Åbne skattelister – “handl with care”

Af Jens Chr. Hansen 0

Så kom de længe ventede »åbne skattelister« for virksomheder. Og helt som ventet blev der efterfølgende sprøjtet letforståelige historier ud om, hvor meget – eller hvor lidt – de enkelte virksomheder har betalt i skat i 2011.

De åbne skattelister er et fremskridt, helt afgjort. Dels for at afmystificere det følsomme emne dels for at få skabt en klangbund i riget om, at alle bør og skal bidrage til samfundskassen ud fra de skatteregler, der nu engang gælder for de forskellige skattebetalere. Transparens er kodeordet.

Men det må anbefales at behandle disse åbne skattelister med en vis forsigtighed eller i hvert fald sørge for at få de forudsætninger med, som har afgørende betydning for skattebetalingen. Ofte skal skattebetalingen ses over en længere årrække. Hvis en virksomhed således investerer heftigt, og det kan ofte have en langt gunstigere betydning for samfundet end en konkret skattecheck, så skal skatten således først betales, når eller hvis dette investeringsaktiv kaster guld af sig. Netop investeringer er afgørende for et samfunds vækst og for at tilskynde til mere vækst, er der nedslag i skatten for investeringer.

Præcis som skatten for alle os lønmodtagere er en omkostning i husholdningsøkonomien, så er også virksomhedernes skat en omkostning. Skat er svær at få proppet ind under en etisk omkostning. Tænk blot på, at når du køber en bolig for lånte penge, så fratrækker du selvfølgelig renteudgifterne på skatteopgørelsen. Privatpersoner betaler kun lige netop den skat, lovgivningen kræver, og sådan må det selvfølgelig også gælde for virksomhederne.

Men som i al lovgivning findes der også på skatteområdet en gråzone, som hele tiden udfordres af »den offentlige mening.« Direkte skattesnyd hører ikke ind denne gråzone. Direkte skattesnyd er kriminelt og skal behandles som sådan, både for privatpersoner og virksomheder. Snyd på vægten kom for en dag, da rederiet Clipper udbetalte bonus til de ansatte. Ansatte med bopæl i Danmark fik deres bonus udbetalt på en konto i skattelyet Bahamas, og det var således op til de ansatte selv at selvangive bonusindtægten. Det »glemte« en del, og derfor blev det en kriminel sag.

Men gråzonen er selvfølgelig værd at beskæftige sig med. Gråzonen er blandt andet det såkaldte transfer-pricing system, hvor globale virksomheder kan flytte gevinster og dermed skattebetalinger rundt til de skattelylande, hvor skatten er nul eller tæt på nul. Det skal understreges, at transfer-pricing i sig selv ikke er ulovligt. Gråzonerne opstår eksempelvis, når en global virksomhed flytter royalty-indtægter fra et højskatteland til et skattely. Udgangspunktet må være, at de globale virksomheder betaler skat i de lande, hvor værdierne og gevinsterne skabes.

Præcis som i Danmark er skatteopkræverne og skat i det hele taget over alt i verden statslige hadeobjekter. Og der vil selvfølgelig altid kunne findes paradoksale skattesystemer. Eksempelvis at vi i Damark skal betale en høj skat af arbejdsindkomster men nul skat af afbejdsfrie gevinster på boliger.

Globalt er der to (lidt modsatrettede) tendenser på skatteområdet. Landene kæmper på den ene side om at tiltrække investeringer ved løbende at sænke selskabsskatteprocenten. Således er Sverige på vej med en sænkning. Men samtidig er der også øget fokus på, at virksomheder ikke som i dag skal kunne sno sig igennem så mange internationale transaktioner, at skatten helt forsvinder. I England lige nu raser en heftig debat om globale virksomheders ofte beskedne skattebetalinger i England.

Ideelt set burde alverdens lande eller i hvert fald store regioner som landene i EU, USA og lignende blive enige om et fælles sæt af regler på skatteområdet. Det er dog naivt at forestille sig en sådan enighed de første årtier frem i tiden. Derfor vil det også fremover handle om, hvor meget eller hvor lidt hvert enkelt land tør stramme skatteskruen over for globale selskaber. Som i dag vil det være en balancegang mellem hensynet til at tiltrække globale selskaber og hensynet til befolkningens opbakning til og accept af skattesystemet. Set i det lys vil åbne skattelister ikke ændre noget væsentligt.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info