Finans i Norden med gynger og karuseller

Ude i den store verden ser mange, herunder ikke mindst mange investorer, Norden som eet stort, solidt og stabilt marked. En relativ ensartet befolkning, generelt højt uddannet, teknologisk med fremme i skoene, og ikke mindst et smørhul i den globale økonomi med styr på de offentlige finanser og en købestærk befolkning på 25 millioner. Det er ikke risikofrit at investere i Norden og i nordiske papirer, men stabiliteten i økonomi og politik gør det mindre risikofrit end i så mange andre egne af kloden.

De fire nordiske lande Norge, Finland, Sverige og Danmark, har hver i sær deres særpræg, og hver især deres nationalklenodier blandt de store og meget globale industrivirksomheder. Mens derimod den finansielle sektor igennem de seneste to årtier efterhånden er skåret til (konsolideret) på en måde, så der er tale om eet marked. Især bank- og forsikringsmarkedet er smeltet sammen. Tilbage som en særlig national egenart er faktisk kun det danske realkreditsystem. Det finansielle Norden har de senere år trukket sig tilbage fra international ekspansion og i stedet fokuseret kræfterne på hjemmemarkedet Norden. Nordea har frasolgt aktiviteterne i Polen, og Danske Bank har efter læsterlige klø i Irland også droppet drømmen om ekspansion uden for Norden. Tilbage er visse aktiviteter i Baltikum.

Der spekuleres fra tid til anden i den store nordiske bankkrig eller den store nordiske forsikringskrig. Men glem det, den krig er forlængst udkæmpet, det finansielle marked i Norden er – stort set – konsolideret. Finanshusene har det godt med hinanden, der er fredstid, konkurrencen er behersket, og indtjeningsmulighederne er fremragende. Kigger man frem i tiden kan der fra tid til anden komme et opkøb eller to eller en fusion, men det vil næppe ændre på den struktur på Finans Norden, som vi kender i dag. Og en struktur som man må formode, at konkurrencemyndighederne kan leve med.

Finansbosserne synes at have set rigtigt med de seneste to årtiers konsolideringsbølge. Det betyder nemlig, at en periode med nedgang i nationaløkonomien i eet land opvejes af fremgang og vækst i et andet. Helt konkret anskueliggjort i Nordea, som i de senere år har været udfordret af nulvækstøkonomien og store tab i Danmark, men til gengæld tjent godt i Sverige og Finland. Nu synes Finland at være på vej ind i nulvækst eller det, der er værre, men til gengæld tegner det lysere i Danmark. I 1990’erne var det svenske bankmarked på hælene, mens det i 1990’erne var knapt så dramatisk i Danmark. Norge er som olieland uden fra kategori. Men sammenlagt giver det et utrolig stærkt fundament at drive finansiel virksomhed på.

I kølvandet på den finansielle krise er kravet om opsplitning af de store finanshuse dukket op. Det krav har dog næppe nogen gang på jord, og dermed ser det finansielle landkort i Norden ud til at have fundet en struktur, som vil gælde i lang tid fremover. Med Nordea/IF-konstellationen som Nordens største og stærkeste finanshus. og dermed med Nordea-formanden og formanden for IF-forsikringsselskabet, Björn Wahlroos, for bordenden. Herefter følger – i uprioriteret rækkefølge – de andre store finanshuse med aktiviteter på tværs af landegrænserne i Norden.

Handelsbanken, SE Banken, Swedbank, Danske Bank, Den Norske Bank, Nykredit, Tryg, Codan og Gjensidige. Danske Topdanmark er i realiteten en del af IF-koncernen. Codan, der er engelskejet, kan komme i spil, ligesom Alm. Brand kan komme i spil og hertil kommer, at man må formode, at det norske forsikringsselskab Gjensidige har appetit på opkøb, der giver dem mere styrke i Danmark og Sverige. Derimod er det svært at se en storfusion blandt de fem-seks største banker i Norden. En sådan fusion er svær at regne hjem, og efter den finansielle krise, er risikoen, at storfusioner ikke vil blive modtaget med kyshånd, men derimod med hård kritik. På samme måde synes den finansielle krise i Europa, som endnu trækker grimme spor, at have skrinlagt de store paneuropæiske drømmefusioner i finansen.

Mens således de største finanshuse i Norden i store træk har fundet sig til rette, vil der løbende være forsøg fra de mindre spillere, typisk på forsikringsområdet, på at gafle sig til en lidt større markedsandel ved at være agressive og pågående. En af dem er det norske forsikringsselskab Protector, som i disse år kører med årlige vækstrater på omkring 20 procent målt i præmievolumen, og som i 2012 gik ind i Danmark med fuld power. Protector, som markedsfører sig selv med titlen »Udfordreren,« har blot 10 år på bagen. Vækstkurven har været stejl, og selskabet kan i 2014 runde præmieindtægter på to mia. kr. I Danmark synes det gensidige selskab Alka at have succes med at øge markedsandelen.

Det er godt at have frække og pågående selskaber, der bider de store i haserne, men overordnet synes magtstrukturen i det finansielle Norden at være lagt til rette mange år frem i tiden.

 

3 responses to “Finans i Norden med gynger og karuseller

  1. Det folgende er en anmeldelse af danske spil, hvor vi har forsogt, at opveje fordele og ulemper ved danske spil. Du kan tilmelde dig til danske spil pa internettet pa et af linkene i denne anmeldelse.

  2. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for de store banker i Norden, nu hvor Yellen formentlig hæver renten før årets udgang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *