Hvornår brister Novo-boblen – eller brister den overhovedet?

Af Jens Chr. Hansen 4

I Norge har de olien, i Danmark har vi diabetesmedicinen. I Norge styres oliemilliarderne af staten via en dominerende ejerpost i det børsnoterede Statoil. I Danmark styres diabetesmilliarderne af den erhvervsdrivende fond, Novo Fonden, via en dominerende ejerpost i det børsnoterede Novo Nordisk. Disse to virksomheder er stukket af sted som Nordens mest værdifulde børsselskaber.  Glemt og distanceret er alle de svenske erhvervsklenodier som børsmæssigt halser langt bagefter Statoil og Novo.

To virksomheder som hver især fylder rigtig meget i de nationale samfundsregnskaber og ekstremt meget på de nationale børser i Oslo og København. De to børsselskaber er så store, at de alene kan retningsangive de ledende aktieindeks. Og hvis man omvendt eksempelvis piller Novo-aktien ud af det danske C20-indeks, så er dette indeks ikke steget med imponerende 16-17 procent siden årsskiftet, men næppe meget mere end omkring 10 procent.  Den samlede værdi af de store C20-selskaber er omkring 1.250 mia. kr. Og heraf udgør alene Novos B-aktier omkring 400 mia. kr.  Altså en tredjedel.  

Novo Nordisk drøner i disse dage forbi Statoil som Nordens mest værdifulde selskab. Statoil har en børsværdi i på omkring 480 mia. Værdien af Novos A- og B-aktier (kun B-aktien er børsnoteret) har sammenlagt en værdi, som snart bryder igennem 500 mia. kroners grænsen. heraf som tidligere nævnt er B-aktiens værdi 400 mia. kr. Men det er tæt mellem de to store, og det er således dagsformen, der i disse dage afgør, om det er norske Statoil eller danske Novo, der er størst. De to børskombattanter ligger side om side, og føringen afgøres af nogle ganske få mulehår.

Tager man de historiske briller på og kigger fem år tilbage synes sagen klar. Hvor Statoil med en børskurs i dag omkring 156 norske kroner ligger på stort set samme niveau som i april 2007, er der sket ting og sager med Novo-raketten. I april 2007 kunne man købe en Novo-aktie for 255 kr., i dag kan du sælge den samme Novo-aktie for 840 kr. Altså en stigning over fem år på 230 procent – mere end en tredobling. Det er det man i børshandlerkredse karakteriserer som heeeeeelt vildt.

Der er da også flere og flere, der begynder at tale om Novo-boblen. Altså en oppustet aktiekurs, som på et eller andet tidspunkt nødvendigvis må briste. Det har man dog talt om i nogle år nu, uden at Novo-aktien synes at have taget notits af det. Med til at puste Novo-aktien op – ud over de overordentligt stærke økonomiske resultater – er markedets tillid til Novo-ledelsen og dens udmeldinger om, at Novo et antal år ud i fremtiden bliver verdens mest værdifulde medicinalselskab. En målsætning der er til at tage at føle på, og får Novo held og dygtighed med sin diabetesmedicin til også at kunne bruges i fedmebehandlingen i USA, synes der at være uanede muligheder. 

Det svarer lidt til, at man får år tilbage ville påstå, at Danmark på et tidspunkt ville blive europamestre i fodbold eller fik en Tour de France-vinder i cykling.

Eftersom Statoil og Novo opererer i to helt forskellige verdener skal man være forsigtig med at sammenligne sådanne to selskaber. Men kigger man på de grundlæggende økonomiske nøgletal i selskaberne tyder noget på, at Statoil trods alt står på noget mere sikre ben end Novo, der er frygtelig afhængig af forholdsvis få produkter.

Statoils 32.000 medarbejdere omsætter for 650 mia. danske kroner og har et bundlinjeresultat på 75 mia. kr. Egenkapitalen er nu på 280 mia. kr., og selskabets cash-flow fra driften i 2011 på over 100 mia. kr.

Til sammenligning omsætter de 32.000 medarbejdere i Novo “blot” 66 mia. kr., og det gav i 2011 et bundlinjeresultat på 17 mia. kr. Egenkapitalen er bogført til 37 mia. kr. og det frie cash-flow er 18 mia. kr.

Fortjenstmarginalerne er altså markant større i medicinalverdenen end i olieverdenen. Om det også fortæller noget om effektiviteten i disse to så forskellige selskaber, kan man næppe sige noget om.

Investorerne er altså villige til at betale betydeligt mere for at komme med på overskuddet af en Novo-aktie end en Statoil-aktie. Og Novo er da også verdens dyreste medicinalaktie målt på P/E-værdierne.

Begge selskaber er ejermæssigt solidt forankret i henholdsvis Norge og Danmark. Den norske stat sidder på 67 procent af aktierne i Statoil og har faktisk øget ejerandelen over de senere år. Novo Fonden sidder via datterselskabet Novo A/S  på blot 25 procent af aktierne i Novo Nordisk, men eftersom fonden sidder på de stemmetunge A-aktier, så har Novo Fonden 73 procent af stemmerne. Så der er ingen fare for overtagelse af hverken Statoil eller Novo Nordisk.

Og set med norske og danske briller kan man tilføje et “tak for det.”

Interessant er det også at se på topledelsen i de to selskaber, bestyrelsen og direktionen. Mens man således gerne lukker udlændinge ind i bestyrelsen (for mangfoldighedens skyld) er det anderledes ensrettet i direktionen. Novo Nordisk har fire udlændinge i bestyrelsen, men på de øverste poster i direktionen er der alene danskere med topchefen Lars Rebien Sørensen i spidsen.

På samme måde har også det norske statsselskab Statoil lukket en lille håndfuld udlændinge ind i bestyrelsen, blandt andet danske Jacob Stausholm, tidligere finanschef i ISS, mens den øverste direktion er ren norsk med topchefen Helge Lund i spidsen.

Så altså behov for mangfoldighed i bestyrelsen, men behov for nationalitet i den øverste, daglige ledelse.  Begge virksomheder er i øvrigt globale virksomheder, Novo dog som den absolut mest globale af disse to nordiske mastodonter.

Tankevækkende er det også, at de to mest værdifulde børsselskaber i Norden er stærkt statsregulerede virksomheder. Direkte og indirekte. Statoil med staten som altdominerende aktionær, i Novo Nordisk fordi selskabet er stærkt afhængig af statstilskud til medicinpræparaterne, om end Novo givetvis vil betakke sig for at blive kaldt en indirekte statsreguleret virksomhed.

Spørgsmålet i disse dage er ikke, om Novo distancerer Statoil, men alene hvornår. Set med de lidt længere briller synes dog Novo at stå på mere usikre ben end Statoil.

 

 

 

 

 

 

4 kommentarer RSS

  1. Af C H

    -

    Så har vi også en forklaring på gældsproblemerne i den offentlige sektor. Det skyldes bl.a., at de ikke kan styre udgifterne til medicin :-)

    Finanskrisen har åbentbart ikke påvirket Novo, selvom den offentlige sektor i alle lande har et stort behov for besparelser.

    Svar
  2. Af Jens Hansen

    -

    @CH. Ja, det er jo tankevækkende, at medicinalindustrien aldrig påvirkes af noget som helst, heller ikke dårlige statsbudgetter.
    Tror det hænger sammen med, at medicinalindustrien jo også er en slags godhedsindustri, som lindrer eller kurerer vore sygdomme, og derfor kunne man forestille sig, at det simpelthen opfattes som upassende at stille spørgsmål til de overskud der skabes i denne industri.
    Hvornår har man således sidst set en konkret kritisk tilgang til industriens mantra om, at den nødvendigvis må tjene så mange penge for at kunne forske og udvikle videre og finde nye medicinpræparater.

    Svar
  3. Af C. V.

    -

    Hvornår?
    Nu!

    Svar
  4. Af Anne Hansen

    -

    For at den sammenligning du laver på tallene skal give mening, er det vist bedst at sammeligne æbler med æbler og pærer med pærer. Vel er Statoils operating cash flow over DKK 100 mia. i 2011 men det frie cash flow er er i omegnen af DKK 22 mia.. Markant tættere Novo’s DKK 18 mia. Og da det frie cash flow – og i særdelshed fremtidig forventning til det – er et af de primære input til en klassisk værdiansættelse, er det vel ikke så mærkeligt at deres market cap ligner hinandens.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info