Man kan – lidt forenklet – sige, at med ansættelsen af Henrik Poulsen som ny topchef i energikoncernen Dong Energy sendes samtidig et signal om, at Dongs løsrivelse fra staten er i proces. Hvornår det konkret sker er uvist, sandsynligvis ikke de første par år. Men overordnet set giver det ikke mening, at staten har en majoritetspost på 76 procent i Dong.
Dong er ikke som eksempelvis lufthavnen i Kastrup af strategisk vigtighed for infrastrukturen i Danmark eller vigtig for forsyningssikkerheden i Danmark. Dong er i princippet »blot« én blandt flere energileverandører. Godt nok klart den største, og så stor, at Dong opfattes som havende en slags monopolstatus i Danmark.
Samtidig er Dong hastigt på vej med markant øgede investeringer uden for landets grænser, og med denne ekspansionsiver er de danske skatteborgere ikke de rigtige ejere af af Dong. Netop statsejerskabet kan ligefrem risikere at begrænse Dongs aktivitets- og risikolyst. Skatteyderne (i praksis finansminister Bjarne Corydon,) må nemlig spørge sig selv, om det er strategisk rigtigt at tage med Dong ud på en højrisikabel ekspansionsrejse uden for Danmark. Dong får mere og mere brug for sin frihed.
Måske er det tanken at splitte koncernens vindenergiforretning i datterselskabet Wind Power fra. Netop Wind Power er verdensledende inden for sit felt med offshore parker. Og det er i øvrigt også Wind Power, der for blot få uger siden var en af de væsentligste anstødsstene til det dramatiske brud mellem Dongs bestyrelse og Dongs mangeårige topchef Anders Eldrup. De ville angiveligt det samme, men i vidt forskellige tempi.
Hidtil er topcheferne i Dong hentet i statsapparatet, men dennegang er det så den forretnings- og markedsuddannede Henrik Poulsen, der overtager det varme sæde i Dong. Henrik Poulsen er så absolut en af dansk erhvervslivs gulddrenge med et flot CV, men det er først nu med en krævende topchefstilling i Dong han for alvor bliver udfordret. Det er først nu, han for alvor skal bevise, om han har det særlige gen, drivet og kynismen, som en succesrig topchef for store koncerner er gjort af. I så fald kan hans karriere om fem, seks, syv år fortsætte i de allerstørste virksomheder som Novo Nordisk og A.P. Møller – Mærsk.
Den 44-årige Henrik Poulsen har trods sin relativt unge alder været vidt omkring. Han er først og fremmest leder, og i modsætning til den tidligere Dong-chef, Anders Eldrup, næppe så forankret i en personlig drevet ambition om at føre Dong i en grøn retning, hurtigt. Henrik Poulsen er i højere grad karakteriseret som værende en eksekveringens mester. Han har de seneste tre år været øverste chef i TDC, og selv om der indimellem har været meget kritik af TDC, så har Henrik Poulsen en meget høj stjerne internt i det danske erhvervslivs elite.
Samtidig har disse blot tre år gjort ham økonomisk uafhængig resten af livet, da han scorede en gevinst på over 100 mio. kr. i forbindelse med aktieoptioner i TDC. For en superambitiøs leder som Henrik Poulsen kan det være svært at få øje på de spændende opgaver og særlige udfordringer i TDC fremover. Derfor må han videre, og derfor er han den oplagte nye topchef for Dong.
Man må gå ud fra, at Henrik Poulsen selvfølgelig har set samtlige bestyrelsesmedlemmer i Dong i øjnene og med dem er blevet enige om, hvilken strategi Dong skal føre over de næste tre til fem år. Bestyrelsesformand Fritz Schur har gentagne gange slået fast, at retningen og strategien i Dong er lagt fast, og at det er den grønne vej. Anders Eldrup var utilfreds med Dong-bestyrelsens sendrægtighed på vindområdet, og derfor kom bruddet.
Det må være et kvalificeret bud, at en af Henrik Poulsens væsentligste opgaver bliver at sælge Dong, enten helt eller i bidder over de næste tre-fem år. Om Dong-formanden Fritz Schur også har forbudt Henrik Poulsen, ligesom han gjorde det med Anders Eldrup, at tage kontakt med Dongs ejer, politikerne og embedsmandsværket, er uvist. Det kan hurtigt blive nødvendigt med en tæt kontakt mellem Dongs daglige ledelse og storaktionæren, når privatiseringstoget sættes i bevægelse.
Skriv en kommentar