Stabile Carlsberg på jagt efter vækst

Verdens fjerde største bryggeri, Carlsberg, har styr på forretningen, styr på driften, stabil ledelse og ligger i grunden ganske lunt i svinget. Men skjules kan det heller ikke, at Carlsberg har en meget, meget stor udfordring: Toplinjen står stille. Væksten målt på koncernbasis er faktisk stagnerende.

Det er den helt klart største strategiske udfordring, Carlsberg står med lige nu. Og står man stille, risikerer man at gå i stå. Set over en femårs periode har både volumen, omsætning og indtjening ligget stabilt. De væsentligste bidrag til forbedringen på bundlinjen over disse fem år er stram omkostningsstyring og en halvering af renteudgifterne fra tre til nu 1,5 mia. kr. Carlsberg-ledelsen er stærke til eksekvering. Så vidt så godt.

Scottish & Newcastle, som i 2007/08 blev indlemmet i forretningen, er absorberet og integreret i Carlsberg, som gav 55 milliarder kroner for sin del af opkøbet i samarbejde med Heineken. Ganske vist skuffer indtjeningen i Rusland, som var den egentlig årsag til opkøbet. Men strategisk tog Carlsberg med S&N-opkøbet det helt afgørende og det helt nødvendige spring fremad. Hvis den megahandel ikke var gennemført, ville Carlsberg i dag have været reduceret til et mellemstort regionalt bryggeri.

Carlsberg står overordnet på tre ben. Den solide base i Vesteuropa, stadig det markant største ben, og stadig med en solid indtjening på grund af løbende effektiviseringer. Stærk styring og stærk drift på de europæiske markeder lægger den bund, der skal til at ekspandere andre steder i verden. Det andet ben er Rusland, hvor Carlsberg er ramt af stigende afgifter og begrænsninger i salgs- og udskænkningsstederne, men det er et marked, der må formodes at komme igen. Og så er der det tredje ben, det mindste ben, nemlig bryggerierne i Asien, herunder ikke mindst Kina. Det er her slaget om den fremtidige vækst skal stå. Og spørgsmålet er, om Carlsberg-ledelsen med bestyrelse og direktion har modet og pengene til at slå til, når mulighed byder sig. Formanden Flemming Besenbacher har tidligere sagt, at Carlsberg er klar til massive investeringer og opkøb i Kina.

Men spørgsmålet er, hvad der kommer til salg af bryggerier, om Carlsberg kan »nøjes« med satsningen i Vestkina, eller om Carlsberg på et tidspunkt kan blive tvunget til at hive det helt store læder op af baglommen og købe sig til markedsandele i det noget dyrere Østkina, hvis de også om fem-ti år vil spille med blandt de helt store drenge i klassen. Den strategiske satsning kan blive en hårfin afgørelse, nemlig om opkøbsprisen giver fornuft i forhold til den fremtidige forventede indtjening. Ren organisk vækst i Kina – og sandsynligvis også i andre asiatiske lande – er ikke nok.

På det mere jordnære plan kan aktionærerne i Carlsberg glæde sig over en stigning i udbyttet. Et udbyttestigning der må betragtes som værende et forsøg på at pumpe nyt liv i den stillestående Carlsberg-aktie. Altså et signal til aktiemarkedet om finansiel stabilitet. Ser man nemlig på balancestrukturen i Carlsbergs regnskab, burde bryggeriet lægge så meget som overhovedet muligt i pengetanken, hvis eller når det store opkøb til 15, 20 eller 30 mia. kr. måtte vise sig.

Carlsberg-aktionærerne har over det seneste år skuffende måttet stå på sidelinjen og derfra iagttage festen på børsmarkedet. På et år er aktien steget tre procent. Det skal dog med, at 2012 var et aktiemæssigt godt år for Carlsberg. Hvis den nu snart 59-årige topchef Jørgen Buhl Rasmussen skal have et af de helt store opkøb på sit CV som topchef i Carlsberg, må man formode, at det skal foretages i år eller næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *