Sådan skabes et nyt Vestas i 2013

Af Jens Chr. Hansen 1

Vestas er under forvandling – men næppe under afvikling. Vestas-ledelsen mistimede udviklingen i vindmøllemarkedet, og opdagede – eller rettere, erkendte – meget sent, at markedet havde toppet og var på vej ind i en konsolideringsfase. På det tidspunkt var der imidlertid blus på alle kedler i Vestas. Nye fabrikker, nyt stort hovedkontor og ansættelse af hundredevis af medarbejdere.

Den fejltolkning af markedet betaler Vestas fortsat af på. Kapaciteten og omkostningerne er ganske enkelt alt for store til den forretning Vestas har i dag, og frem for alt katastrofale for det cash-flow vindmølleproducenter kan skabe i dagens vindmøllemarked. Noget tyder på, at den nye bestyrelse med den svenske formand Bert Nordberg i spidsen er i færd med at skabe et nyt Vestas. Og det er tvivlsomt om den nuværende topchef Ditlev Engel har en rolle at spille i fremtidens Vestas.

Dette nye Vestas kan dukke frem af tågerne i løbet af 2013. Markant færre medarbejdere, et endnu stærkere fokus på den givtige serviceafdeling (lyspunktet i Vestas,) som nu beskæftiger 5.000 medarbejdere, neddrosling af produktionskapaciteten i det traditionelle vindmøllemarked, aftale med en partner om den nye, store havvindmølle og endelig den kapitaludvidelse, som nødvendigvis må komme i 2013.

Den kyniske analyse er imidlertid, at Vestas næppe kan hente nye, friske milliarder af kroner på børsmarkedet med Ditlev Engel som tocphef. Dertil er tilliden til Engel for svag, efter skuffelse på skuffelse i kvartalsregnskaberne. Formanden Bert Nordberg har aktivt, i følge det oplyste endda meget aktivt, været med ved udvælgelsen af de nye direktører i Vestas-toppen, siden han overtog formandsposten i foråret 2012. Det kan indikere følgende scenarie: året 2012 er afskrevet i Vestas, det bliver det værste år nogensinde for det Vestas, vi kender i dag. Derfor de store afskrivninger. Med indfasningen af de nye i Vestas-direktionen, kan Ditlev Engel til gengæld fases ud i første halvdel af 2013. Og med en ny topchef ved roret kan Vestas således i første halvår 2013 gå til aktiemarkedet og bede om to-tre mia. kr. til styrkelse af det »nye« Vestas.

Bankerne spiller selvsagt en afgørende rolle i dette forløb. De er, som beskrevet i hosstående artikler, i daglig kontakt med Vestas’ finanschef Dag Andresen, som i parentes bemærket igennem de seneste kvartaler er trådt mere og mere frem i kommunikationen med omverdenen. Den kommunikation som Ditlev Engel tidligere enevældigt sad på. Bankerne har absolut ingen interesse i at skubbe Vestas ud over kanten. Et tvangssalg af aktiverne i Vestas vil for alvor give enorme tab. Derfor er alle parter i Vestas indstillet på, at der pinedød skal findes løsninger.

Den største enkeltstående usikkerhed lige nu, er hvor forhandlingerne om et partnerskab med den japanske koncern Mitsubishi ender. Et konkret partnerskab med rigtige penge involveret vil styrke Vestas, og selvfølgelig ikke mindst styrke Vestas’ finansielle buffere. Lykkes det imidlertid ikke med Mitsubishi, behøver det ikke være slutningen for Vestas. Pensionskassen og andre institutionelle investorer har masser af penge, og overbevises disse om holdbarheden og forretningsmulighederne for de nye store V164-mølle kunne man forestille sig, at disse langsigtede penge gik ind med projektfinansiering i Vestas. Sådanne løsninger vil lette presset på Vestas’ eget cash-flow.

Vestas lider, men er dog i live fortsat som verdens største på sit felt. Et nyt Vestas er ved at tegne sig i horisonten. Et nyt og frem alt slankere Vestas – i alle led i Vestas, også i toppen.

1 kommentar RSS

  1. Af B P

    -

    Nej, vi har lært lektien fra det sidste Ellert eventyr i 80′erne.

    Syre regnen er væk; Så spar os for venligst for mere varm luft og ekstreme “grønne” regninger til de i forvejen hårdt prøvede forbrugere.

    Betal istedet jeres rente og afdragsfrie lån – Tak.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info