Erhvervslivet er ligeglade med regeringsfarve

Af Jens Chr. Hansen 0

Det vakte opsigt, nærmest bestyrtelse, da topchefen i Novozymes, Steen Riisgaard, tilbage i 2010 pludselig dukkede op på SFs landsmøde med en tale til de røde. Pas nu på, det er farligt, lød advarslen fra det dengang unge håb i Venstre, Troels Lund Poulsen, som ikke mente, at erhvervslivet overhovedet burde optræde på de røde scener.

For nogle dage siden kom så nyheden om, at direktionsmedlem i Dansk Industri (DI), Lars Goldschmidt, går og tygger på tilbuddet om at blive socialdemokratisk folketingskandidat på Bornholm. En af de tunge lobbyister og talerør for erhvervslivet nu som socialdemokrat. Den havde de færreste set komme. Netop DI har tidligere været anset som en konservativ højborg.

For mange synes det svært at forstå, at topcheferne fra big business på denne måde kan træde over den skarpe skillelinje mellem blå og rød blok. Det ser imidlertid ganske anderledes ud med erhvervslivets briller.

I bund og grund er det lidt lige meget, hvem der sidder på magten, om det er en blå eller en rød regering. Det handler om, hvem der kan levere. Erhvervslivets spidser ser politikerne under ét, og respekten for de bedste politikere i rød blok er fuldt ud på højde med respekten for de bedste politikere i blå blok. Ingen nævnt, ingen glemt.

Erhvervslivet ser i dag ganske enkelt ikke den skarpe skillelinje mellem den politiske verden og erhvervslivet. Begge har brug for hinanden for at få succes. Tidligere havde erhvervslivet og i særlig grad DI enkle krav om ensidige skattelettelser, som blev gentaget i en uendelighed. Lavere skatter er fortsat på dagsordenen, men i dag er erhvervslivet i langt højere grad bevidst om, at en lettelse ét sted giver forpligtelser et andet sted. At virksomhederne selvfølgelig skal levere sin del til samfundet, hvis eksempelvis selskabsskatten lempes.

Politikerne skal levere rammerne for erhvervslivet, der matcher konkurrenterne i udlandet. Til gengæld skal virksomhederne levere job samt vækst og eksportindtægter.

Samlet set skal det finansiere det offentlige system – den velfærd og infrastruktur – som vi allesammen, også erhvervslivet, efterspørger. Det er en arbejdsdeling, som også den røde regering fornuftigvis nok er gået ind på. Der er fortsat nogle, der forsøger at fastholde de tidligere fjendebilleder, men det er i dag temmelig langt væk fra virkeligheden i selv de største hjørnekontorer i erhvervslivet.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info