhed til containerforretningen, fordi raterne og volumen har været pressede. Men det tyder på, at Maersk Line allerede nu får kontant fordel af sine nye Triple E-skibe, verdens største af slagsen. De sidste leveres i 2015. Områdechef Søren Skou er lykkedes med at skære endnu nogle procent i enhedsomkostningerne, blandt andet fordi bunkers-prisen er faldende, men først og fremmest fordi Maersk Line-mandskabet håndterer hver enkelt container til en billigere pris end tidligere. I den succeshistorie skal det dog også med, at de samlede investeringer er enorme igennem tiderne, men med det afkast på investeret kapital på 9,9 procent (på halvåret) er containerforretningen i den form, som Mærsk-bestyrelsen kræver. Lidt forenklet sagt høster Maersk Line frugterne dels af egen effektiv styring dels af konkurrenternes svaghed.

Plus – APM Terminals. Havneforretningen fortsætter med at imponere. Målt i forhold til størrelsen er den forretning med domicil i Haag i Holland den bedst indtjenende. Afkast på investeret kapital er på 14,1 procent på halvåret. Ingen tvivl om, at Kim Fejfer har en stor stjerne hjemme på Esplanaden. Fortsatte udvidelser og ekspansion med havneopkøb står på dagsordenen.

Plus – finansforvaltningen. Et lidt overset aktiv i Mærsk-gruppen er økonomi- og finansafdelingen under ledelse af Trond Westlie. I modsætning til de konkrete forretningsområder er der sværere at måle/benchmarke resultatet af Westlies håndtering af de enorme pengestrømme, der flyder igennem A.P. Møller – Mærsk. Det supersolide Mærsk er i stand til løbende at få de bedste priser på bankområdet, alle banker vil gerne handle med Mærsk. Blandt de mange måder at vurdere Mærsk på er cash-flowet, som historisk er en af Mærsk-gruppens absolutte styrker. I 2014-halvåret er det lykkedes at reducere den rentebærende nettogæld fra 11,6 mia. dollars til 9,5 mia. dollars. Det vil sige, at der skal forrentes en gæld, der er reduceret med et beløb svarende 12 mia. kr. Forestiller man sig en en lånerente på fire procent, er der altså tale om en konkret besparelse på driften på næsten en halv mia. kroner. Også penge, der er værd at tage med.

Spørgsmål – olie. Den udfordrede olieforretning viser forbedringer. Det er umiddelbart meget mærkeligt at se et minustegn foran resultatet i Maersk Oil på 1,7 mia. dollars. Det har selvfølgelig en forklaring, nemlig den 1,7 mia. dollars store nedskrivning på de problematiske investeringer i Brasilien. Udkommet og produktionen i Maersk Oil er fortsat skuffende, der er frygtelig lang vej med enorme investeringer i pipelinen, før Maersk Oil om fem, seks år kan indfri forventninger til dette tidligere så succesrige forretningsben i Mærsk-gruppen.

Spørgsmål – olierigge. Målsætningen er et årsresultat i 2018 på en mia. dollars for dette forretningsområde. Halvåret viser et overskud på 117 mio. dollars, så der er lang vej. Selv om nedgangen i både omsætning og indtjening i 2014 er som forventet (flere rigge er på værft eller på vej på værft) så skal der fortsat investeres betydelige beløb før målsætningen i 2018 kan nåes. Maersk Drilling har potentiale til noget stort, men udfordringerne er så selvfølgelig også tilpas store, og det betyder, at driften i Maersk Drilling ikke må afvige meget, før 2018-målsætningen kan komme i fare.

Spørgsmål – egenkapitalen. Det kan virke provokerende at stille spørgsmål til en stærk egenkapital. Det burde i sig selv være en styrke. Med en egenkapital på 230 mia. kroner oser A.P. Møller – Mærsk af soliditet. Egenkapitalandelen er nu på hele 60 procent. Det giver frihed og økonomisk råderum, men når så stærk en egenkapital sættes op som en udfordring skyldes det, at aktionærerne forventer at Mærsk-ledelsen formår at sætte penge på arbejde i konkrete aktiviteter.

Samlet set altså et styrket A.P. Møller – Mærsk, men på de indre linjer givetvis også et A.P. Møller – Mærsk, der ikke bare arbejder med at spare og fortsat effektivisere, men som også arbejder med endnu sværere udfordringer, nemlig at ramme rigtigt med mest muligt af det samlede, årlige investeringsprogram på 10 mia. dollars.

Aktiemarkedet kan godt lide, hvad de ser i Smedegaards Mærsk. Aktien stiger, og meldingerne fra Esplanaden er løbende opjusteringer, som er kræs for børsmarkedet. Pudsigt i øvrigt, at den nuværende aktiekurs er på niveau med aktiekursen tilbage i 2007, da Nils Smedegaard Andersen overtog det daglige ansvar for Mærsk-forretningen – men som bekendt har der været en finans- og økonomikrise derimellem.

På det strategiske plan har Smedegaard fået solgt Dansk Supermarked, og der er næppe tvivl om, at hvis det står til ham, så ser han ikke den store pengebinding i Danske Bank-aktieposten som en naturlig del af det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk. Det er dog ikke sådan lige at få genplaceret 22 procents aktieposten i Danske Bank, der til dagens kurser har en værdi på 35 mia. kr. At placere så stor en post i markedet synes svær, men man kunne forestille sig, at der arbejdes med tanker om at flytte Danske Bank-posten helt eller delvis over i det nyoprettede A.P. Møller – Mærsk Holding, som er tæt knyttet til A.P. Møller Fonden.

 

 

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info