Spekulant i Amagerbanken afvises korrekt, men …

Af Jens Chr. Hansen 0

Det kontroversielle forlis i Amagerbanken spøger stadig. Og vil givetvis spøge mange år frem i tiden. Derfor er det så vigtigt at få banket nogle juridiske hegnspæle ned i den finansielle jord, der klart afgrænser, hvad der er inden for, og hvad der er uden for lovgivningen. Juridiske afgørelser, der klart indikerer hvordan aktieinvestorer kan operere på den kampplads, hvor der handles aktier på et oplyst grundlag. Og hvad der er ren spekulation, som ikke skal beskyttes.

Den private investor Jens Hintze synes at høre til den spekulative investortype. Hintze købte aktier i Amagerbanken for 127.000 kr. få dage før konkursen – og tabte disse penge. Sø- og Handelsretten har nu afvist kravet fra Jens Hintze mod konkursboet i Amagerbanken, og dermed må det siges at være lidt op ad bakke for denne investortype.

Lidt populært kan man sige, at Sø- og Handelsretten har karakteriseret Jens Hintze som en spekulant, der satsede – og tabte. Hintze købte sine aktier den 1. februar 2011, og fem dage senere kollapsede banken, blev sendt i betalingsstandsning og derfor lød det i Hintzes krav, at Amagerbankledelsen havde misligholdt sine oplysningsforpligtelser og derfor måtte være erstatningsansvarlige. Set udefra er det en forståelig afgørelse, eftersom Amagerbankens aktiekurs var presset helt ned i spekulationsniveauet samtidig med en løbende dækning af ulyksaglighederne i Amagerbanken i medierne, som må have fået alle advarselslamper i investormiljøet til at lyse knaldrødt. Interne bestyrelses- og revisonsreferater, fremlagt i retten, viser, at Amagerbank-ledelsen faktisk først den 4. og 5. februar 2011 endegyldigt blev klar over, at Amagerbanken ikke kunne reddes.

Men dermed er Amagerbank-føljetonen langt fra afsluttet. Meget mere principiel (end Jens Hintze-retssagen) er nemlig ansvaret for det børsprospekt, som blev sendt på gaden i efteråret 2010. Et børsprospekt, der var det salgsmateriale, som fik samlet nye, friske 800 mio. kr. ind, så Amagerbanken kunne fortsætte som en levende virksomhed. Det store spørgsmål er nemlig, om dette prospekt var retvisende, eller om den tusindtallige investorgruppe blev lokket i fælden på et forkert grundlag. I sær denne kapitalopsamling burde prøves ved en domstol for at få afgjort, hvad spillereglerne er på børsmarkedet i dag.

Med til den historie hører selvfølgelig, at beskrivelsen af Amagerbanken i omverdenen var meget kritisk, og at investorerne selvfølgelig også selv burde se sig for og være klar over, hvad de gik ind til. Men med opbakning fra først og fremmest statens selskab, Finansiel Stabilitet, der på det tidspunkt havde leveret en garanti til Amagerbanken på 13 mia. kr., burde der efter manges mening være større sikkerhed for, hvad der på det tidspunkt var Amagerbankens “reelle” sundhedstilstand.

Skiftet i topledelsen i Amagerbanken i efteråret 2010 gør selvfølgelig denne “reelle” sundhedstilstand til en noget diffus størrelse. Den gamle ledelse ved formanden N.E. Nielsen og bankdirektør Jørgen Brændstrup havde een holdning til værdierne af udlånet (og dermed behovet for hensættelser til tab), mens den nye ledelse med formanden Niels Heering og den midlertidige topchef Sten Hove havde en fuldstændig anderledes tilgang til hensættelsesbehovet i Amagerbanken. Og det dræbte banken.

Men tilbage til det børsprospekt, som solgte aktier for 800 mio. kr. i efteråret 2010. Var det retvisende? Set med de brede samfundsøjne er der et tvingende behov for at domstolene klargør, hvad der er et retvisende prospektmateriale, og derfor giver det god mening, hvis det offentlige gav fri proces til de investorer, der på et retmæssigt grundlag eller et uretmæssigt grundlag blev tørret i efteråret 2010. Det er en uhyre kompliceret sag, eftersom staten og statens embedsmænd ikke bare i Finansiel Stabilitet men også i erhvervs- og vækstministeriet i så fald skal involveres og afgive forklaring foran en dommer.

Den seneste, store prospektsag, som ligner Amagerbanksagen, og hvor domstolene har taget stilling er den såkaldte Hafnia-sag. To investorer, Ole Steffensen og Feilberg, men forholdsvis små aktieposter i Hafnia Holding på henholdsvis 22.000 kr. og 6.000 kr. søgte og fik bevilget fri proces til at køre en sag med ledelsen i Hafnia Holding, revisionen i Hafnia Holding, konkursboet og ikke mindst mod den ansvarlige for børsprospektet, Danske Bank. De to investorer mente, at det prospekt, der var med til at samle nye, friske to mia. kr. sammen til Hafnia Holding ikke var retvisende. Pengene kom i kassen den 22. juli 1992, men allerede den 19. august 1992 blev Hafnia Holding sendt i betalingsstandsning. De efterfølgende retssager fra Steffensen og Feilberg kørt frem til 2000, hvor Sø- og Handelsretten gav disse to investorer ret og dømte bla. Danske Bank til at betale erstatning.

Storbanken sendte dog den sag videre til Højesteret, som i 2002 omgjorde afgørelsen i Sø- og Handelsretten og frikendte Danske Bank, fordi Højesteret ikke fandt det bevist, at Hafnia-ledelsen og banken var videnden om eller burde være vidende om, at det prospekt, der blev sendt på gaden i maj 1992 ikke var retvisende.

Den afgørelse har siden været retningsgivende for prospektansvaret i Danmark. Prospekter i nyere tid er kendetegnet ved, at afsnittene om ansvarsfraskrivelse er udvidet voldsomt, og det springende punkt er således, om man i prospektet i realieteten kan fraskrive sig ethvert ansvar. Det er spørgsmålet, og derfor efterlyses det, at prospektansvaret i Amagerbank-sagen efterprøves ved domstolene.

 

 

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info