Måske man bare skulle lægge sine penge under hovedpuden

Af Jens Chr. Hansen 8

En række banker er begyndt at tage betaling for overhovedet at blive kunde i banken. Præcis som det koster at komme ind og se en fodboldkamp i Parken, et teaterstykke eller en rockkoncert, koster det nu også en indgangsbillet for at blive kunde i banken. I hvert fald i Danske Bank og Jyske Bank, hvor prisen på indgangsbilletten er 300-400 kroner.

Det er svært at forstå. Det er ikke svært at forstå, at det koster penge at drive en bank. Det er heller ikke svært at forstå, at en bank nødvendigvis må tjene nogle penge. Dels til at finansiere omkostningerne til bankens drift dels til at konsolidere sig med. (Og i parentes bemærket kræver lovgiverne, at bankerne ikke bare i Danmark men i hele Europa bygger stærkere buffere op til at stå i mod med ved fremtidige finansielle kriser.)

Men det er svært at forstå, at man skal betale for overhovedet at blive kunde. Det svarer lidt til, at man afkræves en indgangsbillet på 300-400 kr. for overhovedet at få lov til at gå ind i Coops mange supermarkeder som Kvickly, Fakta osv., og så efterfølgende selvfølgelig også betaler for, hvad man lægger i kurven. Det holder jo ikke.

Det er meget forståeligt, at banker etablerer gebyrer for de serviceydelser banken yder – udover rentemarginalen, som er forskellen på ind- og udlånsrenten. Det er selvfølgelig fair, at de kunder der får en konkret ydelse betaler for den. Det hedder adfærdsregulerende omkostninger. Men bankerne får noget af et forklaringsproblem, når du først skal betale et gebyr for overhovedet at blive kunde og at du så efterfølgende bliver bon’et for de konkrete varer du lægger i indkøbskurven.

Bankerne risikerer at løbe ind i voldsomme image- og attitudeproblemer, hvis man også afkræves betaling for overhovedet at få lov til blive kunde. Så udvandes begrebet serviceydelser. I så fald bliver kunderne en belastning, ikke et aktiv.

Man kunne anlægge det synspunkt. Renten på mit indestående i banken er stort set nul – i værste fald negativ – så derfor hiver jeg nu alle mine penge ud og lægger dem under hovedpuden. Nok er der indskydergarantiordningen, men penge under hovedpuden kan give indlånerne en dejlig rolig nattesøvn, hvor man ikke behøver bekymre sig om, om banken nu også eksisterer, når jeg vågner i morgen. Problemet er bare, at man som borger i Danmark ikke kan eksistere uden en bankkonto.

Umiddelbart vil en bankmand nok sige, at det da kan være lidt ligemeget, om omkostningerne ved at drive bank lægges over på den ene eller anden serviceydelse. Men sådan er det næppe. Der er nogenlunde bred enighed om, at de kunder, der bruger bankens omfattende serviceapparat også betaler for det, men at man skal betale for at få lov til at blive kunde, den er svær. Og også forkert.

 

Her er en kommentar bragt i Berlingske Business mandag den 7. januar 2013

Bankerne må genopfinde sig selv

Af Jens Chr. Hansen

Det gamle »tidrøver«-begreb er igen vakt til live. Oprindeligt udtænkt og udtalt på de indre linjer i sparekassen Bikuben for et par årtier siden. Kritikken haglede dog ned over pengeinstituttet, da det blev offentlig kendt, at Bikuben faktisk havde titusindvis af svage kunder, som sparekassen hellere så hælen end tåen på.

Nu vækker Danske Banks topchef, Eivind Kolding, lidt ufrivilligt igen debatten om bankernes tidrøvere til live. De kunder, som netto ikke giver indtægter til banken, men som er en udgift, en belastning. Ikke nødvendigvis dårlige betalere, men kunder som får en dyrere service, end de reelt betaler for. Eivind Kolding siger selv, at flere end 40 procent af bankens privatkunder således ikke bidrager positivt til bankens bundlinje.

Det er et voldsomt og overraskende stort antal, og man kan i en stille stund spørge, om det skyldes en for lav prissætning af serviceydelserne til kunderne, eller om det skyldes, at banken selv har etableret et alt for stort og dyrt omkostningsapparat. Det skal med, at Eivind Kolding erkender, at banken selv har ansvaret for, at Danske Bank er havnet i denne situation.

Men hvad så fremadrettet? Ja, den enkle konsekvens er, at banken hæver priserne eller smider kunderne ud. Sådan virker nu engang den frie markedsøkonomi. Og i den ideelle verden vil kunder og bankudbydere finde hinanden i et konkurrencepræget marked.

Helt så enkelt er det dog ikke i virkelighedens verden. Bankerne er både før og efter finanskrisen fedtet frygtelig meget ind i den brede samfundsøkonomi. Bankerne har fået monopol på betalingsformidlingen og som betaling for det sikret, at enhver dansker skal have en bankkonto og/eller en NemKonto. I kølvandet på finanskrisen har staten så ydermere spændt det berømte, store sikkerhedsnet ud under banksystemet med de to første bankpakker fra 2008 og 2009. Bankerne har selv betalt forsikringspræmien for denne sikkerhedsstillelse, men skjules kan det ikke, at staten og bankerne er blevet yderligere fedtet ind i hinanden.

Det stiller spørgsmålet om bankernes ansvar over for kunderne. Ikke bare om de gode og stærke kunder, som giver profit på bundlinjen, men også om de svage kunder og de kunder, som ikke nødvendigvis er svage, men som bare ikke bruger bankens enorme og dyre serviceapparat. Har bankerne da et samfundsansvar? Ja. Men har bankerne også et socialt samfundsansvar? Næppe.

Socialdemokraten og partiets erhvervsordfører Benny Engelbrecht truer i dagens avis med lovgivning, hvis bankerne ikke makker ret og vedkender sig det sociale samfundsansvar. Han mener, at bankerne og især Danske Bank har en pligt til at honorere et særligt udvidet socialt samfundsansvar og dermed et større ansvar end andre banker, fordi den gamle statsbank, Girobank, i dag er en del af Danske Bank. Medmindre det konkret er nedfældet i købsaftalen i sin tid, så holder et sådant argument dog ikke. Det er svært at se, at Danske Bank skulle have en særlig forpligtelse, fordi Girobank er blevet købt.

Men tilbage står dog, at det er et grundlæggende problem, hvis bankerne som sektor ikke kan finde ud af at servicere samtlige danskere. Truslen fra Engelbrecht forbliver forhåbentlig ved truslen, fordi lovgivning på området for alvor risikerer at skævvride markedet og konkurrencen i sektoren.

Derimod bør bankerne selv konstruere deres produkter på en måde, så kunderne ikke bliver en belastning, men et aktiv for banken. Og altså differentiere serviceydelserne i forhold til, hvad kunden konkret betaler. Det burde være muligt med dagens avancerede IT-teknologi.

8 kommentarer RSS

  1. Af B P

    -

    Alle Danskere burde hæve ethvert tabsgivende indskud.

    Start en protest bevægelse mod bankerne – Jeg er med.

    Svar
  2. Af V .

    -

    Danskerne er presset!

    Det gælder ikke alene fra bankernes side, men også fra statens side.
    Indlåns renterne er i praksis nul, mens udlånsrenterne er steget mærkbart.

    Staten påfører befolkningen ekstra skatter og afgifter, og udbytter befolkningen fra at bevare en reel købekraft.

    Men hvis krisen bliver ved med at hænge fast, og indførerelse af Bankpakke 10 står for døren, så kunne slutresultatetet lige så godt være at nationalisere hele Bank og Realkreditsektoren, sætte alle afgående direktører på tjenestemandspension, og starte forfra…

    Svar
  3. Af C. R.

    -

    Eftersom Staten kræver, at man har en Nem-konto og gerne vil have at vi er kontantløse, burde staten som minimum stille en konto med tilhørende hævekort og netadgang til rådighed.
    Det burde kunne gøres ret enkelt uden de helt vilde direktørlønninger de har jo i forvejen en direktør der aflønnes meget højt.
    Det kunne være en afdeling under Nationalbanken
    så kunne man overføre der fra til et pengeinstitut ,hvis man har lyst og kun bruge bankerne når man mener de har nogle rimelige vilkår.

    Svar
  4. Af Børge Rahbech Jensen

    -

    Iflg. Danske Banks hjemmeside koster kun en af tre lønkonti et gebyr for oprettelse. Andre konti koster enten et kvartalvist gebyr el. gebyrer for bl.a. udbetalinger ved kassen.

    En tredie mulig årsag til, at så mange kunder ikke bidrager positivt til bankers indtjening, kunne være, vi ikke låner penge nok. Tidligere tjente pengeinstitutter jo penge på forskellen på indlånsrente og udlånsrente.

    Svar
  5. Af Allan Skovmand

    -

    Enig med C.R.

    Nu hvor Staten kræver elektroniske leverandørbetalinger for alt over 10.000 kr., og kræver man har en NEM-konto, – så burde staten lave en statsbank som kun måtte være en banal “transaktionsbank”. Et sted at lægge sine “elektroniske penge” i stedet for under hovedpuden.

    Lad os kalde den NEMbank:
    - Ingen mulighed for overtræk
    - Ingen filialer
    - Netbank basis med saldo/kontoudskrift, og indbetalingskort,
    - Ingen smarte features og ingen Apps.
    - ingen dankort andet end et debetkort
    - Ingen finansielle udlåns- eller indlånsprodukter
    - Ingen realkredit eller forsikringsprodukter.
    - Ingen indlånsrente, fordi…
    En REN transaktionsbank der har likviditetsoverskud kan lægge det i en anden bank (evt. nationalbanken) og få en rente som kan betale netbanken i basisudgaven. Ingen spekulation i swaps, valuta, aktier (herunder egne) osv osv. INGEN hanky panky.

    Denne løsning er næppe konkurrenceforvridende.

    Jeg er SÅ meget imod enhver form for statsvirksomhed, men omvendt så har finanssektoren opbrugt min meget store liberale pose af tålmodighed. Det er så tydeligt at de ikke længere tør drive forretning på rentemarginalen. Det er jo “farligt” for hvad hvis folk ikke betaler tilbage?
    (Yes Sherlock, det er derfor i får en rentemargin.)

    Bankerne sidder med lup og leder efter at tjene penge på risikoløse transkationer efter princippet om “de små tals lov”. Altså hvis vi tager 25 kr. for netbank, eller 5 kr. for indbetalingskort, 300 for nye kunder, 4 for et udskrift, 10 for en PBS, – så er der INGEN der brokker sig.
    Men summen af alle disse så beløb bliver en KÆMPE driftsindtægt uden nogen form for risiko. Det er en syg udvikling, for så kan en chimpanse jo drive bank.

    Svar
  6. Af Søren Jensen

    -

    Ja så kan de da ikke skære i kontanthjælpen, når de ikke kender formuen under puden. God ide.

    Svar
  7. Af Philip B.

    -

    Jeg er enig med Allan skovmand og C.R. vi må hjælpe bankerne med problemet med kunder i banken.

    Man burde overveje om ikke alle, lønkonti og opsparinger af administrative årsager, så vel som sikkerheds årsager, burde varetages i statsligt regi, så kan bankerne beholde spekulationsdelen på eget ansvar, uden stats garantier.

    Svar
  8. Af Mogens Lassen

    -

    Nu har de borgelige altid snakket så meget for privatisereing med den begrundelse, at den fri konkurrence, vil gøre det billigere.
    Så kan de borgelige vel ikke have noget imod, hvis man opretter en statsbank, som kan konkurrere med de private banker på selvfølgelig lige vilkår.

    Eller hvad ;-)

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info