Er Dong solgt for billigt?

Af Jens Chr. Hansen 0

Det er ikke forkert at sige, at det ind i mellem udskældte og omstridte amerikanske finanshus Goldman Sachs sætter sig tungt på magten i statens og dermed alle danskeres energiselskab Dong Energy. Og det selv om Goldman Sachs blot kommer til at eje 18-19 procent i den nye konstruktion. Goldman Sachs med domicilbasen i Luxemborg får en meget stor magt i Dong. Mens risikoen er begrænset.

Lidt forenklet kan man sige, at de nye ejere, herunder Goldman Sachs skummer fløden, hvis det kommer til at gå supergodt i Dong, men begrænser risikoen for tab, hvis det går dårligt. Se hosstående artikler om fakta i handelen. Det store forkromede spørgsmål er derfor, om risiko og afkast er afstemt rigtigt. Det kan kun fremtiden vise.

Umiddelbart betragtet synes en markedsværdi på Dong på 31,5 mia. kr. lavt sat, og altså en billig indgangsbillet for de nye ejere. Det er foreløbig uvist, om Goldman Sachs-gruppen har givet det bedste tilbud.

Det delvise salg af Dong handler dog ikke om prisen alene, men om holdningen til, om Dong skal være et statsejet eller et privatejet selskab. Det er en politisk afgørelse. I en markedsøkonomi som den danske er det svært at se, hvorfor Dong skal være ejet af staten. Men nu er Dong født som statsejet selskab, og derfor er det selvfølgelig ekstremt følsomt, om staten sælger ud af skatteborgernes værdier på et dårligt tidspunkt.

Denne usikkerhed betyder, at ATP med blot fem procent af det »nye« Dongs ejerskab må affinde sig med at blive en slags garant, en vagthund for, at ikke bare ATP’s egen ejerandel, men også statens og dermed skatteborgernes interesser varetages bedst muligt. ATP må affinde sig med denne officielle rolle, ikke fordi ATP er statsejet, men fordi alle danskere er pålagt at tvangsopsparere i ATP. Dermed bliver ATP med eller mod deres vilje en slags forlænget statslig arm.

Og hvem er så Goldman Sachs? En af verdens største banker med enorm indflydelse, ikke bare økonomisk indflydelse men også politisk. Goldman Sachs er lige som flere af de andre store Wall Street investmentbanker imagemæssigt kommet frygtelig dårligt igennem den finansielle krise. Beskyldninger om urent trav er føget om ørerne på Goldman Sachs for finanshusets forretningsmetoder, og derfor er der mange steder en »alert«-knap tændt, når Goldman Sachs med deres store opkøbskasse kommer forbi. Banken er tidligere blevet ristet og kritiseret af kongressen i USA for forretningsmetoderne.

Den helt centrale person i Dong over de næste fire-fem år er topchefen Henrik Poulsen. Det hotteste navn i dansk erhvervsliv lige nu. En investorernes mand, der i den grad kan kunsten at effektivisere, strømline og stordyrke driften af virksomheden, og dermed få mest muligt ud på bundlinjen.

Et godt gæt er, at Goldman Sachs hægter sin investering op på tilliden til, at Henrik Poulsen kan levere varen, og at Goldman Sachs derfor får en slags vetoret i forbindelse med posten som topchef i Dong fremover. Dong-bestyrelsen og dermed Dong-formanden er i denne forbindelse langt fra så vigtig som topchefposten.

Man må i øvrigt formode, at Dong skifter den nuværende formand, Fritz Schur, ud med en ny formand i foråret 2014. Schur har været med i en lang proces i Dong, og nu starter Dong på en ny rejse.

Det er naturligt, at der etableres en aktionæroverenskomst mellem de store ejere i et ikke-børsnoteret selskab. Men det er ikke naturligt, at den ene aktionær, i dette tilfælde Goldman Sachs med disse blot 18-19 procent, får så stor og afgørende indflydelse på selskabet.

Dong-salget vækker mindelser om privatiseringen og salget af Københavns Lufthavne for godt og vel 10 år siden. Dog er Dong ikke af så infrastrategisk vigtighed som lufthavnen i Kastrup. Men når selv en liberal minister som Venstres daværende finansminister Thor Pedersen holdt igen og helt afviste at sælge statens sidste ejerandel på 39 procent, giver det anledning til at være på vagt også i Dong-sagen. Den endelige historie om privatiseringen af Dong skrives ikke i disse dage, den kan først skrive om fire-fem år.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info