Corydons markante fejlbedømmelse af Dong-sagen

Af Jens Chr. Hansen 11

Dong-sagen har bevæget sig ind i et stærkt følelsesmæssigt minefelt, hvor tal og fakta forlængst er blæst af banen til fordel for politik og politiske holdninger for og i mod Dong-salget. Og ikke så få personsammenstød.

Rent faktisk kan det sagtens tænkes, at den Goldman Sachs-aftale som foreligger, men som endnu ikke er godkendt i Folketinget, rent faktisk ER den bedste aftale. For Danmark, for Dong og selvfølgelig også for Goldman Sachs. Det er i hvert fald den eneste aftale, som vi konkret kender til. Den rigtige aftale vurderet på kapitalindskud og de risici, der er forbundet med køb af aktier i Dong.

Problemet er bare, at sælgeren, finansminister Bjarne Corydon, har jokket godt og grundigt rundt i spinatbedet, og derfor nu hænger på en både politisk og folkelig meget dårlig sag. Eller for at bruge en floskel: Corydon og embedsapparatet ligger som de selv har redt. Selv siger Corydon til Berlingske Business:  “At der er debat og følelser omkring den overrasker mig ikke.”

Den udtalelse må kandidere til årets største bluff-nummer i politik. Hvis Corydon og hans embedsmand hele tiden har vidst, at Dong-sagen ville blive så politisk og følelsesmæssig betændt, er det ganske uforståeligt, at Corydon har fejet forligspartierne og herunder i sær Dansk Folkeparti til side med en arrogant konklusion: “Deals done.” Det ligner i vid udstrækning en anden fejlbedømmelse, nemlig den som ramte Bjarne Corydon i kølvandet på forsøget på at standse Rigsrevisionens undersøgelse af det lovforberende arbejde i solcellesagen.

Forestiller man sig, at Corydon igennem 2013 løbende havde orienteret forligspartierne om Dong-handelen, så havde Dansk Folkeparti givetvis kunnet få flyttet et komma hist og pist, og Dong-handelen ville i så fald stille og roligt kunne være faldet i hak. Dog med Enhedslisten stående på sidelinjen og kritisere handelen, men næppe nok til at vække de stærke følelser både internt i regeringspartierne og flere steder i blå blok.

Alle, eller stort set alle, er enige om det rigtige i at privatisere Dong. Delvist i første omgang, men på længere sigt helt sælge Dong fra og opgive statsejerskabet i Dong. Staten er ikke kendt som en stærk, aktiv ejer af kommercielle virksomheder. DSB og SAS kan ikke helt sammenlignes med Dong, i det DSB og SAS er afgørende for infrastrukturen. Det er Dong også, på særlige områder, nemlig med rørledningerne i Nordsøen til Danmark. Men det kunne der findes en løsning på.

Men den største del af Dong opererer på det frie, kommercielle marked – først og fremmest på vindmøllemarkedet – og her kommer statsejerskabet til kort.

Problemet med budrunden på Dong i 2013 er, at den er omgærdet af så meget uigennemsigtighed, at det selvfølgelig giver grobund for masser af konspirationsteorier og mytedannelser. Corydon & Co. har ikke just bidraget til at kaste tilstrækkeligt med lys over Goldman Sachs-handelen.

Hvad er så knasterne i det nuværende Dong-drama:

Goldman Sachs. Den amerikanske investeringsbank har et frygteligt dårligt image, også i USA, som en økonomisk blodsuger. Kritikere har fremhævet, at Goldman Sachs først og fremmest tænker på sig selv. Sådan er markedsøkonomien nu engang. Man kan diskutere metoderne, men selvfølgelig tænker Goldman Sachs på sig selv og sine investorer. Corydon & Co. har dog markant undervurderet det dårlige image Goldman Sachs slæber med sig til Danmark.

Skat: Hykleriet omkring regeringens jagt på skattelylande stilles til skue. Goldman Sachs udbytte fra deres Dong-investering udbetales i Luxembourg i det dertil oprettede selskab New Energy Investment, som så igen spredes ud til investorer i forskellige fonde verden over. Så altså nul skat til Danmark. Som det i øvrigt er praksis i denne branche.

Pris: Prisfastsættelsen af Dong til 31,5 mia. kr. kritiseres fra flere sider. Og sætter man de fremtidige, forventede indtægter i Dong op i mod den prisfastsættelse synes prisen at være endda meget lav.

Konkurrerende bud på Dong: Ubekræftede kilder vil vide, at PensionDanmark har budt mere pr. aktie end Goldman Sachs-konsortiet. Det er dog tvivlsomt, om PensionDanmark konkret har budt eller blot indikeret et bud, men givet synes det at være, at PensionDanmark har krævet endnu mere vidtgående beføjelser end Goldman Sachs (selv om Goldman Sachs er hårdt kritiseret for at have fået særlige rettigheder.)

Personfnidderet: Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er pr automatik en stærk kritiker af alt, hvad der blot lugter af kapitalfond. Det pudsige er, at Nyrup-regeringen solgte TDC til amerikanske ejere i midten af 1990′erne, hvorved også en del af udbytteskatten gik den danske statskasse forbi.

Dong-topchefen Henrik Poulsen er Mc-Kinsey-mand og senere spundet ud af kapitalfondsverden. Om Henrik Poulsen ligefrem har haft konkret indflydelse på valget af Goldman Sachs er uvist. Dong-medarbejdere og i særlig grad ledelsen er af Goldman Sachs-konsortiet stillet en stor økonomisk gulerod i udsigt, hvis målene nåes over de næste år. Det er pudsigt, måske endda decideret overraskende, at det er Dong-chefen Henrik Poulsen, der på TV2 Finans forsvarer Goldman Sachs, mens Dong-bestyrelsen med Fritz Schur som formand er totalt fraværende.

Det er også uvist, hvor meget Anders Eldrup-garden opererer i det skjulte. Tidligere Dong-chef Anders Eldrup blev fyret på grotesk vis af Dong-formanden Fritz Schur. Den fyring, godkendt af ejeren Bjarne Corydon, skabte meget dårlig karma, blandt andet hos PensionDanmark og såmænd også i det socialdemokratiske bagland. Det kan også spille ind i dag.

Så hvad nu, hvad bliver enden på Dong-komedien?

Et god gæt er, at Dong-handelen med Goldman Sachs-konsortiet bankes på plads, med et spagt ja fra en meget surmulende Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Det vil være et gigantisk blåt øje til Corydon, hvis handelen mod forventning falder på gulvet.

Ejerskabet vil dog givetvis give anledning til mange dramaer også fremover. Bliver ejerskabet en tordnende succes, vil Goldman Sachs’ blodsugerimage igen blive bragt frem i overskrifterne. Også selv om staten og de andre i konsortiet, ATP og PFA, sammen med Goldman Sachs forgyldes.

Går det galt, vil Goldman Sachs – på grund af det meget aktive ejerskab og vetoretten over topchefen – også få hård kritik. Alle fremtidige dårligdomme i Dong vil blive tilskrevet Goldman Sachs.

11 kommentarer RSS

  1. Af Nicolaj Tofte Brenneche

    -

    Tak for godt indlæg. Kommentaren angående statens egnethed som ejer af kommercielt drevne selskaber er jeg ikke enig i. På energiområdet er det ikke usædvaneligt at staten er aktiv ejer. Se blot til Frankrig for klare eksempler herpå – og bemærk, hvordan de store franske energiselskaber er endog meget aktive spillere på udenlandske ‘liberaliserede’ energimarkeder hvor de køber tidligere statsdrevne selskaber og infrastruktur op – en slags re-statsliggørelse, blot styret af den franske, og ikke f.eks. den engelske stat. Empirisk er det ikke helt entydigt hvilken ejerskabsform der er bedst på energiområdet, men givet er det, at der ikke findes en økonomisk-videnskabelig kalkule der giver svar på dette. Det er nødvendigvis et anliggende der er iboende politisk, og bør diskuteres som sådan.

    Svar
  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Corydon har gjort det ganske fortrinligt. Det er formentlig lavet som det skal gøres.

    Man sælger til Goldman Sachs til den pris man i aktionæroverenskomsten er blevet enige om. Goldman Sachs har lånt pengene i ATP/PFA og aktierne ligger som pant for lånet. Dermed kan aktierne ikke sælges uden ATP/PFA’s godkendelse. Formentlig ligger der en aftale om, at aktierne først skal tilbydes til Staten – til købskurs. Det er helt normalt.

    Goldman Sachs er syltet ind i en aktionæroverenskomst med ATP/PFA, så de ikke kan sælge til en højere kurs til tredjemand – uanset hvad – aktierne skal først tilbydes de andre aktionærer – det er helt normalt.

    Nu er Nyrups forargelse et udslag af, at fagforeningernes pensionskasser ikke er med i handlen. Det var ellers dem, der efter Nyrups mening skulle skrabe samfundsskabte værdier ned i foret, så de kom Nyrups pampere til gavn.

    Goldman Sachs har det ud af det, at de tjener differencen mellem udbytte på aktierne og renten på lånet fra ATP/PFA. Derfor vil Goldman Sachs være indstillet på en optimal drift.

    Altså Corydon HAR tænkt sig om.

    Den er også “pisset af” med Venstre, så kommunisterne i Enhedslisten og SF kan gå hjem og vugge. DER ER FLERTAL.
    Hvad Dansk Folkeparti i deres grænseløse uvidenhed og udprægede åndssvaghed mener, det er der da ikke nogen, der gider høre på! Undtagen nogle lidt mindre end begavede journalister.

    Svar
  3. Af P. Nissen

    -

    Ved ikke hvad TB mener med at corydon har gjort sit hjemmearbejde, har aldrig før hørt om at man ved at købe 19% kan opnå vetoret på essentielle områder, rettigheder der normalt følger med en aktiemajoritet.
    Forstår heller ikke hvorfor ledelsen i Dong skal have foræret aktierettigheder for over 1 mia kr., de får da deres løn og det er det. Man kan jo næsten sige at det er at tisse i bukserne at man låner penge, og så forærer dem væk til ledelsen.

    Svar
  4. Af Leo Ray Eriksen

    -

    Med den iver der lægges for dagen, i bestræbelserne på at sælge til et så moralsk anløbent selskab som Goldman Sachs. Kan man let få den tanke, at der på en eller anden subtil måde, ligger muligheden for personlig vinding bag. Gennemføres denne tåbelige handel, vil jeg håbe man efterfølgende, vil grave rigtig dybt for at få belyst, hvad nøglepersonerne i handlens gennemførelse eventuelt selv måtte have tjent på handlen.

    Svar
  5. Af B P

    -

    GS eller ej – nøgleordet er Danskernes pensionspenge – så hold øje med dem…

    Svar
  6. Af Søren Jensen

    -

    Bemærk at DONG er på spanden, de har formøblet pengene – skatteborgernes, som det så smukt formuleres. Bare 1 milliard på et kulkraftvært i Tyskland og så det løse.
    Hvem vil investere, ja FOA pensionskassen, der vist er den mest ringe, de kan slet ikke finde ud af at investere trist for medlemmerne, men de vælger selv fagforeningsbosserne..
    Nu kommer der pengemænd til, de kan hjælpe med kapital og måske skaffe lidt profit. Skattely, ja selvfølgelig kun idioter betaler skat, hvis de kan undgå det – det lover faktisk godt.
    Hvis Enhedsliste er imod, er det et kvalitetsstempel !

    Svar
  7. Af David Jensen

    -

    @TB og SJ: Et lands essentielle infrastruktur skal ALDRIG sælges til udlandet, og da slet ikke til en kapital fond som GS. At gøre det er i min optik det samme som landsskadelig virksomhed og burde straffes som under/efter krigen. Privatisering af store offentlige virksomheder er helt fint, det går jeg klart ind for. Staten er ikke og har aldrig været en aktiv eller dynamisk ejer, og derfor er det fornemt at lade private aktører komme til. Privatiser DSB (men behold infrastrukturen som skinner og stationer), sælg blot ejerandele i DONG, men del selskabet op, således at de helt essentielle stykke infrastruktur bliver på statslige hænder. Skræk eksemplet på hvordan man ikke skal gøre det er salget af TDC i 90′erne. Al infrastruktur (kobber/fiber) skulle have være udskilt af selskabet inden salg, så kunne vi have undgået ca. 10 års obstruktioner fra TDC mod andre leverandører.

    Energi-infrastruktur er ikke blot et rent økonomisk spørgsmål, men i høj grad også et sikkerhedspolitisk. Er vi virkeligt villige til at have et så vigtigt element på fremmede hænder?

    Svar
  8. Af Jan Christensen

    -

    Der er da bare at stille et mistillidsveto til Finansministeren – så kan V og C vel ikke undgå at stemme imod, så må vi se om EL har modet til at vælte regeringen.

    Svar
  9. Af F. Hjulmand

    -

    Det er sikkert rigtigt at Corydon har forhandlet den bedste aftale, økonomisk set. Men der er tre helt klare signaler som overses. Først og fremmest er navnet Goldman Sachs (GS) alene nok til, at man ikke laver et samarbejde. Start med at spørge grækerne om hvorvidt de har gode erfaringer med GS og derefter bør man sætte sig ind i GS rolle i hele finanskrisen. Det næste er at køberen slet ikke er GS men et skuffeselskab i skattely, der ejes af andre skuffeselskaber i andre skattely. At Corydon kalder det for helt normalt, er i sig selv mistænkeligt, for hvem køber reelt posten i DONG? For mig, minder det mere og mere om socialdemokratiets “forhandlinger” om olierettigheder med Norge, i sin tid, og se hvordan det gik. Sidst, men ikke mindst, at politikerne er ude af trit med deres vælgere. Danskerne over en kam, ønsker ganske enkelt ikke GS som investor i DONG. Så vil vi hellere have en måske lidt ringere aftale, men med danske investorer som betaler dansk skat. Skrivunder.net har pt. 170.000 underskrifter imod aftalen, hvilket er et ret kraftigt vink med vognstangen. Løsningen er enkel: Staten skyder de 18 mia. i DONG, og prioriterer en fondsbørsnotering.

    Svar
  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    David Jensen: Du har ikke fattet ret meget af noget som helst. Faktisk slet ikke noget!

    De aktier er formentlig solgt til Goldman Sachs for penge lånt i ATP og PFA, der så har aktierne som pant. GS kan formentlig kun sælge tilbage til staten til købssummen + honorar og påløbne renter.

    Er aktierne pantsat, så kan GS ikke stemme uden at sikre sig panthavers samtykke.

    Så Du kan godt stoppe Din patos et vidst sted hen – skarpe ende forrest.

    Svar
  11. Af vagn hansen

    -

    Erfaringer viser, at når skidt kommer til kanel går alt galt. Corydons erhvervserfaring bunder i interne samtaler i sit parti. Manden har absolut ingen erhvervserfaring !. Han er ung og totalt uerfaren udover politiske samtaler med diverse. Dette er problemet i en nøddeskal. Han har ikke evnen til at vurdere en aftale. Jeg tør vædde med at han ikke anede, at hele Goldmans fortjeneste ville være skattefri. Han havde heller ikke evnen til at vurdere, at værdierne i Dong nok steg, når de igangværende møller begyndte at producere. Problemet var ikke at skaffe kapital til et statsejet selskab. Problemet var at fjerne alle u kompetente Bestyrelsesmedlemmer etc. som kun var hyret som vennetjeneste etc . ” som tak for tro tjeneste får du foruden gratis billetter til “Det Kongelige teater” en bestyrelses post i DSB, Dong eller etc.
    Corydons beregninger indeholder med 100% garanti ikke forskellen mellem fortjeneste med
    beskatning til den danske stat og skattefri fortjeneste. Herunder heller ikke effekten af, at når staten “snyder i skat” kan vi andre også gøre det uden at have dårlig samvittighed.
    Er denne mand overhovedet socialdemokrat, eller er han blot en af disse ulidelige platte levebrødspolitikere uden noget format. Skal han blot efter valget have et velfortjent job i Dong på Goldmans anbefaling, og starte sin økonomiske karriere herfra. ?
    I gamle dage havde vi adelsvældet. Herremanden på godserne sørgede for sognets borgere.
    I dag har vi de såkaldte kystbanesocialister, som har fået denne opgave. Men denne flok af opkomlinge er en pestilens mod dem, der har lidt modgang.
    De er totalt blottet for mindste medfølelse over for andres ulykke og behov. Hjerteløse personer. En socialist, som kommer til penge er Satans opfindelse efter min mening.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info