Den nordiske ånd i SAS er død

Af Jens Chr. Hansen 3

SAS blev i sin tid skabt af politikere med visioner om at binde Norden op på den internationalisering, som eksploderede efter krigen. Nok har der løbende været skelet lidt misundeligt til svenskerne fra norsk og dansk side, der omtalte SAS som “Svensk Alt Sammen,” men i de gode år var SAS et glorificeret eksempel på nordisk sammenhold.

Sådan er det ikke mere. Den nordiske ånd i SAS døde for et par årtier siden i takt med dereguleringen af luftfartsindustrien og fremkomsten af lavprisflyselskaber. Lige siden har SAS været i krise. Lige siden har både ledelsen og ejerne (politikerne) været i tvivl om, hvad de skulle stille op med SAS. Priserne på flybilletterne er styrtdykket, mens omkostningsniveauet først inden for de allerseneste år har fået et par tryk nedad. Men altså langt fra nok.

Og nu er SAS helt derude, hvor løbet måske er kørt. Skal man tænke lidt konspiratorisk, kan man få den tanke, at ledelsen med opbakning fra banker og politikerne, bevidst har spillet bolden med et ultimatum over på fagforeningernes banehalvdel med det formål allerede nu at forberede sig på ansvarsplaceringen – et “blame-game” – hvis SAS ender i konkurs. Et nej fra fagforeningerne sender SAS mod graven. Det har både direktøren Rickard Gustafson og næstformanden Jacob Wallenberg understreget.

Det mest tænkelige scenarie er dog, at den store overlevelsesplan bliver vedtaget, som den nu foreligger. Måske med et par kosmetiske ændringer for at give SAS-fagforeningerne lidt at gå hjem med. Når fagforeningerne i SAS ikke engang længere kan tælle socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning Schmidt blandt sine venner, er venneskaren for alvor svundet ind. De næste dages kampudmeldinger fra personalegruppernes side vil have karakter af nogle løse slag i luften.

Set ude fra er det et flimrende billede, der tegner sig af SAS. Nemlig store lønforskelle mellem yngre og ældre medarbejdere, store forskelle mellem medarbejdernes lønninger i de tre lande og ikke mindst uigennemsigtighed med udetillæg,  diæter, kompensationer og arbejdstidsregler. Spørgsmålet er, hvor solidariske de enkelte faggrupper er med hinanden og ikke mindst hvor stærk solidariteten er mellem de samme faggrupper i Norge, Sverige og Danmark. Næppe nok til at afvise planen.

Og går man til passagerne, er der blandt norske og svenske passagerer  svært at forstå, hvorfor man skal flyve over København for at komme ud i verden.

Ok, planen bliver vedtaget, men hvad så?

SAS-næstformanden Jacob Wallenberg (formanden Fritz Schur holder denne gang, modsat tidligere, meget lav profil udadtil) har understreget, at SAS’ samlede omkostninger skal ned på samme niveau som lavprisselskaber som Norwegian, Easyjet og Ryannair. Står denne udmelding til troende, er overlevelsesplanen foreløbig kun første af flere hårde besparelsesrunder. Og derfor må man selvfølgelig stille berettigede spørgsmål til SAS-overlevelsen på længere sigt.

Lukker SAS – selskabet står i dag for 40 procent af flyvningerne i Kastrup og 25 procent i Arlanda – vil andre flyselskaber selvfølgelig overtage den  givtige del af disse ruter. Men det bliver i så fald selskaber, som ikke bygger back-up faciliteter og administration op i København, og i så fald reduceres København til en mindre lokal, europæisk lufthavn med adskillige tusinde færre ansatte end i dag.

Ånden i SAS er for længst forduftet, og når også det kommercielle rationale og politikernes opbakning forsvinder er det svært at tro, at SAS eksisterer om tre-fire år.

3 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Spørgsmålet er også hvad behovet er?

    Kastrup er det naturlige trafikcentrum i Norden og det ændrer sig ikke. Den saglige begrundelse for en stor del af regionaltrafikken i Sverrig og Norge har været at de skulle være feeder-linere til København. Men den trafik kan nok klares med vej og bane.

    Det er svært at se, at Danmark har sammenfaldende interesser med Norge og Sverrig i denne sag – ikke mere.
    Der skal nok være trafikgrundlag til et nyt selskab – uden svenskere. Jeg kan ikke se andet end at det vil være en fordel for dansk erhvervsliv at der kom en billigere trafikforbindelse til og fra Kastrup.

  2. Af Jens Winther

    -

    Der er ingen tvivl om, at en økonomisk kollaps i SAS vil få vidtrækkende negative følger for København og Danmark.
    Hvad er årsagen til SAS nu (igen) er på afgrundens rand? I de seneste 20-30 år er selskabet blevet ledet usandsynligt ringe (indtil da levede man højt på et de facto monopol – og under sådanne omstændigheder kan alle tjene penge). Ledelsen (direktører, bestyrelse og ejere) har ikke indset eller turdet tage konsekvenserne af monopolets ophør (dereguleringen af luftfarten), men har år efter år fortsat med den samme tandløse accept af fagforeningernes krav til løn- og ansættelsesvilkår. Fagforeningslederne var ganske enkelt stærkere end ledelsen! Og ledelsen turde ikke tage selv den mindste konfrontation. Derfor er SAS i stadigt stigende omfang kommet ud af trit med virkeligheden på markedet – omkostningsmæssigt og i henseende til service. At SAS ikke for længe side er gået konkurs er det mest overraskende. Det skyldes hovedsagelig at ejerne – dvs politikerne – gennem deltagelse i formålsløse kapitaludvidelser har muliggjort fortsat tabsgivende drift.
    Det var på tide, at bestyrelsen vågnede op. Og den eneste grund til at de vågnede at deres søvn, er at bankerne omsider satte hælene i. Det var tydeligvis ikke bestyrelsen (ledelsen), men kreditorerne (bankerne), der reelt traf beslutningen om at kræve lønsomhed!
    Beskæmmende!

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Winther: Jeg er ikke sikker på, at konsekvenserne er så store endda.

    Lad lortet gå konkurs. Opret et nyt selskab, hvor enkelte medarbejdere kan tilbydes ansættelse til overenskomstmæssig løn – altså en overenskomst, der ikke er skrevet på svensk med hovedet under armen.

    Faciliteter er der nok en anvendelse for.
    Men f.eks. Norge behov for et internationalt luftfartsselskab?

    Sverrig: Helt seriøst! Hvem vil til Stockholm, hvis de kan slippe?

    Der er så i Danmark brug for et internationalt luftfartsselskab. Problemstillingen er nok nærmere den: Hvordan får vi Skåne, Halland og Gulland fra svenskerne?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info