De skifter i hobetal fra CEO til formand

Af Jens Chr. Hansen 0

Det er kommet på mode blandt landets førstedirektører i en tidlig alder at skifte det hæsblæsende topchefjob ud med det mere tilbagelænede bestyrelsesarbejde. Enkelte skifter allerede inden de er fyldt 50, og et stadigt stigende antal skifter, når de er økonomisk uafhængige i 50-års alderen. Det er nødvendigt for at sammensætte en interessant portefølje af bestyrelsesposter, at man skifter over som fuldtidsarbejdende bestyrelsesmand/kvinde, før man runder de 60 år.

Er man over 60 år, og uden et flerårigt, helt faktuelt arbejde fra bestyrelsessiden kan løbet være kørt. Dørene kan være lukkede. Det kan være den hårde, kyniske konklusion, som ingen rigtig ønsker at høre.

Den eksklusive gruppe af fuldtidsarbejdende bestyrelsesfolk i 50-års alderen har netop fået endnu et navn på listen, nemlig den succesrige topchef for mediehuset JP Politiken, Lars Munch, 54 år. Han rykker op som formand for huset, og et godt gæt er, at han fremover også rykker ind i andre bestyrelser i dansk erhvervsliv. Det skal dog med, at han allerede i dag sidder i bestyrelsen for kapitalfonden Axcel og realkreditselskabet BRFkredit, ligesom han har den prestigefyldte formandspost i Lousiana Fonden. Men han kunne være et emne til endnu en stor, tung formandspost.

Lars Munch følger dermed i hælene på Michael Pram Rasmussen, Vagn Sørensen, Lars Frederiksen, Birgit Nørgaard, Henrik Gürtler, Stine Bosse, Agnete Raaschou-Nielsen, Lone Fønss Schrøder, Ole Andersen og Jens Due Olsen. Kändisser i landets Big Business-selskaber, som alle har kvittet topchefjobbet tidligt i karrieren, og som i dag har balkortet med bestyrelsesposter fyldt op. En af dem, som også kan komme på denne liste er tidligere skibsreder og tidligere Danske Bank-direktør, Eivind Kolding.

Godt nok er det netop offentliggjort, at han til sommer overtager jobbet som ny CEO i Novo-gruppens pengetank Novo A/S. Men ligesom den nuværende direktør i Novo A/S, Henrik Gürtler, har haft tunge formandsjob, kan man også forestille sig, at Eivind Kolding får tunge formandsjob. Spændende at følge om direktørdramaet i Danske Bank har betydning for hans kandidatur som bestyrelsesmand. Foreløbig er han del af netværket omkring kapitalfonden Axcel. En af de personer i dansk erhvervsliv, som har nået at sammensætte en bred vifte af bestyrelsesposter, umiddelbart han forlod CEO-jobbet, er Jørgen Huno Rasmussen. Mangeårig topchef i FLSmidth. Han forlod FLS som 60-årig, og er i dag formand i Tryg-gruppen og formand for Lundbeckfonden, og derudover er han bestyrelsesmedlem i Terma, Topsøe, Bladt Holding og Vestas. Tæt på at være et heldagsjob.

Sværere er det for topcheferne i bankverdenen. De må nemlig ikke have eksternt bestyrelsesarbejde ved siden at jobbet som bankdirektør. Det betyder, at Nykredit-chefen frem til sommeren 2013 Peter Engberg Jensen kan få svært ved at fylde hele sit balkort op med bestyrelsesposter. Engbeg bliver 61 år om nogle uger. Danske Bank-chefen igennem en årrække, Peter Straarup, gik på pension for nogle år siden. Han er i dag næstformand i den store A.P. Møller Fond, og medlem af bestyrelsen for Oticon-fonden, men har ikke poster derudover. I hvert fald ikke i Danmark.

Nordea-topchefen Christian Clausen fylder 59 år om nogle uger og ventes at forlade Nordea-topchefposten inden for et-to år. Selv om han er en af Europas mest magtfulde bankfolk (blandt andet som formand for den europæiske bankforening), så skal han også starte fra nul, når eller hvis han vil etablere en bestyrelsesportefølje i kølvandet på sine mange år i banktoppen. Interessant bliver det også  at følge Novo Nordisk-topchefen Lars Rebien Sørensen. Her har man netop tilrettelagt Rebiens efterfølger, og det betyder, at Rebien (måske) allerede nu kan fylde lidt mere i sin taske med bestyrelsesposter. Således at han er klar, når han forlader Novo-topjobbet, sandsynligvis inden for et-to år. Rebien er i dag bestyrelsesmedlem i tyske Bertelsmann og i amerikanske Thermo Fisher.

Så hvad er trenden? Det er, at bestyrelsesarbejdet og i særdeleshed formandsarbejdet er markant tungere og kræver mere tid end tidligere. Formanden er mere aktivt med end tidligere i virksomhedens ve og vel, ligesom der er markant mere forkus på formandsjobbet end tidligere. Dog er bestyrelsesarbejdet arbejdsmæssigt dog ikke nær så tidsmæssigt belastende som CEO-jobbet. En formand er ikke på hele tiden, men i højere grad i perioder, eksempelvis ved problemer, strategi- eller ejerskifte og lignende. Samtidig er det karakteristisk, at de i dag fuldtidsarbejdende bestyrelsesformænd økonomisk har deres på det tørre, og derfor kan “nøjes” med tre-fem bestyrelsesjob hver i sær i honorarklassen mellem en halv og en hel million kroner. Flere af de store formandsposter lønner dog i dag en del højere. Typisk kan man dog max. have to store formandsjob.

Set ude fra kan det være svært at forstå, at en topchef i en stor industri- eller servicevirksomhed kan have to, tre eller måske fire bestyrelsesposter ved siden af sit job som CEO. Svært at forstå, at den travle bestyrelsesmand/kvinde i så fald kan passe sit job som CEO. Det har eksempelvis A.P. Møller – Mærsk helt konkret forholdt sig til. Her tillades direktionsmedlemmerne i Mærsk højst at have et bestyrelseshverv ved siden af.

Tror pokker, at Mærsk kræver (næsten) fuld koncentration set i lyset af, at de betaler de pågældende direktionsmedlemmer mellem 10 og 20 millioner kroner i årsløn.

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info