En splittet fagbevægelse er en svag fagbevægelse

Af Jens Chr. Hansen 1

Det er svært umiddelbart at vurdere, om FOA-formanden Dennis Kristensens smækken med døren ind til det allerhelligste rum i LO er et problem for LO eller et problem for FOA og Dennis Kristensen. Sandsynligvis et problem for begge parter. Forårsaget af stigende frustrationer over den faldende tilslutning til fagforeningerne og dermed frustrationer – i begge lejre – over at miste indflydelse.

Dennis Kristensen trækker sig i protest fra LO’s daglige, øverste ledelse, der består af 10 forbundsformænd og fire fra LO-sekretariatet med LO-formanden Harald Børsting i spidsen. Et forum med ugentlige møder og som burde være et decideret magtcentrum i fagbevægelsen. Men nu har Dennis Kristensen så selv meldt sig ud.

Den iltre FOA-formand, som elskes af sine egne i FOA, men hades af andre i LO-familien, er knotten over at være blevet holdt uden for politiske forhandlinger med beskæftigelsesministeriet. Og det giver da heller ikke mening at have en daglig ledelse, hvor LO-formanden Harald Børsting bestemmer, hvem der skal med til de hemmelige møder, og hvem der ikke skal med. Det er at skabe mistillid i egne rækker. Når det er sagt, så omtales Dennis Kristensen ofte som et løsgående missil internt i fagbevægelsen. Han beskyldes for at køre sit eget løb, og – mener mange – profilere sig i medierne på LO-sammenholdets’s bekostning.

Der har således været en rigtig dårlig stemning mellem LO-toppen og Dennis Kristensen i lang tid, og det udmønter sig nu i, at Dennis Kristensen smækker med døren. Om det så også ender med, at FOA trækker sig helt ud af LO er uvist. I så fald et historisk opgør i fagbevægelsen.

Set udefra skader det både LO og FOA og skader i særlig grad fundamentet under LO-formanden Harald Børsting. Fagbevægelsens fælles fodslag og solidariteten i bevægelsen er udfordret. En splittet fagbevægelse er en svag fagbevægelse. Og sammenholdt med de faldende antal medlemmer, i sær blandt de unge, må det give bange anelser for fremtiden. Den meget korte diagnose, er at fagbevægelsen ikke har formået at forny sig og altså genopfinde sig selv, siden daværende LO-formand Thomas Nielsen proklamerede, at fagbevægelsen havde sejret sig ihjel. Thomas Nielsen sluttede som LO-formand for 32 år siden – i 1982.

1 kommentar RSS

  1. Af B P

    -

    Jeg synes det er mere svært at forstå, hvordan fagbevægelsen har accepteret Danmarks historiens værste velfærdsforringelser uden så meget som at blinke med øjnene.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info