Jens Chr. Hansen
Seneste bog:
”Stine Bosse – det handler om at turde”
Af Jens Chr. Hansen og Christian Nørr
Gyldendal, 296 sider
Kr. 299.95
Gæsteblogger:
Bland dig i debatten og bli' gæsteblogger på "Børsen og Bosserne."
Send dit indlæg - eller din ide - til Jens Chr. Hansen.
Præcis hvad byggekongen fra 1950’erne og 1960’erne, Aage V. Jensen, har haft af planer med sine milliarder er ikke helt til at vide. Den initiativrige tømrermester samlede en meget stor formue sammen ved at tænke stort, da Velfærds-Danmark var under opbygning. Han døde i 1986, dengang bosiddende i Liechtenstein, og han efterlod sig en ukendt, men meget betydelig formue.
I hvert fald besluttede han sig for, at langt den største del af formuen skulle overleveres til en fond, altså til almenvellet og således afskærmes fra arvingerne. I første omgang til en fond i Liechtenstein, Aage V. Jensen Charity Foundation. En fond som således ikke har noget med Danmark at gøre.
Når det alligevel er meget relevant at sætte fokus på hele dette set-up skyldes det, at der med Aage V. Jensen-pengene er foretaget en række knopskydninger, også i Danmark. Omdrejningshjulet i Danmark er Aage V. Jensen Naturfond samt en mindre fond. Som beskrevet i de hosstående artikler har den rige Aage V. Jensen Naturfond løbende købt op af store, fredede naturarealer i Danmark til stor glæde for det grønne Danmark.
Disse naturaktiviteter i Danmark er selvsagt ikke nogen kommerciel forretning, og derfor er fondene afhængige af at være sponsoreret af den lukkede, hemmelige moderfond i Liechtenstein. Men lukker Liechtenstein-fonden pludselig de finansielle haner, risikerer hele den danske fondskonstruktion at bryde sammen, og hvad sker der så med de mange tusinde hektar naturarealer i Danmark.
Fondene i Danmark flagrer ofte i ingenmansland, hvor det er op til administratorerne af disse fonde selv at bestyre fonden uden nogen som helst indblanding ude fra. Tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) opfordrede allerede i 2004 Aage V. Jensen-fondene til at lukke meget mere op. »Jeg synes, at vi har krav på at vide, hvilke penge der står bag, hvis vi skal give fonde muligheder for at overtage dansk jord«, sagde hun således til Politiken. Det er dog foreløbig blevet ved den pæne opfordring.
Tilsynet med disse fonde ligger i Erhvervsstyrelsen, men hidtil har dette tilsyn mere haft karakter af et ekspeditionskontor, hvor styrelsen en gang om året tjekker om regnskabet bliver sendt ind i tide, end et egentligt tilsyn med fundatsen, administrationen, omkostningerne, habiliteten med videre.
Advokat Leif Skov blev Aage V. Jensens fortrolige og Leif Skov fik til opgave at forvalte milliardformuen via de forskellige fonde. Leif Skov har igennem årene været meget afvisende og meget lukket omkring administrationen af Aage V. Jensen-fondene. Eksempelvis lød det sådan, da Jyllands-Posten for nogle år siden stillede fondsbestyreren en række spørgsmål: »I min alder har man lov at være glemsom.« Og om fondskonstruktionen i Liechtenstein sagde han: »Hvad rager det folk, hvor meget vi har givet til opkøb af natur i Brasilien. Hvorfor skulle man placere en fond i Danmark?«
Og det har han selvfølgelig ret i, men kun delvis. Fondene i Danmark er så store og vigtige for naturen i Danmark, at det er afgørende med donationerne fra moderfonden. Derudover er der det særdeles penible spørgsmål om frygten for nepotisme. Skov-familien i flere generationer har sat sig så tungt på styringen og administrationen og dermed også på omkostningerne i Aage V. Jensen-fondene. Administrationen af Aage V. Jensen-fondene er blevet en pengemaskine for Skov-familien, og man kan spørge om Erhvervsstyrelsen også fører tilsyn med habiliteten i fondene, hvilke personer, der sættes ind som adminstratorer af disse fonde og om omkostningsniveauet er ret og rimeligt.
Der er fra det grønne Danmark stor respekt om Aage V. Jensen-fondene, men der er også betydelig betænkelighed – både eksternt omkring og internt i fondene – til i sær den enevældige magt over fondene, der er bygget op omkring Skov-familien.
22. februar 2012 kl. 20:04
Erhvervsstyrelsen som ekspeditionskontor! Meget tyder på det, men forhåbentlig er der mere styr på sagerne, end det fremstår udadtil.
Lige netop Aage V. Jensen-fondene må der vel være styr på. Jeg mener at have læst, at de er en af de største jordbesiddere i Danmark. Og alt ejet af en fond i Lichtenstein!
Har man en livlig forestillingsevne ligger der noget særdeles urovækkende i den konstruktion. De danske sommerhuse må ikke ejes af udlændinge. Men de enorme naturområder må altså gerne være ejet af en udenlandsk fond, der helt mangler transparens.
Den nævnte nepotisme er også ganske urovækkende, og forhåbentlig er Erhvervsstyrelsen vågen.
Det synes heller ikke kun at være bevaring og beskyttelse af naturen for vores alle bedste, der altid er øverst på dagsordenen,. Jeg tænker her på købet af Lille Vildmose, hvor man efterfølgende ifølge medier lukkede for offentlig adgang. Så vidt jeg forstår, er det nu blevet luksus-jagtreservat, men korriger mig, hvis jeg tager fejl.
23. februar 2012 kl. 12:17
#Dorte
Med hensyn til lille vildmose er du ikke helt ved siden af, dog nåede amtet at overfører sagen til den nye stor kommune de påkrævede at jagt hytten blev væltet og den dertilhørende lufthavn blev beplantet, men ved ikke hvor langt de kom med selve eksekveringen, dog gik der ikke langt tid fra at fonden overtog en ret stor del af mosen til der stod et 2,5 meter højt hegn rundt om området.
24. februar 2012 kl. 08:53
Det er Aage Jensens egne penge og der er betalt skat af dem, og han har yderligere været så venlig at bruge nogle af de resterende til at købe natur op i sit gamle fædreland, til gavn for almenvældet. Jens Chr. Hansen skriver: [Jeg svarer med fed skrift]
———————————————–
OBS!:</b< Forsiden på min banebrydende samling af websider om fastkurspolitikkens fatale konsekvenser — som du kan se ved at trykke på mit navn — er nu blevet strammet op og siden har nu et rullende bånd af klikbare nyhedshistorier som levende beviser for fastkurspolitikkens ødelæggende effekt, noget som ingen journalister (hidtil) har gransket og jeg derfor har måttet påtage mig.
sites.google.c**o**m/site/derernogetrivravruskendegalt/
24. februar 2012 kl. 09:26
Der er ingen tvivl om at Jens Christian Hansen er en flink og dygtig mand men af og til så hopper kæde af og det har den gjort i denne blog.
På den ene side stiller Berlingske spørgsmålstegn ved en fond der på lovlig vis og for egne midler køber natur op med det formål at bevare natturen for danskerne.
På den anden side så bruger man tid på at hylde det man kalder Miljadærklubben som for andre folks midler har plattet sig gennem dansk erhvervsliv og efterladr sig en stribe af konkurser.
Svaret på det meget komplekse spørgsmål Jens Christian Hansen har stillet – “Hvad der sker hvis fonden løber tør for penge og ikke kan klare sine forpligtigelser” er ikke så komplekst – Jorden nok blive udbudt til salg friviligt eller på tvang og så vil den højestbydende købe den og det er fredede arealer så kommer der næppe paracelhuse på den.
Forskellen på den miljadær klub som Berlingske elsker at hylde og Aage V Jensens Fond er at fonden køber jord for egne midler mens miljadær klubben gjord det for lånte penge.
På Dansk – Aage V. Jensens Fond kommer næppe til at være årsagen til at en række banker lukker på samme måde som Amagerbanken, Roskilde Bank og de andre bankrer der var en del af og offer for miljadærklubbens plat… :-)
24. februar 2012 kl. 09:52
@ Hans Jørgen Nielsen
Ja, der er vi så totalt uenige. Respekt for donationer og gaver. Men når en rigmand overfører sin formue til en fond er det jo netop for at afskærme pengene fra arvinger – pengene skal altså bruges til gunst for almenvellet. Og det gør det jo så også i stor stil i disse fonde. Så vidt så godt.
Men så store gaver giver jo også forpligtelser for samfundet, se nu eksempelvis til debatten om Operaen til tre mia. kr., hvor der ikke længere er råd til driften af Operaen. Hva’ gør man så – øger skatterne for at få råd til at drive Operaen.
Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for, at de mange milliarder opsamlet i fonde skulle ud og gøre mere gavn i samfundet – meget lig denne Giving Pledge-ide fra USA. Men det skal selvfølgelig ske i respekt dels for de givende fonde dels i respekt for det samfund, de er en del af.
@John Strand
Jeg ved ærlig talt ikke, hvem kæden hopper af for. Ja, jeg her skrevet meget om bla. fonde de seneste fem-ti år – historier om det fantastiske i, at vi har disse fonde og alle de fordele det giver, men også forsøgt at sætte et kritisk lys på eksempelvis “De herreløse milliarder.” Der er plads til masser af god debat. Og jeg kan konstatere, at det ikke kun er mig, der synes det er interessant, faktisk er der lovforslag netop om fondene på vej.
Fint nok at du er uenig, men hva’ dælen mener du med, at jeg skulle have forherliget Milliardærklubben. Der hoppede kæden vist af for dig John
24. februar 2012 kl. 11:14
Hej Jens
Tak for din kommentar – det er fint at du ser på fonde og du er meget velkommen ti at have en holdning til herreløse fonde – men dit spørgsmål om hvad der sker hvis mæsenen fra Lictenstein løber tør for penge er i mine øjne ikke et problem – se mit tidliger indlæg.
Med hensyn til Miljadær klubben så henviste jeg ikke til dine skriverier men til Berlingske skriverier – det er Birgitte Erhardsen der har skrevet artiklerne om Aage V Jensens fonde og det er hendes skriverier jeg henviser til – beklager hvis det kunne opfattes som at det var dine personlige skriverier.
Måske skulle du se på hvorfor en del af disse fonde blev lavet tilbage i 70´erne – det var i en tid hvor en del af dem der havde store værdier i Danmark var bange for at deres virksomheder nærmest blev nationaliseret – mange af de fonde man taler om i dag er skabt for at værne om store arbejdspladser og for at løse nogle af de store udfordringer som bla. formueskatten gav den gang.
Måske skulle du skrive lidt om hvorfor disse fonde blev lavet og hvilke arbejdspladser der stadig er danske på grund af fondene.
Hilsen
John Strand