Pandora fortjener ikke topledelsens strudsepolitik

Af Jens Chr. Hansen 0

Pandora-virksomheden tiltrækker sig til stadighed betydelig opmærksomhed. Både for det gode og for det dårlige – Pandora er på alle parametre en stærk og vedkommende virksomhed at følge. Angiveligt til stor irritation for Pandora-ledelsen, som synes at have svært ved at forstå, at topledelsen ikke selv kan bestemme, hvad der skal skrives, og hvad der ikke skal skrives om Pandora.

Dermed risikerer Pandora at falde i fælden med at lukke sig om sig selv. Selskabet er kommunikations- og imagemæssigt igen trængt i defensiven, og langt hen ad vejen ligger Pandora, som topledelsen selv har redt.

Det er ærgerligt, og det koster på aktiekursen. Pandora er nemlig på en række områder en glimrende virksomhed. En vækstvirksomhed, som efter en meget tumultarisk start på sin børskarriere synes at have fundet sine ben med en afklaret forretningsstrategi. En virksomhed, der er vokset sig stor og »genfødt« ud af den ofte udskældte kapitalfondsbranche. Efter sigende det bedste kapitalfondskøb i Europa i nyere tid.

Pandora har i dag en børsværdi på 50 mia. kr. Selskabet var fra 2008 og indtil for ikke mange måneder siden styret af kapitalfonden Axcel, og det ejerskab har forgyldt alt og alle omkring Axcels fond-III, der har haft guldfuglen Pandora i sin portefølje. Axcel vurderes at have tjent 20 mia. kr. på sine Pandora-aktier. Der er løbende solgt ud over de seneste mange måneder og tilbage har Axcel blot nogle få procents ejerandele i Pandora.

I dag har Pandora ingen enkeltaktionærer med over fem procent. Det betyder, at ejerskabet nu er spredt, og det betyder, at der ikke længere er et konkret, aktivt ejerskab i Pandora. Det giver en meget stor magt til bestyrelsen og topledelsen i Pandora. Det skal dog med, at Axcel fortsat har »lidt snor« i Pandora. Således er Axcel-direktør Christian Frigast fortsat næstformand og Axcels mand på Pandora, Nikolaj Vejlsgaard, begge to fortsat med i bestyrelsen. En af dem, eller måske begge to, må forventes at glide ud ved næste generalforsamling. Men hvem skal så holde topchefen i Pandora, Allan Leighton og bestyrelsesformanden Marcello V. Bottoli, i ørene?

Og hvorfor i øvrigt den store, offentlige interesse i dels Pandora dels kapitalfonden Axcel og i øvrigt også den store interesse i andre kapitalfonde? Svaret er enkelt, det er andre folks penge. Nok er kapitalfonde »private equity,« altså private penge, men kapitalfonde som Axcel og alle andre kapitalfonde er i høj grad baseret på indskud fra pensionskasser, altså dine og mine pensionspenge i ATP, PFA og i andre pensionshuse. Således er næsten halvdelen af Axcels gyldne fond-III etableret på indskud fra pensionskasser. Hertil kommer, at pensionskasser samtidig også har investeret direkte i Pandora.

Ledelsesforholdene i Pandora har været usikre, og der er også fremover usikkerhed til, hvor lang tid henholdsvis formanden Bottoli og direktør Allan Leighton forbliver i Pandora. For slet ikke at tale om, hvem der så skal sætte det kommende Pandora-tophold – bestyrelsen selv eller aktionærerne?

Udover Pandoras egen succesfulde vækst er der også to andre forhold som gør Pandora interessant. Der er retssager på vej mod Pandora og Pandora-ledelsen i kølvandet på børskokset tilbage i juli 2011, og hertil kommer, at regnestykkerne er ved at bliver gjort op for, hvor meget de enkelte partnere i Axcel i grunden tjener på nogle års ejerskab af Pandora. Som Berlingske Business beskrev mandag er et par håndfulde partnere i Axcel hver i sær blevet tre-cifrede millionærer på at have været med i Pandora-rejsen. Det har selvfølgelig betydet, at også den oprindelige ejer i Pandora, Per Enevoldsen, og pensionskasser med indskud i Axcel III, har scoret historiske gevinster på Pandora. Så vidt så godt.

Pensionskasserne er imidlertid begyndt at røre på sig med hensyn til, hvor store gevinster kapitalfondspartnere i grunden skal kunne hente hjem til sig selv på indskuddene fra pensionskasser og andre. Om der skal være et loft. Historien viser, at partnerhonorarerne er enorme. Både når det går godt – som i Pandora – men også når det går mindre godt, som det er set hos andre kapitalfonde.

Derfor er interessen for ikke bare Pandora, men også for ejerforholdene og strukturerne i kapitalfonde af stor interesse for en bredere kreds. Og den interesse vil ikke blive mindre fremover.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info