Jens Chr. Hansen
Seneste bog:
”Stine Bosse – det handler om at turde”
Af Jens Chr. Hansen og Christian Nørr
Gyldendal, 296 sider
Kr. 299.95
Gæsteblogger:
Bland dig i debatten og bli' gæsteblogger på "Børsen og Bosserne."
Send dit indlæg - eller din ide - til Jens Chr. Hansen.
Vestas-toppen ved bestyrelsesformanden Bent Erik Carlsen og den daglige topchef Ditlev Engel er fanget i en situation, som gør, at næsten uanset, hvad der siges og hvad der besluttes, så bliver det opfattet med stor mistro af omverdenen. En Catch 22-blindgyde, som der skal noget ekstraordinært til for at komme ud af.
Det kræver markante udspil fra Vestas-siden. Og eftersom økonomien ikke sådan kan drejes i plus fra den ene dag til den anden, så bliver det meget svært at undgå et markant signalskifte. Enten ved at skifte ud på topchef-posten og finde en ny CEO i stedet for Ditlev Engel eller ved, at formanden igennem 16 år, Bent Erik Carlsen, bliver skiftet ud.
Set med danske briller kan et formandsskifte virke dramatisk, men skal signalskiftet fra Vestas-toppen om vilje til forandring virkelig slå igennem uden for Danmark så er der kun eet værktøj i kassen, der kan bruges effektivt, og det er en udskiftning af Ditlev Engel. Han er Vestas-ansigtet udadtil, det er Ditlev Engel som person, der har sat Vestas på verdenskortet over de senere år, Engel er Vestas og vice verca, mens næppe mange uden for Danmark kender til bestyrelsen i Vestas. Det kan virke hårdt og brutalt, men sådan er den verden nu engang. Beslutninger skal tages, også de ubehagelige af slagsen – det er en formands lod.
Den øverste Vestas-ledelse har ganske enkelt mistet autoritet. Set fra Vestas-toppens eget udkigstårn vil man givetvis hævde, at man er udsat for en decideret hetz fra omgivelserne. Fra aktionærerne, som har banket aktiekursen i bund, fra analytikere, som ikke har forstand på denne industri og fra medierne, som kører en negativ kampagne og en personhetz.
Og det kan såmænd meget vel være, at Vestas-ledelsen langt hen ad vejen har ret i disse synspunkter. Nok er overskuddet eroderet, men Vestas synes stadig helt i front med nyudviklingen af vindmøller, ligesom den basale og grundlæggende økonomi i Vestas ikke synes at matche det nuværende lavpunkt for aktien. Problemet er bare, at Vestas nu agerer med så tyndslidt en troværdighed og mangel tillid, at der ingen vej er tilbage. Der må ske noget drastisk. Og - må man hævde, når man ser på Vestas udefra – så har Vestas-ledelsen fejlet nogle gange efterhånden, som gør, at denne tyndslidte tillid gør det endog meget svært for formanden Bent Erik Carlsen at kommunikere på en troværdig måde.
I disse dage verserer der historier i medierne om, at der ulmer et oprør i Vestas lige under topchefniveuaet. Et oprør blandt den store gruppe af ledere og direktører lige under Ditlev Engel og den nye i Vestas-toppen, Henrik Nørremark. Man skal huske, at der i forbindelse med den store fyringsrunde på 2300 Vestas-medarbejdere, som er i fuld gang, også er en række direktører og mellemledere, som samlet set kan have stærke positioner i Vestas.
Set nedefra i Vestas, der hvor uroen ulmer, kan det virke uretfærdigt, at toppen i Vestas, de beslutningstagere, som har det endelige ansvar for den nuværende økonomiske krise og tillidskrise, helt går fri. Og da i særlig grad, når Vestas forfremmer en af de ansvarlige for de mange fejldispositioner, nemlig finanschefen Henrik Nørremark.
Det store spørgsmål er, om hele bestyrelsen i Vestas bakker 100 procent op om formanden Bent Erik Carlsen. Det ved vi faktisk ikke noget om. Det har været fremført, at Carlsen og Engel var een pakke. Hvis den ene måtte gå, fulgte den anden med. Det er dog næppe rigtigt. Godt nok er Ditlev Engel Bent Erik Carlsens opfindelse, men man skal næppe tage fejl af Bent Erik Carlsen. Han har været med i mange år, han kender til den nødvendige brutalitet fra sine mange år i A.P. Møller – Mærsk-systemet, og derfor vil han sandsynligvis også kunne ofre sin topchef, hvis formanden på et tidspunkt kommer frem til den analyse, at det er det eneste rigtige at gøre.
Med de seneste signaler i dagspressen fra Bent Erik Carlsen må man forstå, at han stiller op til Vestas-bestyrelsen igen på forårets generalforsamling, og set i det lys kan det endog være meget svært at forestille sig, at også Ditlev Engel overlever som CEO i Vestas. Svært at forestille sig, at det er duoen Carlsen-Engel, der kan hive Vestas ud af troværdighedskrisen.
Ditlev Engel vil igen og igen blive skudt i skoene, at han har fejlet, og kommer der fremover bare en enkelt, mindre fejl risikerer en sådan at spolere en ellers fremgangsrig økonomisk udvikling. En ny CEO vil fremover skulle tegne virksomheden udadtil, og det vil betyde, at kommer Vestas ind i en bedre økonomisk udvikling, vil spotlyset ikke længere fokusere så voldsomt på bestyrelsesformanden.
Det store spørgsmål er også, hvad der sker bag linjerne. Nok er der ikke nogle store investorer, der vil tage teten. Men som vi så det i Danisco i forbindelse med salget til Dupont, blev der arbejdet meget hektisk på de indre linjer og bag ved mediernes radar. Det kan også være tilfældet i Vestas.
Mistilliden til Vestas-ledelsen gælder både Ditlev Engel og Bent Erik Carlsen, men skal der sendes et kraftigt signal til aktiemarkedet og omverdenen i øvrigt om viljen til forandring, er der således sandsynligvis kun eet håndtag at hive i – og det faldskærmsudløseren for Ditlev Engel.
1. februar 2012 kl. 11:30
[Jens Chr. Hansen, kan jeg ikke få dig til at kontakte Caspar Schrøder og bede ham om at åbne for kommentarerne, fordi det er helt umuligt at kommentere hos ham, og dette er så forklaringen på at der altid er 0 kommentarer?]
1. februar 2012 kl. 17:01
Dette er en kommentar fra en helt almindelig dansker der læser aviser og er fuld af spørgsmålstegn i f. t. artiklen.
Ja det virker som hets på en måde, samtidig med at der selvfølgelig skal ryddes op i alle store selskaber, – så er der en helt blu tavshed omkring et andet af vores store firmaer, – og endda et statsejet eet af slagsen. Nemli DONG, – som med Anders Eldrup i spidsen i mange år – har været med til eensidigt at entrere sig med Siemens Windpower, – sidst i forbindelse med Anholt havmølleparken, – som bliver nordeuropas største.
Jeg har fuldt Ditlev Engels udtalelser og interwiew i pressen, – og jeg synes der må siges til hans gundst at han ikke nævner dette dilemma med eet ord.
Siemens udtaler at denne kæmpeordre IKKE udløser flere stillinger i Danmark – OG ALLE er tavse omkring det.
Det virker bare så besynderligt at alle kaster sig frådende over Vestas, og anklager for alt muligt, – samtidig med at det Siemens – hjulpet af DONG , – høster milliarder af danske kroner, og det bliver mødt med en mur af tavshed.
Anders Eldrup er jo gift med TV2` direktør, – er det derfor at der deles fribiletter til pressen ud. Jeg fatter det ikke.
Oveni dette har Siemens fornylig fyret 120 medarbejdere i Helsingør, – igen uden kritisk presse.
Var det ikke en politisk beslutning at der i det mindste skulle der sikres lærepladser i store offentlige anlæg – er dette sket ?
Anders Eldrup gambler med vores penge, – og selvfølgelig må det være en bitter pille af sluge for Vestas – for alle dem der arbejder der, – at det ikke er dem der får ordrene i Danmark.
Hvis bare der kan kører 40 % af kritikken til Vestas over på DONG så vi kan få noget at vide om de prioriteringer som har vidtrækkende konsekvenser for os alle og for vores penge.
Kan een person være chef for eet stort statsejet selskab og samtidig gift med een tv – stations chef. – fribilletterne tyder på at dette ikke er muligt.
VH cb
1. februar 2012 kl. 17:30
@ Lad mig lige slå det helt fast, så konspirationsteorierne ikke får overhånd.
Hvad TV2 gør, hvordan stationen lægger sin redaktionelle linje og om TV2-journalisterne af deres topchef Merete Eldrup har fået forbud mod at omtale Dong, aner jeg ikke noget om. Det må du tale med TV2 om.
Men jeg kan på det skarpeste afvise, at hele den danske journaliststand skulle være blevet enige om eller har fået forbud mod at gå kritisk til Dong. Det sker da også med jævne mellemrum. Således har vi på Berlingske flere gange skrevet om Dong, senest i forbindelse med en artikelrække i efteråret 2011, tidligere ifm. Better Place-investeringen, den tyske investering osv. osv.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt med på din kobling mellem Dong og Vestas. Dong skal og bør vel, uanset om det er et statsselskab eller ej, forretningsmæssigt handle, hvad de mener er bedst, uanset om de handler med en danskregisteret virksomhed eller en tysk registreret virksomhed. Måske man i parentes bør bemærke, at netop Simens med deres vindmølleforretning hører til blandt de absolut største jobskabere i Danmark i 2011.
Og så tilbage til Vestas. Virksomheden befinder sig i en krise. I en økonomisk krise og måske i højere grad i en troværdigheds- og tillidskrise. Og det skal medierne selvfølgelig aktivt forholde sig til og skrive. Præcis som vi skrev meget om Vestas, da de i sin tid buldrede af sted.
Så belav dig på endnu mange artikler om verdens største vindmøllekoncern, Vestas.
1. februar 2012 kl. 18:15
Lad mig sige det med det samme:
Dét at køre en virksomhed som er i medvind kan ALLE gøre. Selv en skoleelev fra sjette klasse eller lavere kan gøre det.
De skal bare ikke lave noget som helst! De har folk til at arbejde for sig, og skal bare underskrive dokumenter samt spise dyre middage med ”forretningsforbindelser”.
Som eksempelvis Stein Bakker, som vist nok var direktør for Microsoft Danmark i sin tid (ret mig hvis jeg tager fejl). En virksomhed som kører HELT af sig selv i Danmark og hvor direktørtitlen er en ren kransekagefigur. (Måske lige bortset fra det ulovlige lobby arbejde og hetz disse mennesker gør mod eksempelvis danske kommuner der vælger at bruge det langt bedre og helt gratis ”Open Office”).
Jo mindre de laver, desto bedre går det for virksomheden. Og de fleste såkaldte ”topdirektører” laver ikke en skid. Firmaet går strygende, og hvad skal de dog lave?
Det er i MODVIND at fårene skilles fra bukkene.
Det ses hele tiden. De fleste såkaldte ”topdirektører” klarer ikke ærtene, aner ikke hvad de skal gøre, men får en million gage for at træde af efter at virksomheden er kørt helt til rotterne.
Jeg har set det MANGE gange, ikke blot i DK, men også i udlandet. Den nuværende CEO for ”Airport Authority” i Hong Kong er blot endnu et eksempel på dette. Den uforudsete finanskrise har tvunget AA helt i knæ, pga. en helt igennem uduelig ny CEO, som kom til i 2008.
Den politiske udnævnte Kenneth Plummer (bah!), samt snesevis af bankdirektører der har kørt virksomheder helt i sænk, og har kostet bankens aktionærer milliarder, men som personligt scorer bonus for to-cifrede million beløb for deres fuldstændige opportunistiske uansvarlige handlinger, er blot nogle få danske eksempler på det samme.
Den komplet uduelige siddende Vestas CEO vil blive FORGYLDT!
1. februar 2012 kl. 21:40
Ingen tvivl om at Vestas er dansk folkeeje med et uhørt stort antal private aktionærer. Jeg selv er nybagt Vestas aktionær, fordi jeg tror på deres forretningsmodel og en god fremtid for et “gammelt” selskab i en branche i rivende udvikling.
Ditlev Engel er naturligt nok skydeskive for de mange spekulanter, der drømmer om hurtige gevinster. Og selvfølgelig laver han fejlvurderinger, ligesom han er tilbøjelig til altid at fremhæve de positive ting og tale lavmælt om de negative. Erfarne investorer forstår nok at skille disse ting ad og se ind bag facaden, for at drage deres egen konklusion. Derimod er der åbenbart mange, som reagerer på overskrifter og hurtige slutninger, og det er nok dem, der skriger højest i medierne.
Det var med velberådet hu, at vi gjorde Ditlev Engel til årets erhvervsmand i Århus for 4 uger siden. At føre Vestas igennem flere års turbulens og alligevel bevare førerpladsen med en historisk høj ordrebog er godt gået. Så jeg tror stadig på, at han er manden der hører til på kommandobroen – med eller uden pressens støtte.
5. februar 2012 kl. 09:12
Hej Jens Chr.
Tak for svar, – enig, – konspirations teorier skal skydes ned, – så må man se om der er nogle forkullede rester der ligger og ulmer eller de dør ud. Den ged er barberet for nuværende.
Når jeg kobler Vestas med Dong er der flere grunde. At Dong er den største køber overhovedet i DK indenfor vindmølleindustrien, – og du bruger det samme argument som andre ” der handles på markedsvilkår”.
Jeg vil da gerne vide hvad der er for nogle markedsvilkår der gør det rimeligt at vælge så totalt eensidigt, – og det er jeg skeptisk overfor. Jeg så A.E. i et interwiev lige efter den første store ordre de gav til Siemens.
Han blev spurgt hvorfor , – og svarede ” det var kærlighed ved første blik mellem Siemens og mig” – og den fik lov at stå, – måske fordi det er en totalt hudløs ærlig udmeldíng om hvorfor prioriteterne blev som de blev – Mod et kærlighedsforhold hører argumenter og samfundssínd op. Og så til den næste konspirationsteori. Siemens har mange korruptionsager kørende i andre lande. Hvorfor skulle de ikke her i dk også forsøge sig med slige salgstrick ? Det ved vi ikke noget om endnu.
Og selvfølgelig ansatte Siemens, med den totale danske medvind i ryggen, mange mennesker i 2011 – og hvis man gør det op ville Vestas nok have ansat tilsvarende hvis de havde fået danske ordrer.
De ville nok ikke havde fyret så mange mennesker nu, – hvis de var blevet en del af Anholtparken. Siemens starter med at fyre 120 mennesker for nuværnede. Og har de indgået aftaler om lærlinge til store anlæg?
For hvorfor får Vestas ikke en del af de danske ordrer, det er en gåde for mig, – som jeg forsøger at grave mig ind i. Det er ligesom blevet vanen at Vestas nedgøres i pressen ( og jeg mener fuldstændig som dig at alle store firmaer skal tæskes med argumenter, kritik og respons – det skal vi allesammen for ikke at falde mentalt i søvn, – men det er som om der er blevet kutume at “frede” de statsejede selskaber. Med DSB som rædsels eksemplet. (Feks. i 1993, var jeg medejer af et konsulentfirma – og vores dagspris for en konsulentdag var 6.000 kr. Jeg mødte en anden konsulent på et kursus, – og han fortalte med nedladende attitude, at han da fik 16.000 for en konsulentdag i DSB for togførere. Og når han tog konen med var regningen på 32.000. )
Jeg kommer i tanke om dette her i bagklogskabens ulideligt klare lys – og i denne sammenhæng, – at vi bliver blinde på samme tid, – vender de åbne øjne eet sted hen, og de blinde de samme steder.
Og der bliver altså ikke gået til stålet i f.m. DONG og AE, – og historisk med DSB hvor der ikke er rokket en tøddel ved den syge kultur.
Og jeg skriver om flere ting fordi verden, os, virksomheder, privat og offentlig hører sammen.
Og der skal gåes til de kritiske makroner hele vejen rundt, vi skal bide os fast og hjælpe hinanden med at få øje på den blinde vinkler