Novo-dom kan give afklaring i tåget børsmarked

Af Jens Chr. Hansen 0

Fondsbørsens største og mest be­undrede selskab, Novo Nordisk, knalder hovedet sammen med børspolitiet i form af Finanstilsynet.

Tilsynet mener således, at Novo har forbrudt sig mod en af de almindeligste børsregler, nemlig paragraf 27, stk. 1 om oplysningspligt, og derfor har tilsynet meldt Novo til politiet. Novo afviser fortolkningen i tilsynet, men samarbejder selvfølgelig med bagmandspolitiet i forbindelse med efterforskningen.

Dermed er der tale om en uhyre principiel sag, som kan være med til at grundfæste en mere klar lovpraksis på dette ofte ganske komplekse og svært forståelige område. Hvis det altså ender med en retlig afgørelse. Det er dog langtfra sikkert, at bagmandspolitiet beslutter sig for at bringe sagen for domstolene. Dropper politiet sagen, fordi sagen er så uklar, at der ikke er en klar formodning om at vinde sagen, bringes der ikke mere klarhed til børsmarkedet. I så fald ærgerligt.

Meget forenklet sagt handler det om, hvor hurtigt børsselskaber skal være til at sende kurspåvirkende oplysninger til børs­markedet. Således at alle investorer har lige vilkår at handle på, og således at risikoen for ulovlig insiderhandel undgås.

Meget, meget hurtigt, mener Finans­tilsynet, uanset om det er dag eller nat, hverdag eller weekend, børsåbent eller ikke børsåbnet. Novo på sin side erkender selvsagt sine oplysningsforpligtelser, men tilføjer, at selskabet ikke bare har en oplysnings­forpligtelse, men også en indholdsforpligtelse. Altså et ansvar for, at det ikke bliver vildledning af markedet, men fyldestgørende vejledning.

Konkret handler sagen om det brev Novo fik fredag den 8. februar 2013 fra de amerikanske myndigheder FDA. Et såkaldt Complete Response Letter fra FDA. Af brevet fremgik det, at FDA ikke kunne godkende registreringsansøgningerne for præ­paraterne Tresiba og Ryzodeg i den fore­liggende form. Novo fremsendte først denne klart kurspåvirkende oplysning til markedet om søndagen. Alt for sent og i modstrid med børsreglerne, mener altså Finanstilsynet. FDA-afvisningen skulle være sendt »snarest muligt« i løbet af fredagen.

Så hvad er da rigtigt, hvem har ret, og hvad er »snarest muligt?«

Set udefra og med ikke-juridiske øjne synes begge parter at have gode og troværdige kort på hånden. Finanstilsynets krav om, at Novo sådan set bare kunne sende FDA-brevet videre til børsmarkedet om fredagen uden at kommentere det og så lade markedet tolke FDA-afvisningen, giver god mening. Novo-ledelsen kunne så efterfølgende, når topledelsen havde samlet sig og gjort sig sine overvejelser, sende endnu en meddelelse ud med kommentarer til FDA-brevet. Novos aktiekurs faldt mandag morgen 13 procent.

På den anden side giver det også god mening, at Novo først vil have styr på tropperne internt i systemet (direktion og bestyrelse), undersøge sagen og vurdere konsekvenserne, inden Novo kommer ud med en børsmeddelelse. Med til sagen hører også, at handelspladsen, Fondsbørsen, har en helt anden holdning til denne Novo-sag end tilsynet. Således har fondsbørsen undersøgt forløbet og ikke fundet anledning til at foretage sig noget. Det er interessant, at Fondsbørsen, der står for overvågningen, har en anden opfattelse end Finanstilsynet.

Bundlinjen er, at der synes behov for mere afklaring på dette område, og set i det perspektiv kan man håbe, at det kommer til en afgørelse ved domstolene. Ingen af parterne, hverken Finanstilsynet eller Novo Nordisk, behøver sådan set blive »plettet« af en evt. tabt retssag. Det er nu engang sådan, at det er domstolene, der i sidste instans tolker lovgivningen ved meget komplekse og uklare forhold. Og det betyder, at både Novo og Finanstilsynet selvfølgelig sagtens vil kunne leve med at tabe en sag som denne.

Der er en række grå flader ved kravet om »hurtigst muligt« at orientere børsmarkedet. Skulle eksempelvis Danske Bank således sende en børsmeddelelse ud, da bestyrelsen blev enig om at fyre topchefen Eivind Kolding? Eller var det OK at sende en meddelelse ud mandag morgen, da Eivind Kolding helt konkret blev præsenteret for fyresedlen? Og hvornår er et regnskab i grunden færdigt?

Fondsbørsen er kendt som »de gamle, hysteriske kællingers« legeplads, hvor aktiekursen piskes op eller ned. I sådan et miljø er det vigtigt, at overvågningen og kontrolmyndighederne fastholder roen og ikke lader sig rive med af hysteriet.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info