Livgarden og leverpostejsmaden

Af Jens Chr. Hansen 0

Mandlige topchefer omtales anderledes end kvindelige topchefer. Fordomme eller realiteter? Noget tyder på, at medierne i høj grad er med til at fastlåse de gamle kønsrollemønstre. Der er mere power i Livgarden end i leverpostejsmaden.

 

Scene 1: Ny mandlig topchef. Bliver spurgt om strategi og udfordringer i sit nye job.

Scene 2: Ny kvindelig topchef. Bliver spurgt om, hvordan hun får en lang arbejdsdag og en stor familie med hus og børn til at hænge sammen.

Scene 3: Ny mandlig topchef. Bliver spurgt om, hvordan han får det hele til at hænge sammen. Smøre madpakker derhjemme til de fire børn og også deltage i alle børnenes arrangementer i skole og fritidshjem.

Scene 4: Ny kvindelig topchef. Bliver spurgt om forventninger til profit på bundlinjen og vækstambitioner.

Nej vel. Scene 3 og scene 4 klinger ikke rigtigt. Det er ikke lige det, vi som læsere forventer at høre. Nok er der både mænd og enkelte kvinder i nye topjob, men det, vi vil høre om den nye mandlige topchef, er, hvad der nu skal ske med virksomheden, mens vi hos den kvindelige topchef vil høre om, hvordan pokker hun får det hele; job, familie og børn til at hænge sammen. Og der ligger selvfølgelig en lille mistanke om, at hun vist da er lidt af en ravnemor.

Nok skriver vi 2014, men omverdenens forventninger – og fordomme – til mandlige og kvindelige topchefer er nogenlunde de samme, som de har været i de seneste mange, mange årtier. Der er ikke meget udvikling i det.
BME BRØD INTRO LØS: Måske fordi vi, medierne, i høj grad er med til at fastholde de gamle mønstre og fordomme, når vi beskriver nye mandlige og kvindelige topchefer. De få kvindelige topchefer har en kønsforpligtelse til at optræde som rollemodeller, lyder det ofte.

Tag nu »Karrierekvinden der magter det meste,« som overskriften lød til en omtale af Eva Berneke, der i denne uge fik jobbet som ny topchef i IT-virksomheden KMD. Egentlig noget af en rå børste, må man forstå. Således sagde hun i et portræt helt tilbage fra 2008, at hun hellere ville være en kontant kvinde, det mændene anser for at være en »bitch« end at ændre ledelsesstil til den mere kvindebetonede facon. Ikke desto mindre var fokus på hendes privatliv.

44 år, fire børn, to au-pair piger, karriere hos konsulenthuset McKinsey i Paris, direktionsmedlem i TDC og nu altså kvinde i eget hus i KMD. »Det handler om at slippe kontrollen. Jeg tjekker ikke børnenes tøj om morgenen, jeg er blank på, om de har økologisk leverpostej på madpakken, og jeg kommer kun én gang om måneden i vuggestuen,« har hun selv sagt om hendes hjemmeliv. Uha-uha, ikke meget hønemor her, mange vil nok nærmere betegne hende som en ravnemor.

For ikke mange måneder siden overtog Peder Holk Nielsen jobbet som ny topchef i Novozymes. »Den jyske enzymkonge« lød overskriften til en profil af Holk Nielsen, og så blev det ellers fremhævet, at »han beskrives som et meget krævende menneske med en stor arbejdskapacitet.« Ikke meget om hverken hus og familie eller andre input fra hans »work-life-balance.«

Fra sin fortid kunne Holk Nielsen dog oplyse følgende: »Derudover har jeg været i Livgarden, og der lærte jeg, at man kan dobbelt så meget, som man selv tror.« Så er han placeret i magtens hjørnekontor uden så meget familieslinger i valsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at debatten om mand-kvinde problematikken i Big Business jævnligt dukker op internt her på redaktionen på Berlingske Business. En debat om spørgsmålet om, hvordan vi beskriver mandlige og kvindelige topchefer. Holdningerne er delte, og det pudsige er, at mænd og kvinder på redaktionen ikke kan puttes ind i faste båse. Her er et par uddrag fra ugens interne debat:

»Hvis man i en artikel om en kvindelig topchef kun fokuserer på hendes faglige kompetencer, vil enhver læser – ikke mindst de kvindelige – sidde tilbage med et ubesvaret spørgsmål: Hvordan får konen det til at hænge sammen med det, der hjemme?«

»I mine øjne bekræfter vi fordommene (portrættet af Eva Berneke, red.) om, at det er kvindernes opgave at få hjemmet til at hænge sammen, og at det derfor er ekstra imponerende, når de – i modsætning til mændene, som ikke hænger på hjemmet – er i stand til at nå til tops.«

»Det ville være vældig interessant at drøfte især de mandlige (men vel i og for sig også de kvindelige) toplederes implicitte forventninger til deres partners rolle i husholdningen – måske er det i år 2014 ikke nødvendigvis en kvinde/mand debat, men i høj grad også en partner-over-partner debat; hvad forventer man (og ikke forventer) af ens partner, når man har en 70-80 timers arbejdsuge?«

»Sjovt nok som debatten er kønsopdelt! I mænd er sikre på, at I ved, hvad kvindelige læsere vil læse.«

»Min oplevelse er, at især de yngre mandlige ledere finder det ret naturligt at tale om emnet. De er jo imodsætning til de gamle koryfæer i dansk erhvervsliv gift med kvinder, der har deres egen karriere, og de tager aktivt stilling til, hvordan de skal løse de praktiske udfordringer derhjemme. Og så er de ofte rigtig stolte af deres karriere-kvinde.«

Og hvordan går det så i grunden med at få kvinderne længere op i hierarkiet. Det går faktisk rigtig godt, indtil et vist punkt. En undersøgelse fra Lederne viser, at andelen af kvindelige ledere nu er oppe på 28 procent. Men langt de fleste karrierekvinder »strander« på mellemlederniveauet. Og det selv om kvinderne faktisk er bedre uddannede end mændene. »Et godt råd er at kigge nærmere på, hvordan mænd rykker op i hierarkiet,« lyder det fra direktør hos Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.

Det handler næppe om Livgarden eller leverpostejsmaden alene, men vi i medierne må jo nok erkende, at vi også i vid udstrækning lever i fordommenes tid.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info