Et nyt ord, faktisk lidt af et nyt begreb kommer buldrende ind i business-Danmarks hjørnekontorer. Det er ordet robusthed. Arbejdsmængden, kompleksiteten i arbejdet og nulfejlspolitikken kræver sin mand som topchef, som CEO. Krisen gør, at der ikke er plads til fejl, beslutningerne skal virke, og de skal virke i første hug. Det skal altså være eksekvering med robusthed.
Kravene til CEO’en i dag er enorme. Uddannelsen, erfaringen fra ind- og udland og netværk er selvfølgelig en meget vigtig ballast at have med i bagagen, når man sætter sig i stolen som CEO i en af de store virksomheder. Men ligeså vigtig er robustheden. Det vil sige evnen og den personlige robusthed til at kunne håndtere ekstremt pressede situationer. Den fysiske modstandskraft.
Og uha-uha, måske fik jeg taget munden for fuld, da jeg et par dage før klokkerne slog 2012-nytåret ind her på bloggen konstaterede, at 2012 ville blive “Business as usual i Mærsk?”
Med en tilføjelse om, at “Ledelsesmæssigt må det dog vurderes, at 2012 bliver et status quo i Mærsk.” Men det var dengang – for fire dage siden. Da lød min foreløbige vurdering for Mærsks 2012 sådan:
“BUSINESS AS USUAL I MÆRSK
A.P. Møller – Mærsk. Et udfordrende år for rederierne, men kapitalstyrken og cash-flowet er så stærkt i Mærsk, at konglomeratet fint klarer sig igennem. Også Mærsk er karakteriseret ved en stærk ledelse, både den daglige ledelse og på bestyrelsesniveau. CEO Nils Smedegaard Andersen synes urørlig på sin post. Formanden Michael Pram Rasmussen går ind i sit niende år på formandsposten. Det er ikke lang tid på denne post i Mærsk, og selv om direktører og formænd har det med at sidde rigtig mange år på posterne i Mærsk, må formanden med sig selv og sine allernærmeste løbende vurdere, hvornår et skifte er “rettidig omhu.” Ledelsesmæssigt må det dog vurderes, at 2012 bliver et status quo i Mærsk.”
To dage inde i det nye år kommer så meddelelsen om, at skibsreder Nils Smedegaard Andersen er sygemeldt en måned med hjerteproblemer. Ingen er imidlertid herre over over sygdom, og Smedegaard kan meget vel være tilbage ved noget nær fuld styrke om en måned, når han genindtager hjørnekontoret i Mærsk-konglomeratet. Men tro mig, der har været optræk til paniklignende tilstande intent i Mærsk, da Smedegaard i juledagene pludselig måtte hasteindlægges.
Både for Smedegaard personligt og virksomheden A.P. Møller – Mærsk er det en påmindelse om, at nok er det vigtigt at få sat en stærk, personlig og karismatisk person ind som topchef i hierarkiet, men det kan være ligeså vigtigt at have etableret en organisation af ledere, som kan drive koncernen videre, selv om et af hjulene i det store maskineri midlertidigt er sat ud af drift.
Sygdom for en topchef kommer selvfølgelig altid ubelejligt, også i dette tilfælde i Mærsks tilfælde. Der er udskiftninger på flere markante poster i virksomheden. Chefen for containerforretningerne, skibsreder Eivind Kolding, er på vej over som ny topchef i Danske Bank, mens chefen for tankaktiviteterne, Søren Skou, nu glider over som CEO for landets største virksomhed, nemlig rederiet Maersk Line. Det vil så yderligere få virkninger længere ude i Mærsk-systemet, eftersom den nye chef for Maersk Tankers skal hentes på de indre linjer.
Nye folk på nye poster er selvfølgelig altid en udfordring i en organisation. Godt nok giver nye folk på nye poster ny energi og vitalitet til en virksomhed, men det giver også uro og det kan koste på kontinuiteten i de initiativer internt i virksomheder, som er sat igang.
Med Smedegaards sygdom, Eivind Koldings farvel til Mærsk og nye folk på nogle af de vitale topposter i Mærsk, er der behov for, at een person – i hvert fald midlertidigt – tager over, og i Mærsks tilfælde er det formanden, Michael Pram Rasmussen. Han får over de næste måneder længere arbejdsdage som samtalepartner for lederlaget. Formanden har selvsagt ikke mulighed for at komme så langt ned i “motorrummet” som den daglige, øverstkommanderende. Derfor handler det for Pram Rasmussen først og fremmest om at have fingeren på pulsen. Han skal have denne særlige føling med, at de respektive chefer på de enkelte forretningsområder har fuldstændig styr på virksomheden internt såvel som eksternt.
For Maersk-koncernen gælder, at det er uhyre vigtigt at spille med så åbne og ærlige kort omkring Smedegaards sygdom som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at det ikke opstår usikkerhed og tvivl, måske ligefrem mistillid til de meddelelser, der kommer fra Esplanaden. Det kræver selvfølgelig en svær balancegang i mellem hensynet til Smedegaard og hans familie og hensynet til skarp kommunikation omkring konsekvenserne for Mærsk-konglomeratet, hvor netop Nils Smedegaard Andersen er den allervigtigste enkeltperson.
Danske erhvervsliv oplever i disse år, at også CEO’ere er mennesker af kød og blod, og at der derfor er eller kan være grænser for, hvor stort et pres man kan lægge på de enkeltes skuldre. Nogle vil mene, at der i dag er for umenneskelige pres på disse topchefer, og hvis de ikke selv evner at sige fra, hvis kroppen ikke kan klare det, går det galt.
DSB oplevede i 2012, at den nye topchef Christian Roslev efter knap tre måneder i CEO-stolen måtte erkende, at han ikke magtede opgaven, og tidligere skibsreder og finansdirektør i Mærsk, Søren Thorup Sørensen, måtte for nogle år siden konstatere, at hans fysiske robusthed ikke var til opgaverne på Esplanaden.
De nye krav til topcheferne kan meget vel indebære, at kandidater til hjørnekontorerne fremover skal igennem særligt grundige lægetjek for at få større sikkerhed for, at også robustheden i kroppen kan klare et krævende CEO-job.

2. januar 2012 kl. 15:29
At folk har svært ved at kende deres egen begrænsning er ikke nogen nyhed.
Kommentatorer har bare så svært ved at se hvad alle andre ved.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
http://www.bridgefiles.net
csdenmark@gmail.com
Skype: csdenmark
3. januar 2012 kl. 09:48
@Claus Sønderkøge.
Tak for dit klarsyn og for dit forsyn Claus Sønderkøge. Det må være dejligt.