Hvorfor må der ikke være konkret indhold i nytårstaler?

Af Jens Chr. Hansen 1

Det er ganske pudsigt at iagttage reaktionerne efter de to nytårstaler. Dels den fra dronningen dels den fra statsministeren.

Dronningen holder sin sædvanlige lirum-larum tale, hvor man kan tolke alt og intet i den. Så bredtfavnende, at den er fuldstændig ligegyldig. Nuvel, dronningen siges at være et nationalt samlingspunkt. Og det kan meget vel være, men det er næppe i kraft af, hvad der bliver sagt, men nok mere hele set’uppet omkring kongehuset. Og ja, det er da også ganske hyggeligt at stå der den 31. december kl. 18, stadset op og med denne tradition ved hånden. Men meget mere end en tradition er det altså ikke. Det er muligt, at dronningen ikke må støde nogen eller noget, men så bliver det jo også helt ligegyldigt. Egentlig behøver man ikke høre efter, man kan blot nøjes med at nyde billederne.

Stort set samtlige kommentatorer, politikere og andre meningsdannere tolker alt positivt ind i dronningens tale, og det er selvfølgelig med til at bære ved til myten om den kloge dronning. Der synes konsensus om, at man som kommentator ikke må forholde sig kritisk til dronningens nytårstale. Men hvorfor i grunden ikke?

Personligt hørte jeg i højere grad en ældre, fremtidsforskrækket monark, som ikke synes at have kendskab til den verden, hun trods alt er en del af, og som hun derfor også må formodes at følge med i. Måske hørte jeg ikke ordentligt efter, men hvis man skal være helt ærlig, så er der altså intet i denne tale, der konkret kan bruges.

Aftenen efter kommer så den til enhver tid siddende statsminister i TV med sin nytårstale. I år statsminister Helle Thorning-Schmidt. Og nej, måske heller ikke en tale, der går over i historien, men her faldt der til gengæld brænde ned hele vejen rundt i kommentatorkorpset. Pludselig blev alt, hvad der blev sagt, tolket negativt. Statsministeren blev beskyldt for at tale uden om, der blev slået ned på de manglende visioner, en snik-snak om alt og intet, lød kritikken.

Så ja, også Thorning-Schmidts nytårstale var vel ganske langt hen ad vejen en lirum-larum tale, som blev afleveret i håb om for alti i verden ikke at skabe ravage.  Men tænk sig, på disse to afterner har dronningen og statsministeren over en million danskere som tilhørere. Så sig dog noget. Hellere noget, der skaber en konstruktiv debat, frem for ligegyldighed. Tidligere statsminister Løkke Rasmussen åbnede – med stort held – i en af sine nytårstaler for debatten om efterlønnen. Så det kan altså lade sig gøre.

For begge dronninger synes frygten for at komme til at støde nogen at være betydeligt større end ambitionen om at skabe visionære billeder i danskernes hoveder.

Man kan selvfølgelig sige, at systemet sådan set virker efter hensigten. Dronningen har ingen konkret indflydelse overhovedet, og derfor er det selvfølgelig også temmelig ligegyldigt, hvad hun siger. Derfor kan vi bruge det som ren underholdning.

Statsministeren derimod har kolossal magt og indflydelse, og derfor skal hvert af hendes ord selvfølgelig vendes og drejes, tolkes og undersøges. Statsministerens ord skal kunne holde ved et nærmere eftersyn, det behøver dronningens ikke.

1 kommentar RSS

  1. Af Mads Petersen

    -

    Socialdemokratiet er et stor gammelt parti, med mange gamle stive medlemmer, som lever i fortiden og skaber uro internt … se Helle Thornings nytårstale 2013 som var en blanding af matador og krøniken, og formentlig skrevet af Lise Nørgaard…..

    Glem historien, og se fremtiden i møde ….

    Hvordan redder vi Danmark NU ?

    Hvordan får vi gang i erhvervslivet, som er økonomiens motor ?

    Så skal der tages et opgør med humanisterne, som ikke tænker økonomi. Lille Danmark er blevet global, og værdierne skal fornyes, selvom det gør ondt. !

    Socialdemokratiet lever i fortiden, og piller sig i navlen, derfor går det galt for Jer … fornyelse ønskes…

    Hvor er det moderne socialdemokrati, tilpasset de nye tider, EU, og hvor mennesker på tage personligt ansvar efter at folk er blevet hjulpet af kommunen, og jammer med det er samfundets skyld … Stauning er død..

    Hvad betyder politik for S globalt, EU, nationalt, amt, lokalt, …. hvad betyder flosklen .. det er samfundets skyld ???

    Danmark er ikke en hyggelig landsby længere, men en global virksomhed som skal tilpasses lige fra regering, fagforeninger, lokalpolitik.

    Vi skal redde Danmark og borgerne først, så må Afrika vente.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info