Måske tid for privatisering af banksektoren

Det er ikke mange år siden offentligheden stod på gloende pæle, når en bank var i problemer. Frygten for et »run« på banken, der skulle tømme den for likviditet med efterfølgende krak, kaos og usikkerhed gjorde, at man arbejdede i døgndrift og under et enormt tidspres for at finde en løsning.

Tilsynschefen havde dengang en sovesofa stående på sit kontor, så han kunne tage et nap en time eller to natten mellem lørdag og søndag. Kravet var at finde en holdbar løsning, inden banken åbnede mandag morgen.

Sådan er det ikke mere. Kaos er afløst af en form for ligegyldighed, og måske det bedste – eller det værste – bevis på at ansvaret for at drive en bank forsvarligt i Danmark ikke ligger hos de enkelte banker, dens direktioner og bestyrelser, men at det ansvar i sidste ende er placeret hos staten.

Umiddelbart betragtet er det selvfølgelig godt, at kaos og usikkerhed er afløst af en mere styret og en mere rolig periode, når en bank hænger på afgrundens rand. Men på den lidt længere bane er det særdeles betænkeligt, at staten på denne måde agerer bagstopper med risiko for at skævvride ansvaret for og helt fritage ledelsen for at drive en privat bank. Med de forpligtelser og det ansvar det indebærer at være en privatejet virksomhed.

Vestjysk Bank med domicil i Lemvig er eksemplet på denne nåh-ja holdning til kriser i banksektoren. Vestjysk Bank er en middelstor regionalbank med en balance i underkanten af 30 mia. kr. og med 43.000 aktionærer. Den tidligere ledelse blev smidt ud for nogle år siden, nye kom til, og det gjorde også en ny storaktionær, nemlig staten, som i dag ejer 80 procent af Vestjysk Bank.

Tidligere i 2014 var Finanstilsynet på besøg i Lemvig og konstaterede ved den lejlighed, at banken ikke overholdt minimumskravene til de finansielle buffere. Det vakte ikke den store postyr. Banken fik en periode til at få rettet op på tingene. Det lykkedes heller ikke, og i sidste uge kom så beskeden om, at Vestjysk Bank skulle have en genopretningsplan klar senest mandag den 7. april. Og det er vist nok lykkedes. Men meget overraskende finder ledelsen i Vestjysk Bank ikke anledning til at bebyrde offentligheden, de 43.000 aktionærer, medarbejderne og ikke mindst kunderne om, hvad sådan en rekonstruktionsplan monstro går ud på.

»Vi afleverer genopretningsplanen i dag (mandag – til Finanstilsynet, red.), og så er det det. Der er ikke så meget nyt under solen, og det er ikke noget, vi skal udsende selskabsmeddelelser om,« lød det fra bestyrelsesformanden Vagn Thorsager.

Et godt gæt er nok, at der skal skæres yderligere i medarbejderstaben og lukkes filialer ligesom der givetvis også skal skæres i kundeporteføljen, så banken kan reducere sin balance yderligere. Om det betyder nej, nej og atter nej til fremtidige låneanmodninger fra kunderne er ikke helt til at vide.

Og hvordan løser banken så opgaven med igen at leve op til tilsynets solvenskrav? Ved at flytte rundt på balancen. Hokus, pokus, så er den klaret. »Det, der skal få solvensen på plads i forhold til de nye regler, er ændringer af måden, hvorpå kapitalen er sat sammen, og hvor der eventuelt også kan være noget nyt,« uddyber bankens formand.

Ingen tvivl om, at det har været nødvendigt med særlige tiltag for at »lande« den værste finansielle krise siden 1930’erne uden frygt og kaos. Så vidt så godt. Og måske giver det også mening at »lande« Vestjysk Bank uden frygt og kaos. Men på et tidspunkt er det afgørende, at en privatejet sektor som bankverdenen kommer tilbage til normale tilstande, hvor ansvaret for at drive en bank ligger hos ledelsen og ejerne og ikke hos staten. Ellers risikerer banksektoren at blive skævvredet. En ligegyldig nåh-ja holdning dur i hvert fald ikke

One response to “Måske tid for privatisering af banksektoren

  1. Lad os nu glemme alt det negative og nøjes med at se fremad.

    Jens Christian du kunne sikkert få en glimrende karriere i Danske Banks propaganda afdeling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *