Nejtak til slaveriet

Heldigvis er der ikke kun een opskrift på, hvordan man skal lede en stor international virksomhed. Der er forskellige måder at gøre det på, og der er forskellige måder at få succes på. Nogen centraliserer magten, andre decentraliserer magten. Den store smykkekoncern Pandora synes at have praktiseret begge ledelsesformer.

Det gik helt skævt med den første topchef i »nyere« tid for Pandora med Mikkel Vendelin Olesen. Han var direktør, da Pandora gik på børsen i 2010, og selv om han fuldt ud kunne koncentrere sig om Pandora, og selv om hans bopæl var i Danmark gik det galt. Måske ikke alene hans skyld, bestyrelsen dengang må selvfølgelig også tage sin del af ansvaret.

Siden er Pandora i den grad kommet på fode, har fundet sin egenart, fået fokuseret og findyrket sin strategi og frem for alt fået eksekveret. Først med nordmanden Bjørn Gulden, og det seneste år med englænderen Allan Leighton. Der er vækst på top- og bundlinje, og aktionærerne, de fleste af dem i hvert fald, er glade. Så hvad er da problemet med, at den nuværende topchef Leighton har så mange og så tidskrævende formands- og bestyrelsesposter ved siden af sit CEO-arbejde i Pandora, når nu varen leveres på bundlinjen?

Pandora er selvfølgelig i sin gode ret til at tilrettelægge sine ledelsesforhold, som de nu synes er rigtige, og som de kan blive med sine ejere om. Når ledelsesstrukturen i Pandora er interessant at iagttage skyldes det, at det er markant anderledes i forhold til andre store virksomheder. Generelt er holdningen, at topledere får høje lønninger, og derfor også skal lægge hele deres kraft, eller næsten hele deres kraft og koncentration, i den pågældende virksomhed. Dog er det også vigtigt at få inspiration ude fra, og derfor tillader bestyrelsen typisk sin topchef at tage een, allerhøjst to eksterne bestyrelsesposter på sig, dog ikke de tidskrævende formandsposter.

Allan Leighton har en hel håndfuld krævende poster uden for Pandora. Umiddelbart ser det ud til at virke, at topchefen godt kan være borte fra virksomheden et par dage om ugen, men det gør selvfølgelig Pandora sårbar for kritik, hvis det på et tidspunkt går skævt for Pandora eller Pandora skuffer aktiemarkedet. Foreløbig synes der ingen kritiske røster blandt de større institutionelle investorer i Pandora, som i morgen, når halvårsregnskabet fremlægges, kan dykke ned i tallene, og ved selvsyn konstatere om Pandora-ledelen leverer varen. Pandora er interessant i en tid, hvor der er fokus på ledelsen, blandt andet udtrykt i anbefalingerne om god selskabsledelse.

Vigtigt er det, at man ikke bliver slave af disse anbefalinger, men at hver enkelt virksomhed tilrettelægger sig præcis, som man nu mener er bedst for de forskellige stakeholders.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *