Fra industrisamfund til robotsamfund

Af Jens Chr. Hansen 2

Det er nok en overdrivelse at påstå, at fyringen af fodboldikonet Michael Laudrup i walisiske Swansea var det hotteste emne i pauserne på det store VL-døgn på hotel Marriott i København i går. Men det var tæt på. Med i opløbet om small-talk emner mand-og-mand i mellem var i høj grad også Dong-dramaet de seneste uger.

Topledere er sådan set ikke meget anderledes skruet sammen end alle andre, de elsker gossip-snakken, rigtig mange er vilde med sport og fodbold, og så er dramaer nu engang det, der giver ganske god energi på enhver direktionsgang.

Fælles for disse emner er, at det handler om den svære disciplin, nemlig ledelse. Ledelse var som sådan ikke det overordnede tema på dette års VL-døgn. Temaet var derimod Industri Version 2.0. Det at få rigtige produktionsarbejdspladser tilbage til Vesteuropa og USA. Det man kunne kalde omstillingen fra »industrisamfund til robotsamfund.« Tidligere tiders skrækscenarier om at robotter stjæler rigtige arbejdspladser er nemlig ikke rigtig.

Tværtimod giver robotter flere arbejdspladser. Det giver nemlig typisk en konkurrencefordel, og robotter afskaffer ganske vist det klassiske job i produktionen eller ved samlebåndet, men det kræver samtidig masser af teknologisk og produktionsmæssig viden og dermed masser af job.

Det vil sige, at fremtidens job i industrien ikke er de traditionsrige blå-kedeldragt-job, men derimod eksempelvis specialist-viden fra ingeniører eller faglært arbejdskraft med efteruddannelse.

To tyskere, nemlig FLSmidt-topchefen Thomas Schulz og direktør i Bosch Gasoline Systems, Eckart Reihlen, var overordentlig positive på Danmarks vegne. FLS-direktøren lagde ikke skjul på, at han ude på de globale markeder bruger og brander sig på de særlige nordiske og dermed danske ledelsesværdier. Schulz fra FLS definerer i øvrigt ikke sin virksomhed som en produktionsvirksomhed, men som en virksomhed, som gør det i service, viden og rådgivning. Og i det lys ser han Danmark som en af FLSmidths helt store arbejdspladser mange år frem i tiden.
Noget kunne tyde på, at det faktisk er lykkedes med at omstille en stor del af den danske arbejdsstyrke. Over alt hvor man kommer på erhvervskonferencer tales der om tabet af de mellem 120.000 og 150.000 arbejdspladser i produktionen over de seneste 10 år. Eftersom ledigheden imidlertid ikke er steget tilsvarende, må en række klassiske produktionsjob således være omdannet til videnjob inden for industrien. Det kunne være interessant med en nærmere analyse af dette skifte.

VL-døgnet havde i øvrigt fint besøg med statsminister Helle Thorning-Schmidt på talerrækken. Og skal man tro bifaldet, er der skabt en særlig symbiose mellem den røde statsminister og det blå big business-segment i Danmark. Det er interessant, og måske den trængte statsminister ligefrem betragter optrædender på erhvervslivets scene som et frirum i den travle, politiske hverdag.

Statsministeren havde da også et budskab med, som passer som fod i hose til denne del af erhvervslivet. Nemlig tre hovedprioriteringsområder, når de mange råd fra produktivitetskommissionen skal drages ind i den kommende vækstpakke. Mere konkurrence blandt hjemmemarkedserhvervene, udlugning i de offentlige regler og så ellers en tilpasning af den offentlige sektor, så den i langt højere grad end i dag ikke er en modspiller til det private erhvervsliv, men bliver en medspiller.

Alt det lyder ganske vist en anelse floskelpræget, og det er svært at tro, at bureaukratiet og regler fra offentlige kontorer mindskes (det har politikere talt om i årtier,) men kan det lykkes for regeringen for alvor at skabe skarpere priser på hjemmemarkedet og få den offentlige sektor omstillet til en medspiller, ja så er ganske meget nået. Opgaven bliver at få de lidt diffuse begrebet gjort meget konkrete og meget synlige.

2 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Tim Jensen

    -

    Robot – en kommunikativ udfordring

    Der er en interessant kommunikativ side af omstillingen fra industrisamfund til robotsamfund. Egentlig troede jeg, at vi allerede var ude af industrisamfundet og inde i “informationssamfundet”. Nu handler det u stedet om “robotsamfundet”, og det er vel også fint nok, men det gør ikke den kommunikative udfordring mindre.

    Ordet “robot” kommer af det russiske verbum “rabotat’”, der betydder “at arbejde”, og ordet “robot” har altså selv rod i det industrisamfund, som robotsamfundet efter sigende skulle afløse. Det er den første udfordring, sådan rent kommunikativt, fordi ordet trækker konnotationer med over, som handler om “robotbevægelser”, blind automatisering, totalitarisme, taylorisme, ufrihed, overvågning, kontrol.

    I den nye udgave, fremført på VL-døgnet, skulle robotter derimod gerne konnotere en bevægelse mod større frihed, højere uddannelse, velfærd, udvikling.

    Det handler vel i bund og grund om, hvad der sættes som subjekt i det kommende robotsamfund. Hvem skal være robotter? Skal vi mennesker blive til robotter, eller skal robotterne blive til mennesker?

    Svar
  2. Af Henrik Schultze

    -

    Jens Hansen efter min mening er du håbløst bagefter og du glemmer at mennesker har følelser som varme , kulde , kærlighed,had,håb og drømme.
    hvor passer de ind i robotverdenen?
    Følelser er intet værd hvis der ikke kommer nogen respons fra modparten og hvor er det lige at robotter passer ind her?
    Du skriver at vi skal alle blive højere uddannet.Kan vi alle det , har vi evnerne?
    Hvad skal der blive af dem , der ikke har de evner?
    Skal de bare forsørges af samfundet. Hvad bliver der af deres selvrespekt og livsglæde?
    De mennesker kunne have skabt den menneskekontakt som nu er sløjfet i banken , med kommunen,skattevæsenet osv.
    Det er blot begyndelsen , der er næsten ingen grænser. Selv højt uddannede kan erstattes af robotter . Læger kan erstattes af spørgeskemaer , blodprøver og scanninger og vupti er diagnosen stillet. Om få år er operationsroboter , som nu styres af læger , selvkørerne.
    Der skal bare samles nok dato.
    Skolelæreren og bedemanden kan mekaniseres .
    Det bliver bare kunstnere og religion der ikke kan erstattes af robotter og teknologi.
    Hvad med de millioner af arbejdsløse og overflødige mennesker som tidligere skabte den menneskelige relation.
    Hvad skal vi med empati og trøst det billige skidt! Det er der ikke penge i.
    I konkurrencens hellige navn kører vi bare derud af , uden tanke
    På de menneskelige konsekvenser og desværre er menneskene ikke så kloge at de forstår faren , så jeg er bange for at det ender i ragnarok og alt andet får skylden.
    Vi trænger i den grad en debat om teknologiens fordele og ulemper og
    Hvad teknologien betyder for de menneskelige værdier og hvilken betydning disse har for vores liv her på jorden.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info