Har aktiemarkedet set lyset?

Af Jens Chr. Hansen 1

Aktierne brager op. Med stigninger siden årsskiftet – og vi har altså kun lige taget hul på det nye år – med 10, 2o, 30 og ja, sågar 40 procents stigninger. Det står i skærende kontrast til gældskrisen i Europa, pludselig minusvækst i det europæiske lokomotiv Tyskland i fjerde kvartal 2011, slagsmålene i Athens gader, reccessionsscenarierne, ældrebyrden, de manglende reformer og hvad der ellers måtte være af mørkemænd og nedturssignaler.

Aktiemarkedet derimod, stort set over hele verden, er i festhumør og kigger opad og fremad. Aktiemarkedet ser ikke ødelæggende konkursbølger fremover, det forbudte ord, recession, er langsomt igen ved at blive presset ud af vokabulariet, og verdens absolutte økonomiske forbrugermagt, USA, er igen på vej i spenderbukserne. Bedst symboliseret ved at raterne på fragter over Stillehavet fra Asien til USA har været kraftigt stigende, både volumen og rater.

Så hvad pokker sker der? Er aktiemarkederne gået amok og uden for pædagogisk rækkevidde? Er der en kort opblussen før verden “bryder sammen?” Eller er der virkelig bund under de massive aktiekursstigninger?

Der er næppe et enkelt svar på disse spørgsmål. Dels skal vi nok vænne os til en “new normal” også på aktiemarkederne, hvor udsvingene fra den ene periode til den anden er markant større end vi tidligere har set, dels er der frygteligt mange penge derude, som i et lavrentesamfund hidsigt søger efter alternative afkastmuligheder, og her ligger aktierne selvfølgelig lige for. Samtidig er hele verden bundet sammen i mere eller mindre automatiske handelssystemer, som gør, at både nedture og opture ekstraordinært forstærkes af denne lemmingeffekt. Og hele aktiescenariet forstærkes i øvrigt af, at investorerne over en bred kam vælger en tematisk indgang til aktieinvesteringer.

Når således gældssituationen på landeniveau er i fokus er alt skidt, men når det fokus så skifter over på den gryende optimisme i USA så booster det også samtidig væksten i de nye vækstlande, BRIK-landene, og ja, så glemmer man for en stund, at gælden i Europa og USA fortsat er enorm.

Nedturene bliver således større end den bagvedliggende økonomi berettiger til, og tilsvarende risikerer opturene at bliver forstærket mere end godt ud. Set i lys er de nuværende stigninger i første omgang en korrektion af aktiekurserne, som altså i efteråret 2011 kom for langt ned.

Her er et par nedslag på udviklingen i de store danske aktier set over de seneste tre måneder – opturen på aktiemarkedet startede nemlig sidst i 2011:

A.P. Møller – Mærsk – plus 30 procent

Danske Bank – plus 27 procent

FLSmidth – plus 23 procent

Novo Nordisk – plus 26 procent

Jyske Bank – plus 31 procent

Pandora – plus 64 procent

Bang & Olufsen – plus 22 procent

Også amerikanske og tyske aktier er steget. Bilaktier som BMW og Ford er steget med 10-15 procent, forbrugsaktier som Home Depot og Wall er røget i vejret. Selv det japanske Nikkei-indeks er i godt humør, og det store ledende amerikanske aktieindeks Dow Jones med 30 blue-chip aktier i indekset er på vej mod 13.000 – ikke langt fra all-time high i 2007 på 14.000.  Det mere teknologitunge Nasdaq-indeks ligger og flirter med all time high, som også blev sat i efteråret 2007.

Så hvad er problemet? Eller man burde måske spørge, hvor ligger farerne?

Som aktieinvestor skal man være bevidst om, at aktiemarkedet som regel kigger et-to år frem i tiden, og at markedet som sådan selvfølgelig kan gå helt fejl af disse fremtidsudsigter. Og så skal som investor være bevidst om, at  op- og nedture i dag er markant større end tidligere og fremover måske bliver endnu større. Og så skal man være klar over, at den nuærende optur selvfølgelig også er opbygningen til den næste aktieboble, som uvægerligt vil springe på et eller andet tidspunkt. Måske om et år, to eller tre år. Men sikkert er det, at aktierne på et tidspunkt spekuleres for højt op, og derfor må korrigeres.

 

 

 

 

 

1 kommentar RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Når man skal finde nutidsværdien af et værdipapir, der i princippet aldrig bliver indløst – så som en aktie – så dividerer men de årlige betalinger (rente/afkast/afdrag) med rentefoden.

    Nu ved de fleste skolebørn efter 4 klasse, at man kan ikke dele med 0!
    Vi kan jo se på statsobligationsrenterne, at rentefoden slet ikke kan holde trit med inflationen – selvom den er lav og i vidt omfang drevet af afgiftsforhøjelser.

    Med andre ord: Selvom man har et rimeligt skøn over indtjeningen i virksomheden, så forbliver værdien arbitrær.

    Om Danske Bank er kurs 100 værd, kurs 50 eller kurs 200 – det kan på det nuværende grundlag ikke besvares som følge af en ikke eksisterende rente.

    Nu er tilfældet Danske Bank speciel på den måde, at med en elendig indtjening og nedskrivninger (for alt andet end Irland) på et niveau, der ikke vækker tiltro – så står vi i den situation, at vi skal dele 0/0.

    Som Straarup sagde ved sin afgang; man har IKKE fået vendt situationen.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info