Magtfulde fonde nytænker og moderniserer ejerskabet

Der er voldsom grøde i udviklingen af landets store erhvervsdrivende fonde. Tendensen er i højere grad end tidligere at adskille fonden på den ene side og den operationelle virksomhed på den anden. En række af fondene er familiestyrede fonde etableret for adskillige årtier siden, og det betyder, at efterkommere af stifterfamilierne glider længere og længere bort fra den daglige forretning. Magten slippes dog ikke.

Det sker ved at fastholde magten i den bagvedliggende ejerfond. Det er her stifternes vilje skal forvaltes i forbindelse med de stadigt stigende uddelinger til det omkringliggende samfund. Tanken synes at være, at ejerfonden skal sikres mod de store udsving, der kan være i de underliggende virksomheder og dermed de udbytter fonden skal leve af. Men i takt med, at virksomhederne og fondene har vokset sig større og større og i takt med, at efterkommerne til stifterfamilien kommer ud i tredje og fjerde generation, er der behov for nytænkning og modernisering.

Velux-familien fejrede nytårsdag med en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev besluttet, at VKR Holding koncernen med de 17.000 medarbejdere ekstraordinært skyder knap fire mia. kr. op i moderfondene, hvoraf de to største er Villum-fonden (den største) og den noget mindre Velux-fonden. De to fonde styres af henholdvis Lars Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen på formandsposterne. De to er sønner af stifteren Villum Kann Rasmussen, og begge sønners børn er i øvrigt med i bestyrelserne. De to fonde uddeler – i al ubemærkethed i øvrigt – omkring en mia. kr. om året i Danmark, primært til forskningen men også med betydelig beløb til at »løse miljømæssige, sociale og kulturelle opgaver,« som det udtrykkes af fondene selv.

Umiddelbart får det ingen konsekvenser for hverken virksomhedsgruppen VKR Holding eller for de to fonde. Men det gør fondene mere uafhængige af VKR Holding, og det gør omvendt VKR Holding mere fleksibel uden »forpligtelsen« til at skulle sende penge til moderen hvert år. Det er lidt at den samme øvelse, som også A.P. Møller Fonden for blot få uger siden gjorde, da det blev besluttet at skyde et holdingselskab ind i mellem A.P. Møller Fonden og det børsnoterede selskab A.P. Møller – Mærsk. Også her var argumentet, at fonden fremover ikke skulle være så afhængig af udsvingene fra år til år i det børsnoterede selskab. Holding-selskabet er således en finansiel buffer.

De erhvervsdrivende fonde i Danmark vurderes samlet at have en værdi på mindst 450 mia. kr. (opgjort af analysefirmaet Kraft & Partners,) der dog selv konkluderer, at den samlede formue i fonds-Danmark givetvis er betydelig større, når alle værdier gøres op til dagsværdier. De samlede uddelinger svinger meget fra år til år, i intervallet mellem fem og ti mia. kr., og dermed er disse fondsuddelinger i stigende grad med til at finansiere ikke mindst den del af forskningen, som det offentlige ikke selv har råd til. Således donerer de tre største, Novo Fonden, A.P. Møller Fonden og Velux-fondene, hver i sær omkring en mia. kr. om året, hvoraf den største del går til forskningen, ligesom også Carlsberg Fondet er meget aktive med uddelinger til forskningen.

Novo-gruppen etablerede tilbage i 2000 en struktur med Novo Fonden på den ene side, de to ejerskaber i Novo Nordisk og Novozymes på den anden, og med holdingselskabet Novo A/S i midten. Siden har Novo A/S spredt sine investeringer på flere aktiviteter, og det er en udvikling, som vil blive forstærket over de kommende år. Ligesom A.P. Møller med den nye struktur åbner op for, at A.P. Møller Holding kan investere i andre forretningsområder end børsselskabet A.P. Møller – Mærsk. Også Lundbeckfonden, der i mange år alene var koncentreret om den store ejerpost i det børsnoterede Lundbeck A/S har over de senere år udvidet paletten. Således er Lundbeck i dag betydende aktionær også i Falck. Hverken Novo eller Lundbeck har dog længere stifterfamilierne med i inderkredsen.

Det er karakteristisk, at stifterfamilien glider bort fra den operationelle virksomhed for at koncentrere kræfterne og det aktive ejerskab i fondene eller de dertil knyttede holdingselskaber. De næste selskaber, som kan være på vej med lignende ordninger er Danfoss, Grundfos og Lego, hvor hele eller store dele af ejerskabet ligger i erhvervsdrivende fonde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *