Elises fornemmelse for business

Af Jens Chr. Hansen 0

Coloplast i Humlebæk er braget igennem børsatmosfæren og er nu over 100 mia. kr. værd. Hemmeligheden? Benhård og fokuseret ledelse, grænsende til det kedelige.

Der findes ikke mange billeder af Elise Sørensen. Et par klassiske portrætbilleder i sort/hvid fra 1950erne. Elise Sørensen, født i 1903, var sygeplejerske, og en meget passioneret én af slagsen. En slags patienternes Moder Teresa, som bekymrede sig om de psykiske lidelser, som patienterne med fysiske lidelser kom ud for. Hun lagde kimen til en virksomhed, der i dag er pænt over 100 mia. kr. værd. Den mest stabile vækstsaktie over de senere år.

Elise var i 1950erne hjemmesygeplejerske og havde bl.a. sin søster, Thora, som patient. Thora led i den grad af psykiske lidelser efter en colostomi-operation, der gjorde, at hun ganske enkelt ikke turde bevæge sig uden for en dør. Det var før stomiposens tid. Elise Sørensen fandt på råd, opfandt og udviklede stomiposen, knoklede på, og fik i 1954 patent på en colostomipose af væsketæt, tyndt, elastisk plademateriale. Og sådan kunne patentet være havnet der, i en anonym skrivebordsskuffe.

Men den ihærdige Elise Sørensen fik kontakt med sygeplejerske Johanne Louis-Hansen og fabrikant Aage Louis-Hansen, som etablerede virksomheden Coloplast i 1957 – og resten er historie.

Tager man et spring frem til nutiden har Coloplast de seneste fem-seks år udviklet sig til en decideret guldfugl, som en af de absolut mest succesrige virksomheder lige nu. Med en virksomhedsudvikling lige til teoribøgerne på handelshøjskolen CBS, og en topledelse, der velsagtens på de indre linjer på hovedkontoret i Humlebæk skal forsøge at tøjle optimismen. De to hovedforretningsområder, stomi og kontinens, er stort set lige store, og henvender sig begge til personer med meget private og personlige lidelser.

Det er normalt typisk de store national-klenodier, som Mærsk, Novo, Carlsberg, Danske Bank, Lego og Jysk, der trækker de største store overskrifter i aviserne. Coloplast er den hemmelige succes, umiddelbart en lidt grå virksomhed, som synes at befinde sig bedst i skyggen af de helt store. En idé om, hvor Coloplast er på sin udviklingskurve, får man med disse tal. Coloplast (målt på børsværdien) er lige så meget værd som DSV, FLSmidth, GN Store Nord, Rockwool og Jyske Bank – tilsammen. Coloplast har kurs mod en børsværdi på 110 mia. kr. – værdien af både A- og B-aktierne. I øvrigt efter at der er pløjet store løbende dividender ud til aktionærerne over årene.

Coloplast passer ind i prototypen på de store succesrige danske virksomheder. Beskæftigelsen i Coloplast stiger, mest uden for landets grænser, men af de 9.000 ansatte er de knap 2.000 ansat i Danmark. Altså fortsat en betydende dansk arbejdsplads, og i takt med succesen suger Coloplast betydelig opmærksomhed til sig på universiteterne, hvor Coloplast er rykket op på ønskelisten for job.

Noget tyder på, at Coloplast-succesen er kommet bag på de danske pensionskasser. Danske institutionelle investorer har blot seks procent af ejerskabet, mens udenlandske investorer er stormet ind i Coloplast og nu sidder på 35 procent af ejerskabet. Det er interessant, at udenlandske investorer kaster sig over en dansk virksomhed med den klassiske opdeling i A- og B-aktier, som gør, at investorer uden for ejerfamilien ingen indflydelse har. Det er ikke mange år siden, der var en hed debat om, at pensionskasserne fravalgte virksomheder med A- og B-aktier – EU var sågar på vej med lovgivning på området – men den debat er de seneste fem-ti år helt forsvundet fra overfladen. Dog ser man ikke virksomheder gå på børsen i dag med en opdeling i A- og B-aktier.

De institutionelle investorer i Coloplast har parkeret deres indflydelse hos Louis-Hansen familien. Og især hos Johanne og Aage Louis-Hansens søn, Niels Peter Louis-Hansen. Han og hans søster, Benedicte Find, og familiefonden sidder sammenlagt på 45 pct. af aktierne, men 68 pct. af stemmerne. Niels Peter Louis-Hansen er familiens overhoved og ejer selv omkring 20 pct. af selskabet. Det gør ham til en af landets rigeste med en formue på 20-25 mia. kr. Han er i dag 66 år og har siddet i bestyrelsen i Coloplast i snart 30 år. Det er uvist, om familien også i næste generation selv vil forvalte magten og sidde med omkring bestyrelsesbordet i Coloplast.

Det er svært umiddelbart at se helt præcist, hvad der har fået Coloplast til at fremstå som den guldgrube, som den i dag er. En af årsagerne er selvfølgelig virksomhedens benhårde satsning på og beskyttelse af stomipose-patentet samt udvikling af andre præparater til sundhedsindustrien. Og det vil jo altså sige, at Coloplast lever af salg til offentlige institutioner verden over. Nok skæres der i de offentlige udgifter, men for Coloplast er der ingen problemer.

Virksomheden har ikke foretaget meget store hop fremad som følge af opkøb og fusioner. Omsætningen er steget habile 30 pct. de seneste fem år, men derimod er bundlinjen gået amok med en tredobling. Det er ganske imponerende at have en gevinst på 3,6 mia. kr. før skat af en omsætning på knap 12 mia. kr. Hemmeligheden ved Coloplast er sandsynligvis, at der ikke er nogen hemmelig opskrift bag succesen. Men i højere grad fokuseret, benhård styring af virksomheden, beskyttelse af patentet og løbende, forsigtig udvikling af nye produkter.

En væsentlig grund til Coloplasts succes skal givetvis findes i det regimeskifte, der skete for syv-otte år siden, hvor Coloplast kørte mere stilfærdigt. Den nuværende topchef Lars Rasmussen kom til Coloplast i 2001, overtog koncerndirektørposten i 2008 og blev årets direktør i Danmark i 2013. Formanden Michael Pram Rasmussen kom ind i Coloplast-bestyrelsen i 2005, blev formand i 2006, fyrede den daværende direktør i 2008 og indsatte Lars Rasmussen. Det overliggende mantra synes at være fokus og patientbehov. Det har vist sig at kunne føre til en af DE mest profitable virksomheder i Danmark lige nu.

Elise Sørensen opfandt stomiposten, Louis-Hansen familien kommercialiserede den og den nuværende ledelse har gjort Coloplast til en af de største suceser i erhvervslivet i mange år. Ikke nogen dårlig historik at fremvise.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info