Roskilde Bank-sagen en markant styrkelse af investorbeskyttelsen

Af Jens Chr. Hansen 1

Det er et meget skelsættende forlig Forbrugerombudsmanden og statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet er nået frem til i Roskilde Bank-sagen. Det er ganske opsigtsvækkende, og umiddelbart betragtet er det et forlig, der klart indikerer en markant og nødvendig styrkelse af investorbeskyttelsen i Danmark.

Men netop fordi der er tale om et forlig, og altså ikke en juridisk afgørelse i en retssal, så er det dog endnu uvist præcist hvor vidtrækkende dette forlig er. Set i det perspektiv kunne man have ønsket sig en konkret og klar domstolsafgørelse.

Man skal næppe underkende, at der med dette forlig er sat nye standarder generelt i den finansielle sektor med en udvidet beskyttelse af investorer. Set i det lys har forligsafgørelsen mellem de to statslige myndigheder et slags amerikansk præg over sig. I kølvandet på den finansielle krise er der i USA indgået et hav af forskellige frivillige forlig, der har ramt bredt i den finansielle sektor i USA. Flere af de helt store amerikanske finanshuse har frivilligt betalt adskillige milliarder dollars i erstatning. Af frygt for, at sagen skulle komme for en amerikansk domstol og dermed åbne op for en ladeport af erstatningssager fra utilfredse investorer.

Roskilde Bank-sagen er ganske vist anderledes, idet det i denne sag er forbrugerombudsmanden, der helt konkret er gået ind og har vurderet to markedsføringskampagner for aktiesalg i Roskilde Bank i 2006 og 2007.  To ulovlige markedsføringskampagner må man vurdere. Her er det altså helt konkret forbrugerne, dvs. investorerne, der kontant bliver tilgodeset ved forliget.

Forbrugerombudsmanden har således været klar til at tage sagen til domstolene, og modparten, Finansiel Stabilitet, har vurderet, at risikoen for at Finansiel Stabilitet ville tabe sagen, har været så stor, at de to parter – begge statslige myndigheder i øvrigt – er blevet enige om en anslået erstatning til de uheldige investorer fra 2006 og 2007 på rundt regnet 60 procent. Et økonomisk plaster på såret for foreløbig 28.000 Roskilde Bank-aktionærerne til en værdi på nogle hundrede millioner kroner.

Det er foreløbig uvist, hvilken indvirkning dette forlig får i den store erstatningssag, der er anlagt mod ledelsen i Roskilde Bank med bankdirektør Valentin Hansen i spidsen, bestyrelsen samt mod revisionsfirmaet Ernst & Young. En erstatningssag i størrelsesorden en mia. kr. Derimod frafaldt bagmandspolitiet tidligere i år straffesagerne mod ledelsen i Roskilde Bank.

Men forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet må alt andet lige få en ganske konkret betydning i den store erstatningssag, eftersom hele to statslige myndigheder altså konstaterer, at der er begået ulovligheder af den daværende ledelse tilbage i 2006 og 2007.

Derudover er det usikkert, hvad forliget i Roskilde Bank-sagen får for lignende aktiesalgskampagner i andre pengeinstitutter, eksempelvis denne i Østjysk Bank, afgjort i Finanstilsynet:

“Finanstilsynets afgørelse af 26. september 2008

Østjydsk Bank A/S har fået en påtale af Finanstilsynet for en bestemt form for markedsføring, som Finanstilsynet finder vildledende. Endvidere har Østjydsk Bank A/S fået en påtale for, at banken ved anprisningen af kursudvikling de senere år undladt at medtage oplysninger om afkast for de fem foregående år, ligesom banken har undladt at gøre opmærksom på, at tallene er historiske, og at tidligere afkast ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast.”

Det er svært at se, hvordan denne sag fra Østjydsk Bank adskiller sig fra Roskilde Bank-sagen.

Endelig kan dette forlig også få konkret betydning for fremtidige emissionsprospekter fra finansielle institutter. Et prospekt er det markedsføringsmateriale, der bliver udfærdiget i forbindelse med kapitaludvidelser og børsnoteringer.

Den seneste domstolsafgørelse af investorbeskyttelsen i forbindelse med kapitaludvidelser daterer sig tilbage til 2002. Afgørelsen fra Højesteret i den såkaldte Hafnia-sag. I den sag solgte det daværende forsikringsselskab aktier for to mia. kr. tilbage i 1992. Emissionsbanken var Danske Bank, der således havde ansvaret for prospektet (markedsføringsmaterialet.)

Hafnia krakkede få uger efter denne kapitalopsamling, og det førte et langt og opslidende retsopgør med sig. En privat aktionær, som købte aktier i Hafnia i tillid til Danske Banks prospektmateriale, anlagde en erstatningssag mod Danske Bank. Den sag blev i første omgang afgjort i Sø- og Handelsretten, hvor den pågældende private investor vandt. Danske Bank appellerede imidlertid sagen til Højesteret, der i modsætning til Sø- og Handelsretten afviste kravet om erstatning fra den private aktionær i Hafnia.

Den sag og den afgørelse i Højesteret har siden været retningsgivende for juraen i Danmark vedr. prospektansvar og investorbeskyttelse. Nu kan en ny, anderledes og mere investorbeskyttende udvikling være på vej.

 

 

 

 

 

 

 

)

 

 

 

 

 

1 kommentar RSS

  1. Af Per Iversen

    -

    Jaså – Og hvad så med den aggressive markedføring fra Danske Spil!

    Hvor får man erstattet sine tabsgivende lottokuponer?

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info