Erhvervslivet fastlåst i Ruslands drama

Krisen i Rusland er gift for erhvervslivet. Uanset hvad man gør, giver det problemer.

Rusland er rykket ind i både topchefernes hjørnekontorer og helt ind i bestyrelserne i landets store, globale virksomheder. Det er en særdeles pikant sag, som giver ballade næsten uanset, hvad man gør. Kommercielle profithensyn skal vejes op mod storpolitiske hensyn.

Det kan meget vel være, at en topchef eller en bestyrelsesformands helt personlige synspunkt er, at han helst ser sin virksomhed drosle ned eller helt trække sig ud af Rusland, fordi man er i mod Ruslands ageren i området. Men heroverfor står også en anden virkelighed, nemlig den pågældende topchefs ansvar over for den virksomhed han sat i spidsen for med masser af medarbejdere og en organisation bygget op på et ellers givtigt marked. Man rykker ikke bare ind og ud af svære markeder som Rusland natten over. Det tager ofte mange år at arbejde sig ind på disse markeder.

Optrapningen af EU’s og i sær USA’s sanktioner over for Rusland, lægger et enormt politisk og følelsesmæssigt pres på virksomhederne. Det kommende erhvervstopmøde i St. Petersborg med deltagelse af krisens midtpunkt, den russiske præsident Putin, ville under normale omstændigheder være det perfekte fremstød for enhver virksomhed med drømme om business i Rusland. Nu risikerer virksomheder øretæver, uanset hvad de gør.

Melder de fra til det prestigefyldte møde risikerer de at komme i det offentlige Ruslands sorte bog med hvad deraf følger af barrierer for de kommende forretninger. Og melder de ikke fra, ja så står den på kritik i hjemlandet for, at virksomhederne tænker mere på egen profit end menneskehensyn.

»Jeg passer mit arbejde, andre må tage sig af politik. Min holdning er, at den vanskelige økonomiske situation for danske svineproducenter gør, at jeg må deltage,« lyder således topchefen i Danish Crown Kjeld Johannesens argument for at trykke hånd med Putin. Ruslands betydning for dansk erhvervsliv er meget mere end den 12 mia. kr. store eksport. Hertil kommer virksomheder med produktion og salg internt i Rusland. Det er ikke første gang erhvervslivet er fanget i politisk krydsild, og selv om politiske risici ikke kan indregnes i budgetterne, må virksomhederne indstille sig på, at den politiske virkelighed altså også er en del af den kommercielle virkelighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *