Revolution i Danske Bank

Det er sjældent man ligefrem forbinder Danske Bank med en revolution. Men det er ikke desto mindre, hvad der er sket og sker i Danske Bank-bestyrelsen. På blot tre år er hele den gamle garde i Danske Bank-bestyrelsen sendt ud med et pænt »tak for indsatsen,« mens et nyt hold og frem for alt et meget anderledes hold sætter sig omkring bestyrelsesbordet.

Konkret sker det på generalforsamlingen den 18. marts 2013, som banken indkaldte til i går. Ved samme lejlighed blev det meddelt, hvem der glider ud og hvilke nye, der kommer ind. Ud glider Majken Schultz, Michael Fairy og Mats Jansson. Det sker i forlængelse af ligeledes kraftige udskiftninger i 2011 og 2012. Med den voldsomme udskiftning på så få er formanden Ole Andersen pludselig blevet nestor i Danske Bank-bestyrelsen med sine blot tre år i Danske Bank-trøjen.

Han kom ind i 2010, alle andre er kommet ind i 2011, 2012 og nu 2013. Så voldsomme skift er næppe set siden rekonstruktionen af banken i 1920’erne, og det vidner om, at banken på denne måde tager et opgør med sig selv, sin tidligere praksis og ikke mindst sin tidligere bestyrelse. Bestyrelsen i 00’erne fejlede.

I realiteten går Danske Bank-bestyrelsen på få år fra en professorbestyrelse til en aktivistbestyrelse. Nye folk med stærke kompetencer på knaldhårde finansieringskalkuler, eksekvering, gevinstoptimering, besparelser og effektiviseringer og ikke mindst ny IT-teknologi kommer ind. Masser af power og finansieringsekspertise. Mindre om den særlige markedsforståelse, der har med bankkunder at gøre. Mindre om retailekspertise og – måske – mindre forståelse for, hvad der rør sig i folkedybet.

De tre nye er aktieaktivisten Lars Förberg fra den svenske fond Cevian, den engelske bankkvinde Carrol Sergeant og Jim Hagemann Snabe, højt placeret dansker i SAP-koncernen. I sær med Lars Förberg er der i sandhed tale om nye tider i Danske Bank-bestyrelsen. Svært at se, at Förberg med sine fem-ti procent af aktierne er inde i Danske Bank på den lange bane.

Man må tro, at Cevian har købt op i Danske Bank for i løbet af få år at gå efter en hurtig gevinst. Det er jo fair nok. Mens han derimod kan være lidt ligeglad med, hvordan banken udvikler sig på den lange bane, fem, ti, femten år i fremtiden.

Dermed har Danske Bank tre store aktionærer i ejerskabet. Den største, A.P. Møller – Mærsk, har knap 23 procent og sin egen mand, Mærsk-finanschefen Trond Westlie, i Danske Bank-bestyrelsen. Realdania-fonden har 10 procent, men er en ikke-aktiv ejer. Både Mærsk-koncernen og nu også Cevian er derimod meget aktive ejere, der konkret har meninger om, hvordan Danske Bank skal udvikle sig. Om Mærsk og Cevian så også taler med samme tunge må foreløbig stå hen i det uvisse.

Lars Förberg har i tidligere interviews ikke lagt skjul på, at opkøbene af de to irske banker var fejltagelser, både timingsmæssigt og forretningsmæssigt, og at Danske Bank – når banken igen har styrken til det – bør afvikle disse to banker.

Men een ting er, hvad der foregår på de indre linjer i Holmens Kanal, noget helt andet er forholdet til kunderne og storbankens kommunikation med omverdenen. Danske Bank gør mange af de rigtige ting i forbindelse med konverteringen fra »gammel« bank til »ny« bank, men timingen har fejlet og kommunikationen har ind i mellem ramt ved siden af.

Formanden Ole Andersen får på generalforsamlingen den 18. marts 2013 selv muligheden for at lægge et øre til jorden og høre, hvad der rører sig. Men det er en svær balancegang. Nemlig med at trække de store linjer på den ene side og på den anden undgå konfrontationen med de givetvis mange kritiske røster fra privatkunder og småaktionærer, som utvivlsomt vil dominere debatten. Det er formandens helt store opgave at lande den udfordring. Det er jo trods alt kunderne og aktionærerne, det hele handler om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *