Hvem havde skylden for den finansielle krise?

Af Jens Chr. Hansen 21

Styrken på den finansielle krise i 2008 kom med så voldsom kraft, at den blæste alt og alle omkuld. End ikke de finansielle dommedagsprofeter – de få der var – havde fantasi til at forestille sig, hvor galt det ville gå i et worst case scenarie, da Lehman Brothers krakkede i september 2008 og alt gik i sort.

Kun langsomt er historien ved at blive skrevet, om hvad der egentlig skete bag de nedrullede gardiner, hvor der blev holdt hemmelige møder mellem finansens topfolk og politikerne. Brikkerne til det store puslespil samles stykke for stykke. Desværre har kun få af de centrale personer lyst til aktivt at medvirke til “opklaringen” af, hvad den danske stat og dermed skatteyderne i grunden skrev under på i september 2008. Først med bankpakke 1, og siden med de følgende bankpakker.

Medierne er i denne tid ved at afdække forløbet, blandt andet med DR’s serie over tre mandage med titlen “Sikke en fest.” En meget pædagogisk, ind i mellem også en lidt naiv fremstilling, men ikke desto mindre et vægtigt bidrag til den samlede forståelse af, hvad der skete, hvem der havde ansvaret, og hvad det betyder fremover. Det er et program, der har helte og skurke, og ikke så mange der i mellem. Et program, som sætter fingeren ned det rigtige sted, men som dog også friskt og frejdigt frikender alle os, der som almindelige borgere og bankkunder var med til festen. Den altopslugende grådighed foregik ikke kun på de bonede gulve i finansen.

Det er tankevækkende, at de mange finansielle topchefer på stribe nægter at deltage. Ganske vist må en bank ifølge lovgivningen ikke kommentere konkrete kundeforhold, men det uforståeligt, at finansens egne topchefer ikke meget mere aktivt går ind i denne vigtige debat i generelle termer. Det er jo et utroligt vigtigt stykke danmarkshistorie, der pinedød skal skrives. Det ville klæde finanstoppen at tage deres del af ansvaret – og ikke ved at stikke hovedet i busken.

Overordnet set synes meget at tyde på, at den store operation i september 2008 henover en weekend med erhvervsminister Lene Espersen ved bordenden er, hvad man kan kalde godt politisk håndværk, hvor et stort flertal af de ansvarlige politikere og partier var med rundt om bordet. På det tidspunkt skulle der tages hurtige beslutninger. På det tidspunkt var der ikke tid til megen debat eller rundbordsdiskussioner. Men betød det så også, at der ikke blev begået fejl? Nej, der blev givetvis begået fejl, som vi i dag – i god af stand af begivenhederne – kan se har været fejl.

Men nu var sitautionen, som den var – særdeles alvorlig – og derfor skulle der altså tages en beslutning, som vil gå over i danmarkshistorien som de sandsynligvis mest vidtrækkende beslutninger, der overhovedet er taget over de seneste mange årtier på det økonomisk-finansielle område.

Når vi i dag kigger tilbage, er den store fejl næppe de beslutninger, der pinedød måtte tages over en weekend i september 2008, men det forløb der førte op til den finansielle krise. Nemlig det enorme indlånsunderskud i den danske banksektor på 600 mia. kr. De uappetitlige aktieoptionsprogrammer og fratrædelsesordninger til fyrede bankledelser, som førte til oppumpning af balancen og storsalg af bankernes egne aktier. Den til tider lemfældige kreditvurdering. Liberaliseringen af hele den finansielle sektor, først med flekslån, siden med afdragsfrie lån, som førte til at boligen blev et yndet spekulationsobjekt osv.

Der har været spekuleret meget i, hvor tæt Danske Bank i grunden var på falittens rand. Og ja, Danske Bank var, ligesom en række andre pengeinstitter, på falittens rand, hvis politikerne hen over den berømte septemberweekend i 2008 ikke havde ageret. En bank med et markant indlånsunderskud er pr. definition på falittens rand, hvis alle pengemarkeder så hurtigt fryser til. Så kan et sådant underskud ikke finansieres, og hvis ingen træder til, ramler korthuset. Det var den virkelighed, der var i efteråret 2008, jfr. den tidligere fremstilling af tiden op til september 2008. Så ja, hvis staten ikke havde bredt sikkerhedsnettet ud, er der stor risiko for at Danske Bank og hele den danske banksektor i øvrigt ville falde – med hvad det ville medføre af kaos på gader og stræder i Danmark.

Allerede dengang var der debat om, hvorvidt staten som den store frelser skulle med ind med ejerskaber i de banker, der blev støttet. Som det skete i Sverige under den forrige finanskrise først i 1990′erne, hvor den svenske stat konkret gik ind med ejerskaber i de store (nødlidende) svenske banker.

Det skete ikke i Danmark. Staten via skatteyderne gav en to-årig garanti (bankpakke 1) for alle indlån og simple fordringer (altså ikke ansvarlig kapital som aktier) til de banker, der var med i det private beredskab. En ulimiteret garanti, som kun en stat kan udstede. Bankerne betalte over to år en forsikringspræmie på 15 mia. kr., og skulle herudover selv dække tab for 20 mia. kr, hvis sådanne måtte forekomme. Men staten fik altså ingen upside-mulighed, altså ingen mulighed for at få del i de kursstigninger, der efterfølgende er konstateret i bankverdenen.

De seneste dage er det så kommet frem, at politikerne faktisk havde forhandlet en bankstøtte på plads, der indebar en sådan upside-mulighed til staten, men at bankerne sagde nej, og at den plan således blev droppet. Hvad der er op og ned er lige nu ikke helt gennemskueligt, i sær fordi socialdemokraternes Henrik Sass Larsen kalder det “det store bankrøveri.” Samtidig med at partiformanden Helle Thorning-Schmidt var med i den eksklusive kreds, der sagde endelig god for bankpakke 1 under den famøse september weekend. Det lyder forvirrende.

Der er igangsat flere undersøgelser og redegørelser af den finansielle krise, men om disse undersøgelser også kommer helt ind i det ultimative kommandorum er uvist. Samtidig verserer der også retssager og optræk til retssager.

Samlet vil historien om den største finansielle krise siden 1930′erne blive skrevet bid for bid. Lige nu er det ikke helt stå let præcist at udpege de største skurke og de mest engleagtige helte.

Så hvem skal vi give skylden for finanskrisen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21 kommentarer RSS

  1. Af Kent Andersen

    -

    Mit bud: Tre faktorer:
    (1) Naturligvis den nemme syndebuk: Bankerne og finanssektoren generelt. Stort set al økonomisk aktivitet har ALTID gået igennem bankerne, så NATURLIGVIS ligger en del af årsagen til en finanskrise der. ALT for risikable lån blev givet – over- og urealistisk optimisme.
    (2) Politikernes berøringsangst og populisme. Ingen tvivl om, at ustedelse af adragsfrie og andre suspekte (subprime) låntyper var “lige i øjet” i 00erne for både finanssektoren og landets boligejere – så det var der gode populistiske (spinmæssige) “argumenter” for at gennemføre uden nogen større omtanke. Og at ændre på det? Det er stadig UFATTELIGT (mht. fornuft – ikke spinpolitisk) så stor berøringsangsten er for at gennemføre NOGETSOMHELST der kunne berøre boligejere bare en smule ligegyldigt hvor gode argumenter der så end er.
    (3) Store dele af befolkningen selv: Den generelle jubel og overoptimisme mht. at score penge på boliger og belåne friværdier (“friværdi” er jo ikke penge mellem hænderne, og kan forsvinde MEGET hurtigt på et boligmarked med prisændringer som på et aktiemarked). I programmet “Sikke en fest” lægges der op til, at det “bare er bankernes skyld”. Men når man låner SÅ mange penge som borger er man FANDME forpligtiget til at tænke sig om! Det er simpelthen for billigt evig og altid (standard i Danmark idag) at give “samfundet” skylden. Den “almindelige dansker” levede DÆLME også i en bobbel blæst op af overoptimisme.

    Mest bekymrende: JEG kan ikke se, at man i Danmark overhovedet har bevæget sig ift. boligboblen. Eksempelvis er boligpriserne i en lille landsby som Århus stadig på højde med eller højere end LANGT de fleste millionbyer i Europa. Ser man på boliga-hjemmesiden er der stadig en enorm del af boligerne som folk sætter til salg for mere end det dobbelte af hvad de selv købte dem for. I pressen jubles der stadig hver gang “renten er faldet” eller “priserne måske stiger” – hurra du kan låne billigt og så er det jo bare om at købe et dyrt hus. Hurra?… Jamen JEG har da ikke problemer med at låne 100.000kr i banken, men det betyder dælme ikke, at det er en god ide at købe en cykel til 100.000kr. Og lav rente betyder jo bare at priserne skrues ENDNU tættere på smertegrænsen, og den lave rente fungerer sådan set bare som et plaster på boligboblen så man kan sikre at luften ikke blæser ud. Og renten kan jo næppe blive lavere. Den totale overoptimisme og mangel på realisme hersker stadig på boligmarkedet. Og pressen hjælper SÅSANDELIGT ikke på problemet med deres idiotjubel over “lave renter” og “hurra nu stiger boligpriserne snart – og SÅSANDELIGT heller ikke her på business.dk. Det bedste for Danmark på sigt er lave boligpriser så det er billigt at være dansker. Det er ikke sundt for Danmark at boliger betragtes som et investeringsobjekt på linje med aktier. Danskernes penge skal bruges på at skabe vækst, og ikke på at købe boliger af hinanden. Det bliver samfundet ikke rigt af. Men den logik er UMULIG at finde NOGENSOMHELST steder i Danmark – ikke engang i en såkaldt “kritisk” presse.

    Svar
  2. Af Claus Christensen

    -

    Jeg køber ikke historien om “kaos på gader og stræder i Danmark.”, hvis man havde ladet banksektoren gå ned.

    Jo vist er banksektoren vigtig for samfundet, men det er f.eks. transportsektoren også og staten går ikke ind og redder Cimber Air fra konkurs. Resultatet af en konkurs er, at andre udbydere straks tilbyder at udfylde tomrummet i markedet.

    Vi kunne – med statens praktiske indgriben i en overgangsfase – sagtens have ladet store dele af banksektoren gå ned. Der vil hurtigt melde sig nye banker på banen.

    Lad os hellere gøre det let at oprette en bank, reducere kapitalkravene og liberalisere banksektoren – men gøre det klart, at en risiko er en virkelig risiko, så aktionærer og kunder bliver mere kritiske. Dog med beskyttelse af svage kunder imod risikable bankforretninger. Så regulerer markedet sig selv. Derved vil vi få en mere dynamisk banksektor og mere konkurrence til gavn for kunderne – herunder det vigtige erhvervsliv, som nu i flere år har haft svært ved at låne i bankerne.

    Man kan undre sig over, at liberale kræfter ikke har fremført disse tanker i debatten.

    Svar
  3. Af Kent Andersen

    -

    Claus Christensen : Mjo… Det synes jeg nu nok jeg har hørt fra danmarks liberale parti. Og danmarks eneste liberale parti er jo Liberal Alliance – hvis du skulle have glemt det:) Men helt enig med dig.

    Svar
  4. Af B P

    -

    Kent Andersen: Du har helt ret, boligboblen lever fortsat i bedste velgående side om side med de “sjov” lån. Hvilket er helt uforståeligt.

    Og netop dette svigt undlader udsendelsen desværre meget behændigt at omtale overhovedet.

    Så der er bestemt basis for en fortsættelse af historien. Alt det andet vidste vi jo egentlig godt i forvejen. Problemet er derfor fortsat den absolut fraværende konsekvens af griseriet.

    Svar
  5. Af Jens Chr. Hansen

    -

    @Kent Andersen.
    Jeg mener, at du har fat i noget af det helt cenrale, nemlig at der er temmelig mange, der er ansvarlige.Også os. Når jeg hører om en dækfabrikant fra Roskilde, som sætter hele sin formue, 9 mio. kr. i Roskilde Bank-aktier på et tidspunkt, hvor han velsagtens er i 60′erne, så er den altså helt gal. Selvfølgelig er også Roskilde Bank-sælgeren skyldig, men dækfabrikanten har jo også lov at tænke selv.
    Mht. lave renter. Jeg syns nu ikke pressen som sådan har jublet over lave renter. Jo, lave renter er godt for den forgældede boligejer her-og-nu. Det giver lidt luft. Men lave renter er jo grundlæggende et krisesymptom, og jo lavere renten er jo større krise. Det mener jeg nu, at vi har været inde på nogle gange.
    @Claus Christensen. Du køber ikke præmissen om uro i gader og stræder, hvis Danske Bank og sammen med den store dele af det finansielle system var krakket. Fair nok. Problemet er bare – tror jeg – at netop den finansielle sektor er så sårbar på grund af psykologien. Folk risikerer at gå i panik, hvis dankortautomaten ikke virker. Du sammenligner med Cimber, men det var jo netop en lille fisk i transportsektoren. Således fik SAS jo ikke lov at gå ned. Og vi har vel set, at samfundet ikke går i panik, når transportsektoren i en kort periode går i stå, eks. efter 9/11, SARS etc.
    Og så skriver du, at det skal gøres lettere at oprette og drive bank. Det er nok den absolut mest forkerte vej at gå. Uanset hvor liberal man måtte være.
    Jeg tror, at man skal indrette sig efter grådigheden i mere eller mindre udstrakt grad har et godt tag i os alle – og så må man indrette samfundet efter det.

    Svar
  6. Af Kent Andersen

    -

    Kære Jens Chr. Hansen: Jeg tænkte præcist det samme da jeg så historien om dækfabrikanten:) Ikke et specielt godt valg af en borger, der helt uden egen skyldig er kommet i problemer efter finanskrisen:)

    Mht. boligmarkedet: Jeg erindrer ikke EEN ENESTE artikel i en avis, eller EEN ENESTE udsendelse i fjernsynet, der forholder sig kritisk til de negative sidder af “lave renter” og “prisstigninger på boliger” – hverken før eller efter finanskrisen. IKKE EEN ENESTE. At “give luft til boligejerne” er jo mildest talt LANGT fra at være “eentydigt godt”: Det forlænger SMERTEN for (unge) førstegangskøbere. Det forlænger den tid, hvor førstegangskøbere bliver nødt til at blive DYBT forgældede hvis de køber bolig. Dermed forlænger det den tid, hvor danskerne skal være blandt de mest forgældede lande i verden, og dermed forlænger det den tid, hvor danske boliger skal være uforholdsmæssigt dyre ift. andre lande i Europa. Kort sagt: Det udskyder sprængningen af boligboblen til langt ud i fremtiden, og det sender problemerne videre til senere generationer.

    At jeg ikke har kunnet finde EEN ENESTE behandling af denne (problematiske) side af sagen leder mig til at tilføje endnu et punkt til min liste:

    (4) En ukritisk “pleasende” presse. Temmeligt sandsynligt noget der hænger MEGET sammen med, at pressen og tv-stationerne er bange for at miste kunder (avisdøden), og derfor har svært ved ikke at være underholdende og forholdsvist ukritiske når det kommer til noget danskerne “ikke vil høre”.

    Svar
  7. Af Claus Christensen

    -

    @ Jens Chr. Hansen.
    Jeg skrev nu også, at staten skulle sikre det praktiske som dankortautomaterne i en overgangsfase. Men bortset fra det, ville det sikkert være meget sundt for danskerne at undvære dankortet i nogle dage.

    Bankernes samfundsmæssige formål er som bekendt at låne penge ud og sætte gang i nye projekter – også projekter med en vis risiko. Det er ikke formålstjenligt med zombie-banker, der ikke kan dø, som opkræver høje renter og gebyrer for at leve op til høje kapitalkrav og som ikke løber (velovervejede) risici. Så hellere agile banker med dygtige folk, der forstår at vurdere mulighederne i virksomheder og tør satse lidt for at konkurrere om markedsandele. Skulle nogle af dem gå ned igen, er det vel ikke den store katastrofe.

    I det omfang SAS betjener efterspurgte ruter, vil de hurtigt blive overtaget af andre flyselskaber – så SAS burde være gået ned for længst og erstattet af mere konkurrencedygtige og bedre ledede selskaber. Det ville have sparet skatteyderne for en del gennem årene og sikret kunderne en bedre service.

    Svar
  8. Af Steen Ehlers

    -

    Årsagerne ligger mange steder, men det store problem er, når mange åbenlyst ikke vil lære af deres fejl.
    Banekrne vil ikke afskaffe deres bonusordninger som motiverer medarbejderne til at yde risikable lån, som giver dem selv klækkelige bonusser, hvor dem der ydede de risikable lån ikke kan stilles til regnskab, når tabene viser sig, fordi lovgivningen forhindrer, at en udbetalt bonus kan kræves tilbage.
    Det er også yderst pinligt, at en minister som Bendt Bendtsen tydeligvis slet ikke selv forstår, at de liberaliseringer han selv stod bag var medvirkende årsag til boligboblen.
    Jeg synes, at det er er helt ok at tage fejl, men det er ikke ok ikke at ville erkende og lære af sine fejl. Problemet i bankerne er her, at ledelserne vil få mindre i løn, hvis bonusordningerne afskaffes og så er det næppe det første de har lyst til at ændre på.

    Svar
  9. Af Pauli Andersen

    -

    Den omfattende krise som vi i dag oplever i store dele af verden har sit udspring i USA og trækker spor helt tilbage til 1968, hvor præsident Lyndon B. Johnson børsnoterede Fannie Mae for at finansiere Vietnam-krigen. To år senere bestemte kongressen, at Fannie Maes monopol skulle brydes og man oprettede Freddie Mac, der blev børsnoteret i 1989. Bagsiden af privatiseringen var, at de to realkreditinstitutter drev en omfattende lobbyvirksomhed (for liberalisering og deregulering) og deres ledelsesmetoder var ikke just smukke, hvilket resulterede i betydelige bøder.
    Fannie og Freddies vækst øgedes i takt med dereguleringen, specielt The Gramm-Leach-Bliley Act i 1999, der liberaliserede Franklin D. Roosevelts New Deal (The Glass Steagall Act) fra 1933. I 1999 havde Fannie og Freddie et samlet udlån på 2.000 mia. $. og i 2005 var det fordoblet. Da de i efteråret 2008 blev nationaliseret havde de rundet 5.400 mia. $, hvilket udgjorde ca. 45 % af det samlede boliglånemarked i USA.
    Boligboblen i USA
    Boligboblen i USA startede i 1999, hvor de amerikanske ejendomspriser begyndte at stige betydeligt. I USA har subprimelån eksisteret i flere årtier, men udlånsomfanget steg til mere end 20 % af det samlede udlån til boliger inden boligboblen sprang. Subprimelånene er imidlertid kun en del af problemet. Det største problem var gældssætningen i de urealistisk opskruede boligpriser, som den lave rente og subprimelånene tilvejebragte. Tilliden fra penge- og realkreditinstitutternes side lå primært i de stadigt stigende priser, der ingen ende ville tage – troede man. Der var kreditvurderingsbureauer i USA, der vurderede, at huspriserne ikke kunne falde.
    Arkitekten bag boligboblen i USA og en af de varmeste fortalere for finansielle nyskabelser var chefen for den amerikanske centralbank Alan Greenspan, der bl.a. med en meget lav rente fik boligpriserne til at stige til urealistiske højder. Greenspan fortryder nok, at han ikke lyttede til den tidligere chef for den amerikanske centralbank, Edward M. Gramlich, som under en privat samtale i 2000 advarede Greenspan om de skadelige aktiviteter i subprimemarkederne. Økonomen med speciale i bobler Charles Kindleberger advarede om boligboblen i 2002. Den 13. november 2002 advarede juraprofessor Elisabeth Warren fra Harvard University i Wall Street Journal om problemets potentielle omfang – ”an unmitigated disaster”.
    I 2003 udgav den tidligere vicepresident for Goldman Sachs, en af verdens største investeringsbanker, John R. Talbott, en bog ”The coming crash in the housing market”, hvor han bl.a. beskriver, hvorfor ingen af dem, der har den største viden om boblen tager advarslerne alvorligt. Det gør de ikke, fordi de er afhængige af at den ikke brister. Talbott skriver, at ”alle har en interesse i at bevare tilliden til realkreditsystemet, selv om det har spillet fallit og desperat har brug for at blive justeret/reguleret. Selv Greenspan? Ja, selv Greenspan. Grunden til dette er, at han arbejder for Federal Reserve Board, som er ejet og kontrolleret af landets kommercielle banker, som har masser af realkreditlån i deres bøger. Desuden er han travlt optaget af den svage økonomi og det kollapsede aktiemarked. Den sidste ting han har brug for nu er et boligkrak.” I Danmark er centralbanken en selvejende institution og dermed helt uafhængig af de kommercielle banker.
    I juni 2005 publicerede The Economist en advarsel om en potentiel boligboble og i januar 2006 udgav Talbott bogen “SELL NOW! The End of the Housing Bubble”. 1½ år efter brast boligboblen. De ovenfor nævnte var dog ikke alene. For et par år siden offentliggjorde den hollandske økonomiprofessor Dirk J. Bezemer en publikation ”No One Saw This Coming”, hvor han nævner 12 økonomer, heraf to danske, økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen og cand. polit. Jens Kjær Sørensen, der ifølge professorens kriterier tidsmæssigt korrekt forudså boligboblen, dens brist og konsekvenser.
    Freddie Macs cheføkonom Frank Nothaft gennemførte i oktober 2006 en stresstest af det amerikanske boligmarked, hvor de testede markedet for et fald i boligpriserne på 13,4 % og det gav ikke anledning til dårlig nattesøvn, for markedet var aldrig faldet mere i perioden efter den store depression i 1929. Senere skulle det vise sig, at de 13,4 % var voldsomt underestimeret, da der er områder i USA hvor huspriserne er næsten halveret bare på ét år.
    Finanskrisen var forudsigelig, og John R. Talbott gav forklaringen på, hvorfor mange valgte at overhøre advarslerne.
    Boligboblen i Danmark
    Udviklingen af den danske boligboble startede den 1. oktober 2003 med indførelsen af de afdragsfrie lån, der er en variant af de amerikanske subprimelån, dog med en længere afdragsfri periode end i USA. Fogh-regeringen havde allerede indført skattestop, hvorfor man mistede en naturlig prisdæmpende reguleringsmekanisme. Samtidig havde man en historisk lav rente, der sendte ejendomspriserne på himmelflugt. Det var en ganske farlig cocktail og alt sammen elementer, der var essentielle for skabelsen af den danske boligboble. Mange hævder, at krisen kom til os ude fra. Dette er imidlertid ikke rigtigt. De to danske økonomer, Jakob Brøchner Madsen og Jens Kjær Sørensen, der forudså krisen, beskæftigede sig med den danske økonomi og havde derfor ikke fokus på den amerikanske udvikling eller mangel på samme. Uanset krisen i USA ville den danske boligboble springe – alle bobler springer! Krisen i USA blev dog en kraftig overdosering med EPO på den danske boligkrise, der i dag lider af en kraftig gældseksponering, og som er langt højere end nære lande vi normalt sammenligner os ved som f.eks. Sverige og Tyskland.
    Advarslerne var der og statistikken om ubalancerne var fuldt ud til rådighed. Som eksempel herpå steg de danske pengeinstitutters udlån med 600 mia. kr. på få år uden af Nationalbanken reagerede. For første gang i adskillige årtier oplevede man stærkt stigende indlånsunderskud i pengeinstitutterne. Begyndende fundingproblemer førte til at Den europæiske Centralbank, ECB, den 9. august 2007 overraskende tilførte pengeinstitutternes lånemarkeder 95 mia. €. Kreditmarkederne var allerede her ved at tørre ud og ECB nævnte endda at de nævnte nye lånetyper havde skabt en ny form for risiko og at der var fare for overshooting. Alligevel udeblev advarslerne generelt i Danmark ligesom i mange andre lande. Efter en finanskrise kommer ofte en økonomisk krise og situationen i de sydeuropæiske lande og USA har ikke gjort situationen i Danmark nemmere – tværtimod.

    Svar
  10. Af Jens chr hansen

    -

    @Pauli Andersen.

    Tak for en yderst kompetent gennemgang af politikker igennem årtier, som har ført til boblerne, med udgangspunkt i USA.
    Jeg er langt hen ad vejen helt enig med dig, men kan dog ikke lade være med at spekulere over, om bobler er en indbygget del af den fri markedsøkonomi. Hvis ja, så er det således politikere og centralbankchefers opgave at begrænse boblerne, ikke afskaffe dem (da det jo pr. definition ikke er muligt.)
    Og så er vi fremme ved det helt centrale, nemlig timing. Timing af indgreb i pengepolitikken, både op og ned.
    Jeg er bekendt med, at nogle økonomer i tidens løb har advaret om, at vi bevægede os hen i mod det store sorte hul, men timingen har jo ikke været der. Når eks. Jakob Brøchner således konstant advarer om, at den er helt gal, synes jeg, at han mangler timing.

    Svar
  11. Af B P

    -

    Hvad er det for en naturlov der tilsiger bobler???

    Den har jeg godt nok aldrig hørt om.

    Svar
  12. Af Sophie CRANBERRY

    -

    Den egentlig skurke er Ronald Reagan og hans økonomikse politik . Han er også skurken number one for terrorisme idag som han igangsat i 80′ermne, men krisen er hans værk.

    Thatcher fulgt hans system i trop og så gjordt alle europeiske lande siden 90erne og vi betaler prisen for det nu
    Hvad er reaganisme?
    det går ud på atiberaliser markeder dvs fjerne næsten alle regler for erhvers og for spekulanter og for finansmarkeder, og det går især ud på at nedsænke skat for de rigeste og de allerrigeste til sådan et niveua at staten selv kan ikke overleve og ikke betale for sine udgifter.
    hvad gør sås taten?
    den lånetr penge for at finasier sit forbnrug dvs samfudnet!!

    og det er det som ronal reagan startede: AT SKABE EN GÆLD FOR USA SOM EXIOSTEREDE SLET IKKE DA REAGAN TOG MAGTEN I 1984.
    Den form for gældsætelse af regeringen smitrede af hos alle lande som fulgt den dumme model at beskate de fatige og lavlønnede men lad de rigeste slipæer afsted med fruygter af landets ressource!!
    men på et tidspunkt ret hutigt, så går det ikke og hvem skal så betale for lasten? middelklasen!
    vi gjordt det samme i danmark
    men der er en grænsen på hvor meget afkatst løbnmodtagere kan skabe og at presse dem for meget har den side effekt at de kan ike frobruge så meget for de har ike råd til de.t
    men pyt med det for de bløde regler og fjernet regler på finas marked gjordt det nemt at låne ud penge som ike fandtes, men den system ahr også sine grænserda på et tidspunkt vil af d imaginary penge skabelse rammer virkeligheden asfalt og så vil kortspillet fqalde sammen hvilket er det som skette.
    Så alle de konnservative og venstre i alle ujdviklede lande begik det samme fald og hylded reaganisme i hel den tid til trods ofr at problmeet var ikke til at overse og at samtlige økonomer under reagan havde advaret om unuligheden og aT REAGANISME VAR DEN SIKKRE VEJ TIL LANGSOM SELVMORD AF USA.
    de havde ret.
    men alle økonomer fulgt efter modeler og hyldded den til himmelen.
    MEN DET ER VÆRD AT MÆRKE AT MYTEN OM AT VED AT BESKATE FIRMAER MINDRE MAN SKABER PENGE OG JOB TIL TROSDS FOR AT SAMTLIGE FRMAER I USA FYRTEDE FOLK DA DE FLYTTEDE PRODUKTIONER TIL KINA OG INDIA, TAKKET VÆRE DE MANGLEDE RAMMER OG KONTROL FOR HANDEL OG CORPORATION SOM REAGAN LIBERALISME AFSTEDFØRTE, LEVER I BESTE VILKÅR SELVESTE NU MIDT I KRISEN.’
    DET ER SÅLEDES AT VENSTRE LØKKE SNAKKER STADIG OM AT FJERNE SAKTTE FOR DE RIOGESTE OG DET GØR S OGSÅ OG EN DEL I EU..
    DE HAR IKE FORSTOD LÆREN AF KRISEN.
    DE HAR SLET IKKE FORSTOD ENDU ÅRSAG TIL KRISEN.
    ÅRSAG TIL KRISEN ER AT LADE STATEN LÅNE DEN PENGE DEN IKKE TJENER VED NORMAL BESKATNING AF RIGDOME, OG LÅNE DEN UD AF BANKERNE OG ULAND.. OG AT FÅ DEN PENGE VED AT BESKATTE MIDDELCALSSEN OG FATTIGHE HÅRD.- OM DET ER VIA INDTÆGT SAKT ELLER AFGIFTER OG ENERGI OG MAD AFGIFTER ER LIGELGYLDIOG SAGEN ER AT BESKATNING AF DANSKERNE NÆRMER SIG DE OVER 90% NÅR MAN TAGER MAD AFGIFT OG CIGARET OG ENERGI AFGIFTER OSV MED.

    reaganisme lever længe hos regerigns medlemer selv de pseudo socilaister som er blevet endegyldig hjernvasket siden 70′edrne om at tro på at lavere eskatning er lige velstand hvilket er en modsigelse som vil noget.

    penge sakl tages hvor den er og det er hos de rigeste.
    og man skal reguler tilbage mfians markeder og industrien og ale produktioner således at de kan ike fluytte ud af reden men komer tilbage hjmme for at sælge produktet!!

    den system funger elers ike det er en lvil liberalsatin af markeder som var ikke igenemtænkt og det at tjener penge v irker ikke som motivation i det længere sigt.
    for hvem har penge til at købe produkterne? dem som du har taget jobet fra så til sigt man skyder sigselv i pannen ved at køre systemet på den måde.
    markedet var slet ikke klart til sådan en liberalisatin og slet ikke samtidig med at de rigeste betalt mindre i sakt.
    rotchild forumue er 10 gange større end USA gæld.
    bare for at forstår hvor pengen gik hen og hvorfor gælden opstod’
    de rige har legvet festen fro 26 år så længe reaganismen har existeret, så de rigeste sakl betale 75% skat fro at komme ud af krisen i mindst halæf så langt tid som de har nydet i at ikke betale en shoid i den fælleskasse.

    det er den eneste vej ud af krisen og måde at undgå at den sker igen.

    så skurken er reagan og reaganisme som blev dfulgt af samtlige folk indenfor finans og indusrtri ofg fiorma og liberale radikale og konservative og venstre..
    og nu også s som er ike spå sikkert at den skal sætte skat højere op.

    det er mærkeligt at du ike ved detfor der findes nogle fremragende engelske og amerikanske programer og franske programer om krisen og reaganisme er en central skikelse i det.

    det er i hvert fald klart at fattigdom begyndt i USA 4 år efter reagan havde startet hans reagan øknomi med en stort arbejdsløshed.
    men verden lukkede ønjner for det så ud ti at maskinen kørede.. tja hæren (500 doblet i reagan tid ) og stats ansate som gik også over styr.

    VI KØRER STADIOGVÆK IDAG EFTER REAGANISME OG DET ER DERFOR AT VI KAN IKKE KOMME UD AF KRISEN.
    DERT SKAL RTAGE DRASTISKE TRIN FOR AT RETTE PÅ DET MEN PROBLEMET ER at de rigeste er belevet så meget mere rige i de sidste 20 år at de har opnå mere magt end politikere og her har vi et stort problem.
    for hvem bestemer regndansen i EU møder`? statsledere elelr bnankmand?
    presidenter eller rotchilds ansate såsom Goldman and sacks og Mooddy..
    ja det er den med mest penge som bestemer og den mand er rotchild somer også den som lavede den konsulent raport fro bankpåakken 2 i januar 2009, og som venstre fogh rasmussen betalt 150 milion kroner for.
    den blev lagt til side den 15 januar 2009 af anders fiogh og lars løkke.
    men ikke desto mindre er disse fians interessanter ind i game over det hele og har magt på de ehlt centrale decisoner i alle lande og i EU.
    den faktor skal også regnes med når man prøver at finde årsag til krisen.
    den årsag er stadig der, og det er stasdig den som bestgemer hvad sakl gøres og hvadstaterne ike må gøre.-
    derfor varer krisen ved!
    fro løsning til krisen intereser ikke rotchild og de rigeste da det indebæerer at de sakl give retur en del af det de har høstet.

    Jeg syntes at det er på høj tid at medierne taler om reaganisme og om beskatning af de rigeste og om hvorfor ement er så tabuiseret.
    beskatning af de rigeste er vor århundrede religiøse tabu.
    Man må ikke engang nævne det!
    den mærkeligst ting er sket at sammenligne beskatning af de rigeste som utænkeligt og komunistiske mens beskatning af de fattigste ses som normalt og nødvendig og noget de skal selvom de lider under det.
    hvorfor det?

    Svar
  13. Af B P

    -

    Årsagen er egentlig ligegyldig nu. Problemet er, at der ikke bliver ryddet op.

    Signalværdien og dermed resultatet af, at forbrydelse betaler sig, er fuldstændig uoverskuelig.

    Svar
  14. Af Mogens Rasmussen

    -

    Såvel banker, kreditinstitutioner men også befolkningen kan tage hinanden i hånden for alle har medvirket til krisen. Boligen er at betragte som en aktie det har de fleste først oplevet på det sidste. Politikerne gør også deres for at beskatte “aktien/boligen”. Bor selv i et land hvor man selv skal betale alle sine renter og inden man fylder 60 år. Derimod er der ingen skat eller afgifter på boligen. Her kan man sidde godt som alm. folkepensionist selv med betalt skat til DK i et betalt hus. Hvem kan det i DK. Foreløbig har pensionisterne spist af murstenene og indefrosset skatterne i kommunen, men det går jo kun i en tid med stigende priser og dermed igen stigende skatter. Lad folk selv betale deres gæld, men så skal staten også holde fingrene fra boligen skattemæssigt. Politikerne vil dog nok ikke gå med til en sådan løsning som kræver en overgangsordning for der skal hele tiden opfindes større skatter – sådan er det jo.

    Svar
  15. Af jens chr hansen

    -

    @ Mogens og andre

    Kommer til at tænke på, at vi, og også jeg selv, hele tiden henviser til politikerne over een kam (læs: de uduelige og uforstandige politikere, må man forstå.)

    Men hvis man ellers accepterer, at Christiansborg-folkene er demokratisk valgt, så er politikerne jo et ganske præcist spejlbillede af os selv. Hvis et flertal i landet vil have en anden beskatningsform, så kan vi bare skifte dem, der sidder der nu, ud!

    Svar
  16. Af Pauli Andersen

    -

    @ Jens Chr. Hansen
    Tak for din positive bemærkning.
    I den fri markedsøkonomi er der risiko for udvikling af bobler, men her har nationalbanker og regeringer mulighed for at tæmme og uskadeliggøre dem ved indgreb. Den væsentligste årsag til finanskrisen er deregulering, som også beskrevet i mit ovenfor nævnte indlæg. Deregulering kan kun ske med stor varsomhed, men politikerne og nationalbanken svigtede. Grunden til at politikerne svigtede i Danmark var, at det gik ufattelig godt og så ville man blive genvalgt. Og når krisen kom forsvandt den, der burde have forudset det hele, nemlig Fogh Rasmussen. Fogh har en stor viden om boligøkonomi og med den viden er det vanskeligt ikke at kunne forudse boblens brist. Jeg har en interessant figur, der viser de boligpolitiske indgreb/nyskabelser og deres konsekvenser over de sidste årtier og med den viden ville det være usandsynligt, at der ikke ville blive skabt en boligboble, og alle bobler brister som bekendt. Derfor var boligkrisen, der senere blev en boligkrisen og senere igen en økonomisk krise helt forudsigelig. Dette havde Jakob Brøchner Madsen forudset og også Jens Lunde, CBS, og derfor advarede de, men ingen tog dem alvorligt. Jakob havde alene fokus på det danske boligmarked, og det samme havde hans studerende Jens Kjær Sørensen, der i 2004 skrev bachelor om boligkrisen og i januar 2006 skrev speciale på polit-studiet om finanskrisen. Begge opgaver beskrev præcist hvad der senere kom til at ske. Mine analyser i foråret 2008 og frem fokuserede primært på det amerikanske boligmarked, sekundært på det danske marked. Jens og jeg udvekslede talrige mails, artikler mv. og sammen fik vi en betydelig indsigt i boligboblerne i Danmark og USA. Vi drøftede de fatale konsekvenser krisen ville medføre og undrede os dybt over, at ingen andre i Danmark forstod krisens alvor – jeg følte det meget frustrerende. Til en Sankt Hans aften i 2008 orienterede jeg om, at vi inden for et år ville høre et økonomisk brag af dimensioner, som vi aldrig tidligere havde set, men ingen troede mig. Året efter spurgte mange hvordan jeg kunne have forudset krisen. Mit svar var, hvordan kunne man undgå at se den komme.
    Hermed også svar på din bemærkning om hvorvidt Jakob var for tidligt ude, nej det var han ikke, men ingen troede på ham fordi bobler udvikler sig langsigtet, men med den viden om boligøkonomi som han har, var det ikke vanskeligt at forudse krisen.

    Svar
  17. Af Allan Skovmand

    -

    @JCH,

    “Politikerne [er] et ganske præcist spejlbillede af os selv” (i demokratiet).

    Nej, nej, nej!
    (Det er en helt anden blog end dit hovedemne, men det er måske alligevel svaret på dit spørgsmål i denne blog.)

    Det er blevet et “dem” og “os” -samfund. Politikerne sidder som dyrepasseren eller tilskueren i abeburet i Zoo, med nøjagtig samme forundring og tænker:

    “Hvis bare man kunne vide hvad de tænker, og hvorfor de handler som de gør…”

    Det politiske system har fejlet i den forstand at det – modsat af hvad du siger – netop IKKE er et præcist spejlbillede af os selv. Der er visse fysiske ligheder, og vi kan diskutere hvem som er aberne og hvem som er menneskene. Men politikerne har udviklet sig til sin egen race, med sine egne regler og eget hieraki og helt eget rekrutteringsgrundlag (de universitetsstuderende). De er fuldstændig frakoblet det “rigtige” samfund, og de er ikke længere repræsentanter for det “rigtige” samfund.

    Det er også samtidig fejlen. For hvordan kan man regulere noget man ikke forstår? At forvente politikerne regulerer finansverdenen er jo en joke, når man ser deres evner og erfaring. Problemet er at det er en selvforstærkende effekt. Sådan som folketinget kører nu, da ønsker endnu færre “repræsentanter for samfundet” at give sig i kast med politik. Det er simpelthen blevet for dilettantisk.

    Som én eller anden tweetede til mig: Han var blevet skuffet hvis IKKE Straarup & Co. var stærkere forhandlere end Lene Espersen i “pakkelegen”. Og vi skal nok heller ikke forvente at bagmandspolitiet er klogere end Stein Bagger og finder pengene, eller at Holger K på nogen måde kan finde “rapport” med erhverslivet, ligesom Möger heller ikke kunne.

    Vi er på et niveau, hvor vi kun kan overskue at sætte bøden for mgl. cykellygter op til 1.000 kr. og stille en politimand i et lyskryds og vente med bødeblokken. Uambitiøs visionsforladt symbolpolitik! Det er dømt til at fejle.

    Svar
  18. Af jens chr. hansen

    -

    @Nej, Allan. Her må jeg erklære mig for temmelig meget uenig. Det har alle dage været sådan, at politikere er noget, man kan hakke og hugge på. Og det er jo sådan set fair nok.
    Men og sige at vi ikke har demokrati er at gå for langt. Hvis jeg kigger mig om i verden kan jeg ikke se noget steder, som jeg hellere ville have – med de fejl, der selvfølgelig altid vil være også i det danske system.
    Og derfor er politkerne er ganske udmærket spejlbillede af os selv.
    Enhver kan jo komme frem. Tænk bare på Jakob Haugaard og nu Liberal Alliance. Det står danskerne frit for at stemme på Liberal Alliance.
    Så nej, jeg er ikke til de mange konspirationshistorier, og så må jeg jo også konstatere, at der begås fejl alle steder. Både i erhvervslivet (store fejl endda), i medieverdenen, i politik osv.

    Svar
  19. Af Allan Skovmand

    -

    @JCH,

    Du misforstår mig hvis du får indtrykket at jeg ikke mener vi har demokrati – for det har vi. Ingen tvivl om det.

    Problemet er noget andet: Incitamentstrukturen.

    De mennesker som har den erfaring som vi har brug for som politikere, de har intet eller kun ringe incitament til at vælge den karriere. Derfor får vi denne “pseudo-repræsentation” som jeg gør mig til talsmand for at vi har i Folketinget.

    Vi kan vælge hvem vi vil – korrekt – men hvem stiller op til valget? Det er kernen i problemet. Det er teoretikerne og de unge rebeller (eller de gamle rebeller som Haugaard) som vi kan vælge imellem. Haugaard er nok det bedste eksempel på den afmagtsfølelse mange føler omkring folkestyret.

    Svar
  20. Af Alex Dyrgaard

    -

    Også interessant at genlæse denne analyse fra sommeren 2006:
    http://www.business.dk/diverse/danske-droemme-kan-nu-realiseres

    Svar
  21. Af longchamp bolsos precios longchamp bolsos precios

    -

    Calidad Compra en l??nea Ralph Lauren Outlet en Liquidaci??n y Outlet Store. Usted puede encontrar los precios m??s bajos en Ralph Lauren Port Palace Negro Floral Pillow Sham est??ndar. Es estar a la venta en l??nea. Compra Ralph Lauren Port Palace Negro Floral Est??ndar Pillow Sham es seguro y r??pido env??o. Comprar ahora!

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info