Giver det mening at forgylde fyret bankdirektør i Vestjysk Bank?

Af Jens Chr. Hansen 20

Det er næppe den store overraskelse, at den statskontrollerede bank i Lemvig, Vestjysk Bank, er længere ude i moradset end frygtet. Finanstilsynet har åbenbart været på besøg og krævet, at der ekstraordinært bliver nedskrevet 600 mio. kr. på bankens kreditter, således, at de samlede nedskrivninger i 2012 ender i nærheden af en mia. kr., og at underskuddet for året ser ud til at ende i omegnen af trekvart mia. kr.

Det har fået bestyrelsen til at fyre topchefen Frank Kristensen og kreditchefen. Og selv om “farlige” Frank således har kørt den mellemstore bank hen mod afgrunden får han et stort og særdeles gyldent farvelbolsje på 10 mio. kr. Det er givetvis rigtigt i forhold til den direktørkontrakt han har med bankbestyrelsen. Men man kan undre sig over, at en mellemstor bank igen har indgået en kontrakt, hvor der for direktøren alene er en upside, og ikke nogen downside. Det er tæt på at være uforsvarlig omgang med aktionærernes penge.

Det giver jo ikke mening. Det er i mod den særlige ledelsesfilosofi om, at man med incitamentssystemet skal forgylde de gode og dygtige topchefer, men selvfølgelig ikke også begunstige de topchefer, som kikser med opgaven. Vi har set det før. Amagerbankens direktør Jørgen Brændstrup fik 12 mio. kr. kort før Amagerbanken krakkede.

Tilliden til det finansielle system har været markant faldende under den finansielle krise, og imaget er banket helt i bund. Når staten (og det er ultimativt staten, eftersom staten ejer 53 procent af Vestjysk Bank efter fusionen med den ligeledes økonomisk hårdt angrebne Århus Lokalbank) således går ind og forgylder en direktør, der har fejlet, stiger mistilliden til den finansielle verden endnu mere.

Gode og stærke ledere hænger ikke på træerne. En god topchef kan gøre en forskel. Han eller hun vil derfor så rigelig være sin løn værd, også en stor løn, men selvfølgelig kun, hvis den pågældende topchef leverer varen. Sektoren selv forsvarer sig med, at tjah, sådan er lønniveauet nu engang, hvis man skal tiltrække de rigtige folk.

Men holder det? Hvad mener du om Vestjysk Bank-sagen og “farlige” Franks farvelcheck på 10 mio. kr.?

 

 

 

 

20 kommentarer RSS

  1. Af Arne Jensen

    -

    Jeg vil ikke holde hånden over, eller under, hverken den ene eller anden banckhef, men det er nok nødvendigt at love dem det gyldne håndtryk. De fyrede direktører er færdige i branchen, medmindre de vil finde sig i en underordnet stilling, og det vil de ikke.
    Jeg tror ikke at man får nogen til at være topchef hvis ikke de stilles et gyldent håndtryk i udsigt, hvis projektet vælter.
    Men man kan undre sig over den flokmentalitet der har hersket blandt alle disse topchefer. Alle historierne er jo nøjagtig de samme. Bankfolk har åbenbart ikke læst alle de bøger der er skrevet om finanskriser, lige fra tulipankrisen i Holland og til nu.
    Og…….om tyve år har vi balladen igen!

    Svar
  2. Af Søren Kristensen

    -

    Jeg skal heller ikke holde hånden over nogen. Men det er altså sjovt med denne lemming effekt. Jeg tror at mange af de direktører som nu kaldes for grådige af medierne for nogle så siden af de selvsamme medier fik ros for vækst og god indtjening m.v.
    Men det er nu en gang de vilkår som han er ansat under – og så kan man jo spørge sig selv om dem, som har forhandlet disse vilkår har begået fejl? Men det er jo forhandlinger som ligger flere år tilbage.

    Svar
  3. Af V .

    -

    Samme historie, samme sang.

    Var det bedre med Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank. Forgyldt til op over begge ører, på trods af milliard lån fra staten i sidste øjeblik.

    Det fortsætter vel indtil skatteborgerne, fortæller politikerne, at nu må det få en ende., ellers nægter vi at betale skat?

    Svar
  4. Af Ole Juul

    -

    Naturligvis, men indefrosset derhen, at når bossen har,eller er tvunget til at kaste håndklædet i ringen; ingen har tab, alle er svaret sit – så kan han daffe af med pursen!

    Og det bør fremstå krystalklart ved indtagelsen af palisanderpladen!

    Verden, og lille Danmark har set nok til disse taldrenge, -som kun er til for eens skyld!

    Svar
  5. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Den måde, man normalt ordner den slags er ved at gå sagerne igennem og se om direktøren har lavet noget, der ikke er i orden – rent juridisk.

    Udsigten til et par år i skyggen plejer at give forståelse for at det fratrædelseshonorar nok var en kende i overkanten.

    Nu har jeg ikke indblik i de konkrete forhold; men det lyder til, at det har været undersøgt.

    Svar
  6. Af Henrik Autzen

    -

    I en stille stund kan det godt undre mig, at bestyrelsesformanden ikke har “haft fingrene lidt mere nede i dejen” i løbet af det forgangne halve år for at få et indtryk af tingenes tilstand.
    Hvad angår div. fratrædelsesordninger, kan vi så gå ud fra, at de nye direktører, der ansættes, ikke forsynes med tilsvarende “faldskærme”?

    Svar
  7. Af Jørn Møller-Rasmussen

    -

    Det viser blot endnu engang at toppen af erhvervslivet i Danmark er fuldstændig ligeglade med resten af landet og at de gør som de vil. Der er alligevel ingen der straffer dem – og i øvrigt heller ikke ham “æggelederen”.
    I Grækenland kalder man det korruption, med de følger vi ser idag. Herhjemme kalder vi det “gyldne håndtryk”, med de følger der kommer om x antal år.
    Og hvis der er nogle der tror der er hjælp at hente fra politikerne, så vær opmærksom på, at de er i samme båd, se blot på deres aflønning og specielt pensionsforhold.
    Men nu kommer der nok nogen og fortæller os, at hvis ikke de giver disse høje lønninger og gyldne håndtryk, så kan de ikke få den nødvendige arbejdskraft!!!!!! Og så vil disse “dygtige” erhvervsledere bare tage job i udlandet – det er nok den største ueksploderede bobbel, vi har hørt om i mange år.
    Lad dem dog rejse; der skal nok være andre – og måske mere morals ærlige, der gerne vil tage jobbet.

    Svar
  8. Af kaj jensen

    -

    Nej,selvfølgelig er det ikke rimeligt at belønne none performance,men det er nu engang den kontrakt bestyrelsen har indgået med direktøren.Det ultimative ansvar er altså bestyrelsen-formanden

    Svar
  9. Af Hans Christiansen

    -

    Det er vel igen en noget malplaceret avisartikel. Hvis artiklens forfatter blev fyret fra avisen som uduelig, skulle avisen overholde den indgåede ansættelsesaftale med mindre der var tale om så graverende forhold, som berettigede avisen til en bortvisning. Der er intet kommet frem om, at den nu fyrede bankdirektør, skulle have foretaget sig noget i banken, som skulle kunne medføre en bortvisning, så derfor skal den indgående ansættelseskontrakt overholdes af banken. At dette så i pressen benævnes gyldent håndtryk er vel igen et noget misvisende udtryk. Men korrekt er det, at den nu fyrede direktør sandsynligvis har fået en håndtryk af bestyrelsesformanden i forbindelse med fratrædelsen, men gyldent tjah. Og hvis “håndtrykket” så var gyldent, er dette bare sådan, som personer behandles i forbindelse med, at de mister deres arbejde på denne måde. Det vil undre mig, at den med bestyrelsen sandsynligvis for mange år siden indgåede direktørkontrakt, skulle være usædvanlig for branchen og for børsnoterede virksomheder i det hele taget.

    Svar
  10. Af Pia _S

    -

    10 mill. kr!!! Det beløb kan “aflønne” omkring 800 ledige på dagpenge, og det dobbelte på kontanthjælp i et år!!!!!!!

    Er der virkelig nogen, der er 10 mill. kr værd i fratrædelsesgodtgørelse? Den nytiltrådte direktør er fuldt ud tilfreds med sin løn på “kun” 4 mill.

    Svar
  11. Af jens Hansen

    -

    @ Kaj Jensen, mfl.

    Det er rigtigt, en kontrakt er en kontrakt, og med mindre der er foregået ulovlige ting i Vestjysk Bank (hvad intet tyder på,) så har Frank Kristensen givetvis både juraen og de 10 mio. kr. på sin side.
    Problemet er altså bestyrelserne, der udstyrer disse bankdirektører med disse overbetalte kontrakter.
    Personligt har jeg det sådan, at gode ledere dælme’ ikke hænger på træerne. Så man kan næsten ikke betale for meget for den gode leder.
    Derudover kan det give god mening med incitamentsafløninning, dog kun til en vis grænse. Så ja, udstyr bankdirektører med gode kontrakter, hvis de leverer varen, men symmetrisk på den måde, at hvis de ikke leverer varen, så er der eksempelvis seks måneders løn.
    Systemet ER altså forkert skruet sammen, hvis en fyret bankdirektør kan gå grinende ud af banken. Og ja, jeg er klar over, at en fyret bankdirektør næppe har de store muligheder for at komme ind i varmen igen, men det er altså den risiko/chance man påtager sig.
    Lønniveauet i den finansielle sektor fremover bør i langt højere grad end i dag afspejle forskellen på en superdirektør og en fyret direktør.
    Og man ikke behøver at være bange, de potentielle kandidater vil stå i kø selv om lønnen i en bank som eksempelvis Vestjysk Bank reduceres fra fem til 2,5 mio. kr.
    @Hans Christiansen. Ja, hvis jeg blev fyret, står der i min kontrakt, at jeg skal have et ganske bestemt antal måneders løn. Men jeg kan berolige dig med, at der ikke er incitamentsordninger tilknyttet. Og tjah, jeg mener nu stadig, at et håndtryk på 10 mio. kr. er særdeles gyldent for en bankdirektør, der har kørt banken hen mod afgrunden.

    Svar
  12. Af jens hansen

    -

    En lille korrektion:

    Jeg skriver i blogindlægget, at den store ekstraordinære nedskrivning sker i kølvandet på et besøg fra Finanstilsynet, som det i første omgang var fremme i medierne.
    Det er angiveligt ikke rigtigt. Tilsynet har ikke krævet disse nedskrivninger. Bestyrelsen selv har åbenbart anet ugler i mosen og sat en ekstraordinær vurdering af kreditterne i værk.
    Det øger sådan set bare spændingen om fremtiden for Vestjysk Bank – for matcher bankens egen vurdering af kreditterne tilsynets vurderinger, når de kommer på besøg inden for nogle måneder?

    Svar
  13. Af Flemming G Pedersen

    -

    Jeg opfordrer andre kunder i Vestjysk Bank til at gøre det samme som jeg:
    Opsig jeres aftaler/kontrakter/engagementer med det foretagende, og det hellere i dag end i morgen!
    Jeg vil under ingen omstændigheder være med til at platugler får udbetalt ‘gyldne håndtryk’.

    Svar
  14. Af ulf dener

    -

    det er ringe arbejde i bestyrelseslokalet – så jeg ved ikke hvad carsten andersen mener med og omdårlig ledelse???

    Svar
  15. Af Hans Christiansen

    -

    Jens Hansen mfl.
    Jeg tror ikke den ny fyrede direktør går grinende ud af banken, men han har sandsynligvis fået udbetalt det beløb, der står i ansættelsesaftalen skal udbetales ved en fratrædelse i “utide”. At andre personer i erhvervslivet feks de erhvervsjournalister, som er pennefører i sådanne sager, har andre og ikke så gode aftaler kan ikke vedkomme sagen. Man kan heller ikke bebrejde bestyrelserne, når disse indgår ansættelsesaftaler med direktører, idet disse kontrakter oftest følger markedet. Den nye direktør har sandsynligvis også en kontrakt, som vil betyde, at hvis han bliver opsagt, vil det udløse et for mange danskere et stort beløb, som vil kunne aflønne mange på kontanthjælp og på understøttelse i en lang periode, men en sådan sammenligning er ikke relevant.

    Svar
  16. Af Knud Madsen

    -

    Citat: sådan er lønniveauet nu engang, hvis man skal tiltrække de rigtige folk.
    Citat slut.
    Den har vi hørt i det uendelige.
    Har det så virkelig tiltrukket de rigtige? Ja hvis man har ønsket at køre banken sænk, men det er da vist ikke i ret mange aktionærers interesse?
    Man har tiltrukket skruppelløse golddiggere og platugler, som har arbejdet sammen med andre platugler primært blandt lige så skruppelløse ejendomsspekulanter og ikke overbegavede landmænd, der har givet den i rolle som storspekulanter med valuta og andet uoverskueligt for lånte midler. Den kloge narrer den mindre kloge.
    Det er helt forfærdeligt, at der ikke sættes ind mod dette sindssyge vanvid, som vi alle som skatteydere og aktionærer kommer til at betale.
    Nu man har så fandens travlt med at få offentliggjort, hvad selskaber betaler i skat, var det måske mere nødvendigt at skaffe indseende med, hvilke kundegrupper banker overdyrker. Havde det været muligt at få indseende med forholdene i Roskilde Bank, ville vanviddet aldrig have været kommet så langt, som tilfældet blev. Man skal ikke have beskæftiget sig ret mange år med finanssektoren, før man ved meget grundigt, at man skal være mere end forsigtig med ejendomsspekulanter, der kan få en ejendom til at 3-4-5doble værdien på få dag eller endnu meget værre. Og i særdeleshed skal man da slet ikke beskæftige sig med gammelkendte svindlere. Men det har de “rigtige folk” ikke mange skrupler med. Platugler!

    Svar
  17. Af Per Hæstrup

    -

    Nu har jeg ikke nogle engagementer med den bank, men hvis jeg var aktionær, ville jeg nu godt nok protestere på det kraftigste mod den slags hold kæft bolsjer.

    Svar
  18. Af Henning Kristensen

    -

    Staten har i alt mere end 8.5 mia. ude at svømme i Vestjysk Bank. 6.8 mia gennem garantier i Financiel Stabilitet, for1.2 mia hybrid kernekapital og aktier for mere end 600 mio.

    Og vi diskuterer den gyldne faldskærm til en direktør på sølle 10 mil (hvoraf en del ovenikøbet må formodes at ryge direkte tilbage i statskassen i form af indkomstskat).

    Staten ejer mere end 50% af aktierne – det er vel fair at spørge hvorfor Corydon og Sohn ikke har gennemgået og justeret Frank Kristensens ansættelsesvilkår i forbindelse med at de har overtaget magten (aktie-majoriteten) i banken. Så vil den her diskussion have været lukket nu.

    Og så kunne vi måske diskutere det væsentlige: Om statens midler i Vestjysk Bank blevet forvaltet fornuftigt? Ved fusionen med Aarhus Lokalbank skortede det jo ikke på advarende røster om at det var to konkurs-kandidater, som slog sig sammen for at få fingre i yderligere statsgarantier.

    Hvem i det politiske system lukkede øjnene og gav blindt garantierne for bare 9 måneder siden? Har statens tilsyn med Vestjysk Bank været tæt, aktivt og grundigt nok? Hvorfor ikke?

    Svar
  19. Af Torben Skovgaard

    -

    Det kan meget vel være at det bliver svært at finde banktopchefer: Men et gyldent håndtryk på 10 mil. når man har fejlet i en sådan grad, er et forkert signal at sende. Andre løsninger kunne være et point system, som udløste en form for bonus eller aktie optioner styret af regnskabet. Dette bruges i industrien idag.

    Svar
  20. Af Martin Olsen

    -

    Man kan vel sige, at så længe staten ikke skyder penge ind i foretagendet, så er det aktionærernes problem. Og som sådan kan de jo vælge at holde bestyrelsen i ørerne, når denne skal forhandle kontrakt. Hvis det ikke lykkes, kan de vælge at afhænde deres aktier.

    Men det er mig en gåde, at staten ikke kan finde en måde at klinke skårene efter bankerne op på uden at være juridisk forpligtet i forhold til, hvad banken måtte have lavet af dumme kontrakter. Som liberal er jeg rent principielt imod enhver form for bankredninger/bankstøtte/statsstøttet aktieopkøb, og jeg ville finde det sundt, hvis man lod en bank vælte, hvis den havde tømt pengekisten. Så kunne de ansatte tage en tur forbi lønmodtagernes garantifond, mens bankdirektøren kunne kigge i vejviseren efter sit gyldne håndtryk.

    Men selv hvis man ikke deler disse principper, er det sikkert sundt at overveje, *hvorfor* staten samler disse fallerede banker op. Det handler, så vidt jeg forstår det, om at beskytte kunderne, både private og erhvervsdrivende, fra pludselig at skulle ud og finde en anden bankforbindelse. Hvilket naturligvis ikke ville være noget problem for kunder med solid økonomi, hvorimod de mere svagelige ville ryge i processen. Altså handler det om stabilitet. Til gengæld burde det ikke handle den mindste smule om at forsvare de ansattes bonusser, bestyrelseshonorarer, gyldne håndtryk osv.

    Så ville det ikke være juridisk muligt for staten at gå ind på et lidt senere tidspunkt, og i stedet for at samle banken op, så samler den kunderne op i stedet? Så ville man opnå det formål, som man egentlig ønsker, mens man i forhold til ansatte, bestyrelse og direktør kunne sige “bare ærgerligt, Sonnyboy!”.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info