Alder, det forbudte ord

Af Jens Chr. Hansen 0

Firkantede regler om alder for topchefer og bestyrelsesformænd giver ikke mening. Men et sæt anbefalinger gør det naturligt at tale om det forbudte ord, alder. Alfahanner og alfahunner ser nemlig ikke altid lige skarpt, når det handler om deres egen exit.

 

Alder er en uhyre følsom sag. Også i toppen af erhvervslivet, ja måske især i toppen af erhvervslivet. Ingen skal fortælle hverken alfahanner eller alfahunner, hvornår det er tid at takke af. Risikoen ved at tale om alder er da også at blive beskyldt for aldersracisme, hvis man formaster sig til at sætte en professionel udløbsdato på en topchef. Mangen en erhvervsleder vil fnysende feje alderstemaet af bordet med et:

»Det er sgu’ ikke fødselsattesten, der skal lede virksomheden, det er noget snik-snak.«

Og der er da heller ingen facitliste for, hvornår en topchef eller en bestyrelsesformand er for gammel eller har siddet for længe i samme stol. Tænk bare på Mærsk Mc-Kinney Møller, Haldor Topsøe og de andre fyrtårne, som var aktive, nytænkende og klare i hovedet, da de var i både 80erne og 90erne. Men.

Når det er sagt, så handler god selskabsledelse også om, at virksomheder løbende skal være skarpe på, dels om både formand og topchef leverer varen, dels være skarpe på den successionsplan, der nu om stunder skal ligge i skuffen hos enhver formand i de store selskaber. Dvs. en ganske specifik plan om, hvad der sker, hvis eller når topchefen skal skiftes ud, og en bestyrelse bør selvfølgelig have gjort sig klart, hvordan den løbende udskiftning i bestyrelsen skal ske.

Bestyrelsesarbejdet i Danmark er over de seneste 10-15 år løftet op på et højere niveau i takt med, at kravene til bestyrelsesarbejdet er steget så markant. I den forbindelse har debatten om, hvad der er god ledelse (corporate governance) – udtrykt første gang ved de såkaldt Nørby-anbefalinger – utvivlsomt haft sin berettigelse. Disse anbefalinger er løbende blevet justeret og tilpasset virkeligheden, men det væsentligste er dog at understrege, at der er tale om anbefalinger – ikke regler. Enhver virksomhedsledelse må selvfølgelig drive sin virksomhed, som den finder bedst, men det nye er, at virksomhederne i deres kommunikation med omverdenen skal forholde sig til anbefalingerne om god selskabsledelse. I disse anbefalinger, som vi beskrev i Berlingske Business onsdag i denne uge, hedder det, at grænsen for at sidde i en bestyrelse bør være 12 år, og at man ryger ud af bestyrelsen, når man fylder 70 år.

Holdningerne i erhvervstoppen til disse anbefalinger er heldigvis forskellige. Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen ser rødt, når han møder for firkantede regler. Kurt Larsen, som er formand i DSV, er heller ikke fortaler for snævre grænser, men har dog den holdning, at det giver god mening, at man som hovedregel forlader bestyrelsen, når man fylder 70 år. I Novozymes lægger formanden Henrik Gürtler vægt på, at der er flertal af uafhængige medlemmer i en bestyrelse. Gürtler selv har siddet som formand i Novozymes i nu 13 år, og derfor er han i den bestyrelse ikke uafhængig.

Det store spørgsmål er, om bestyrelserne risikerer at blive for berøringsangste, når det kommer til udskiftninger på topchefposterne eller i bestyrelserne. Efter nogle år kommer selv topprofessionelle erhvervsbosser til at kende hinanden, også ud over det rent faglige bestyrelsesarbejde. Der er eksempler på både proaktive og reaktive formænd. Det »gamle« Vestas er eksemplet på en ledelse (bestyrelse og direktion), som blev låst fast i fortiden. Og rederiet Norden blev for nogle dage siden pludselig overrasket over, at den mangeårige topchef Carsten Mortensen søgte nye græsgange. Det har betydet, at bestyrelsens næstformand Klaus Nyborg midlertidigt har måttet tager over, altså lidt af en panikløsning.

Selv om alder som tidligere nævnt er et fyord i businesstoppen, vover bagsiden alligevel at sætte alder på nogle af kändisserne fra Big Business, både på direktions- og bestyrelsesgangen.

Nordea: Christian Clausen, 59 år. I bankverdenen sidder topchefen højst, til han eller hun er 60-62 år. Bestyrelsen må være tæt på at have sat navn på efterfølgeren.

Carlsberg: Jørgen Buhl Rasmussen, 59 år. Et godt gæt er, at søgeprocessen efter afløseren er i fuld gang.

PFA: Henrik Heideby, 65 år. Mange udskiftninger i PFA-toppen de senere år. Er afløseren (formodentlig en ekstern) for Heideby fundet?

Jyske Bank: Anders Dam, 58 år. Kan Jyske Bank rekruttere den nye topchef fra egne rækker?

Nykredit: Formanden Steen E. Christensen, 67 år, har været formand siden 2002. Næstformanden Steffen Kragh rykker næppe op, så længe han også er topchef i Egmont.

A.P. Møller – Mærsk: Michael Pram Rasmussen, 59 år, har været formand siden 2003. Kommer skiftet på formandsposten i 2015?

Axcel: Christian Frigast, 63 år. Uha, den er svær. Hvem skal være den nye Mr. Axcel? Søgeprocessen må være i gang.

Novo Nordisk: Lars Rebien Sørensen fylder 60 år i efteråret. Efterfølgeren er på plads, sandsynligvis Kåre Schultz. Men hvornår – 2015?

Danish Crown: Kjeld Johannesen, 61 år. Har Danish Crown folk internt til at tage over efter hard-hitteren Kjeld Johannesen.

IBM: Lars Mikkelgaard-Jensen, 60 år. Et skifte må være tæt på. I så fald skal der også skiftes på formandsposten i DI.

Pandora: Allan Leighton, 61 år, synes at være en overgangsfigur som topchef i Pandora. Nyt skifte på den post i 2015?

Det er således i aldersgruppen af topchefer og formænd født i 1950erne, der skal skiftes over de kommende år. Næste generation, født i 1960erne og senere, har dog forlængst vist sig i den øverste top. Henrik Poulsen, Niels B. Christiansen, Jørgen Vig Knudstorp, flere af de øverste direktører i A.P. Møller – Mærsk, Jeff Gravenhorst, Peder Tuborgh, Ole Mikkel Jensen med flere sidder solidt i deres respektive CEO-sæder. Men derfor kan disse topchefer selvfølgelig godt rykke videre i hierarkiet.

Det spændende er, hvor de nye topchefer og formænd født i 1970erne skal rekrutteres fra. De sidder i ledende stillinger overalt i erhvervslivet lige nu, og er forlængst i head-hunternes hemmelige bøger.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info