Jens Chr. Hansen
Seneste bog:
”Stine Bosse – det handler om at turde”
Af Jens Chr. Hansen og Christian Nørr
Gyldendal, 296 sider
Kr. 299.95
Gæsteblogger:
Bland dig i debatten og bli' gæsteblogger på "Børsen og Bosserne."
Send dit indlæg - eller din ide - til Jens Chr. Hansen.
Årsskiftets højstemthed giver anledning til ikke bare at kigge bagud, men i høj grad også vove at kigge ind i 2012. For hvad sker der i det nye år? Hvad er det for tendenser, vi skal forsøge at fange i 2012? Hvilke topchefer rykker op, hvilke rykker ned, og hvem ryger helt ud? Hvem køber op og hvem bliver solgt? For slet ikke at tale om, hvor fornyelsen – de nye forretninger, den nye optimisme – skal komme fra?
Du er meget velkommen til at komme med dit bud, og du er selvfølgelig også velkommen til at skyde mine signaler for 2012 i sænk.
Personligt håber jeg selvfølgelig som alle andre, at vi kommer til at opleve et stemningsskifte til det bedre i 2012, men jeg må også indrømme, at når jeg slår følelserne og de naive forhåbningerne fra og i stedet foretager et koldt og kynisk realitetscheck, så ser 2012 temmelig sort ud. I den forbindelse lægger jeg rigtig meget vægt på de meldinger, som kommer fra topcheferne, både fra den finansielle verden og fra den industrielle verden. Og her er billedet (næsten) entydigt. Entydigt pessimistisk. Faktisk kan jeg ikke erindre mig en eneste af de topchefer, som jeg har talt med over de seneste måneder, som ser en økonomisk vending i 2012. I bedste fald måske i 2013.
Når man tænker på, at vi har haft en af de værste økonomiske og finansielle kriser i nyere tid, kan man undre sig over, hvor roligt der faktisk er i toppen af dansk erhvervsliv. Nuvel, der har været et par udskiftninger hist og her, men påstanden om, at lunten er blevet kortere, at topcheferne i dag ryger hurtigere ud end tidligere, hvis de ikke præsterer, synes ikke at holde. Og trods fortsat krisestemning også i 2012 tyder meget på, at der også i det nye år vil være overraskende roligt i business-toppen.
Makroøkonomisk står vi midt i suppedasen. Der er ingen vækst, i hvert fald ikke i Europa, og signalerne fra den amerikanske økonomi skifter fra optimisme den ene dag til stærk pessimisme den næste. Ingen tror på, at 2012 bliver et jubelår. Men mindre kan også gøre. Frygten er selvfølgelig, at 2012 bliver værre end 2011. Derfor kan det vise sig, at vi i 2012 skal være glade for lidt. Og det kunne være en længere periode på flere måneder, hvor nøgletallene samstemmende viser en svag opadgående tendens.
I dette, krisens fjerde år, kan det vise sig naivt at håbe på en vending, hvor svag den end måtte være. De nye økonomier i de tidligere udviklingslande som BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) er trods de imponerende vækstrater endnu alt for små til at kunne trække den amerikanske og europæiske økonomi op i tempo. Det kan kun de to ramponerede verdensdele selv. Og det vil sige, at USA og Europa først skal have orden i eget hus, dvs. styr på gældssituationen, før amerikanerne og europæerne igen for alvor kan trække i spenderbukserne.
Her er et par fixpunkter på virksomhedsniveau, et par nedslag på det nye år, 2012, som er værd at have et øje på. Virksomheder som af den ene eller anden grund må formodes at bidrage til overskrifterne i Business-sektionen i 2012.
NY FORMAND I NOVO?
Novo Nordisk. Meget imponerende, at vores absolutte flagskib i erhvervslivet foreløbig har klaret sig så flot igennem kriseårene, selv om netop medicinalindustrien, der jo i høj grad er hægtet op på de offentlige kasser, traditionelt ikke påvirkes så voldsomt af de forskellige konjunkturcykler. Novo Nordisk har en stærk og stabil daglig ledelse, mens Novo-bestyrelsen er mere usynlig. Et skifte på formandsposten trænger sig på, og det kan meget vel komme allerede i 2012. Aktien er dyr målt på de forskellige nøgletal, og fejler Novo derfor på et eller flere områder, kan det i værste fald sætte et kursskred i gang.
BUSINESS AS USUAL I MÆRSK
A.P. Møller – Mærsk. Et udfordrende år for rederierne, men kapitalstyrken og cash-flowet er så stærkt i Mærsk, at konglomeratet fint klarer sig igennem. Også Mærsk er karakteriseret ved en stærk ledelse, både den daglige ledelse og på bestyrelsesniveau. CEO Nils Smedegaard Andersen synes urørlig på sin post. Formanden Michael Pram Rasmussen går ind i sit niende år på formandsposten. Det er ikke lang tid på denne post i Mærsk, og selv om direktører og formænd har det med at sidde rigtig mange år på posterne i Mærsk, må formanden med sig selv og sine allernærmeste løbende vurdere, hvornår et skifte er “rettidig omhu.” Ledelsesmæssigt må det dog vurderes, at 2012 bliver et status quo i Mærsk.
MARKANT STILSKIFTE I BANKEN
Danske Bank. Storbanken bliver så absolut et af de mest spændende selskaber at følge i 2012. Overraskelsen over skiftet både på topchefposten og formandsposten har endnu ikke lagt sig, og foreløbig har omverdenen sandsynligvis kun hørt en lille del af, hvad der konkret er foregået bag kulisserne, da denne rokade skulle bankes på plads. Den helt nye ledelsesduo i banken, formanden Ole Andersen og ordførende direktør Eivind Kolding, er begge kendte for at være handlingsorienterede, og derfor må man forvente nogle meget store strategiske beslutninger i 2012. Omkostningerne vil selvfølgelig komme i fokus, men fokus vil der også være på lederlaget lige under Eivind Kolding. Altså om den nye top i Danske Bank kan holde sammen på lederlaget.
NØDVENDIG JYSK STORFUSION
Bankverdenen i øvrigt. De tre jyske banker, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, må nødvendigvis hver især gå og tygge lidt på fremtiden. Og måske den store beslutning allerede skal tages i 2012, hvor to af disse – eller dem alle tre -skal gå sammen i en jysk, slagkraftig storbank. Bankverdenen vil fortsat være under et hårdt pres også i 2012, og derfor kan vi næppe undgå krak og/eller fusioner.
EX-BANKBOSSER I RETTEN
Finansiel Stabilitet. Afviklingen af syge banker og oprydningen efter dårligt drevne banker er kun lige begyndt. Den proces vil fortsætte mange år frem. 2012 må forventes at blive året, hvor yderligere et antal ex-bankledelser, som eksempelvis fra Amagerbanken og Capinordic Bank, bliver præsenteret for udkastet til en lang og opslidende retssag.
BESÆTBEVÆGELSE MODNES
Occupy Wall Street. Den verdensomspændende protestbevægelse har fat i meget folkelig sag, og derfor vil bevægelsen næppe dø, men tværtimod blive endnu stærkere i 2012. Måske i en anden form og i en endnu stærkere organiseret bevægelse. Den brede folkelige appel gør, at også verdens ledende politikere lytter til denne græsrodsbevægelse.
LARS ROHDE SOM NATBANK-DIREKTØR?
ATP. Stor styrke, betydelig ledelseskraft. 2012 kan dog blive året, hvor ATP skal se sig om efter en ny topchef. Den nuværende Lars Rohde, har både alderen og gennemslagskraften til at overtage jobbet som chef for Danmarks Nationalbank. Den nuværende, Nils Bernstein, fylder 70 år om et år, og det betyder, at statsminister Helle Thorning Schmidt skal have fundet sig en ny centralbankchef i løbet af 2012. Det job synes at stå mellem Lars Rohde og departementschef i erhvervs- og væksministeriet, Michael Dithmer.
FORMANDSSKIFTE I VESTAS UUNDGÅELIGT
Vestas. Både formanden Bent Erik Carlsen og topchefen Ditlev Engel synes ligesom katten at være udstyret med ni liv. Utallige gange er den ene eller dem begge to af omverdenen blevet sat fra bestillingen, men duoen styrer fortsat Vestas. Det er dog et Vestas i krise, i hvert fald image- og kursmæssigt. Og det kan duoen ikke overleve i 2012. Problemet er, at en udskiftning af dem begge to på samme tid for alvor vil efterlade signalet af et Vestas i krise. Et skifte på formandsposten, hvad der er det mest sandsynlige i 2012, vil næppe betyde det store for kursdannelsen på Vestas-aktien. Vestas betragtes af mange som moden til overtagelse, den lave kurs taget i betragtning. Men hvis man kigger rundt blandt de store og ledende vindmøllekoncerner synes faktisk kun de kinesiske statsvirksomheder inden for vindmølleindustrien at være oplagte købere af Vestas. Men kan man virkelig forestille sig det? At kinesere overtager en folkeaktie og et nationalt klenodie som Vestas?
HOLDER GRUNDFOS-TOPCHEFEN TIL UROEN?
Grundfos. Den globale pumpefabrik kører økonomisk glimrende, trods til tider kaotiske tilstande i bestyrelsen og i ejerforholdene. Den mangeårige førstedirektør og familieoverhovedet, Niels Due Jensen, har vundet magtkampen med bestyrelsesformanden i Grundfos A/S, Lars Kolind, som er på vej ud. Det store spørgsmål er dog, om det skaber den nødvendige ro, og om Lars Kolind har stået alene med sin kritik. 2012 vil vise, om uroen og Niels Due Jensens åbenbart enevældige styre påvirker den daglige ledelse med topchefen Carsten Bjerg i spidsen. Lakmusprøven for Grundfos i 2012 bliver således, om Carsten Bjerg også er topchef, når 2012 rinder ud.
UDRENSNING I TORM-TOPPEN
Rederiet Torm. 2012 kan blive endnu mere dramatisk end 2011. Kogt ned til en enkelt suppeterning handler det om, hvorvidt Torm kan overleve som selvstændigt selskab. Rederiet skal have milliarder i frisk kapital i 2012, men hvor finder man så mange risikovillige penge. Meget tyder på, at bankerne helt overtager styringen i Torm, skaffer sig af med den besværlige storaktionær Gabriel Panayotides og skifter det meste af bestyrelsen ud.
ALM BRAND MED NYT ANSIGT
Alm. Brand. Koncernen som sådan er ikke overlevelsestruet, men på grund af fortsat store problemer i Alm. Brand Bank halter det med sammenhængskraften i finanskoncernen. Det er svært at tro på, at Alm. Brand-strukturen også overlever 2012, og det vil uvægerligt føre til udskiftninger i toppen af koncernen.
TOPDANMARK I NY EJERSTRUKTUR?
Topdanmark. Velkørende og økonomisk forsvarlig drevet som altid. Dog presser en af de store ejere, den finske Sampo-koncern med en ejerandel på 20 procent voldsomt på for at indlemme i Topdanmark i Sampo-familien. Det kan få interessante følger. Sampo-styrmanden, Bjørn Wahlroos, er nemlig bestyrelsesformand i Nordea, og mens Nordea har et distributionssamarbejde med forsikringsselskabet Tryg, er Topdanmark koblet op på et samarbejde med Nordeas største konkurrent, Danske Bank. Det kan være lidt at en gordisk knude at få det til at gå op.
PARKEN – EJERKREDS FASTLÅST
Parken. Også her handler det om at få en gordisk knude til at gå op. Den største aktionær, LD-fonden, på den ene side og de to fabrikanter, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, på den anden, hader hinanden af et godt hjerte. Det mest naturlige ville selvfølgelig være at købe selskabet af Fondsbørsen og udvikle selskabet i privat regi. LD vil hellere end gerne ud af den investering, men ikke til de nuværende meget lave kurser. De to fabrikanter har i den grad forkøbt sig på Parken, og dermed er det en ulykkelige historie for alle tre store aktionærer. De låser så at sige hinanden indbyrdes. Den eneste løsning synes at være, hvis der kommer en helt fjerde investor ind fra højre, men denne ridder på den hvide hest er ikke sådan til at få øje på. Og det betyder, at Parken sandsynligvis fortsat dalrer af sted også i 2012.
Ovennævnte er blot et lille udsnit af de selskaber, som vil påkalde sig særlig stor opmærksomhed i 2012. På det mere brede perspektiv vil jeg formode, at der i 2012 kommer betydeligt mere fokus på de erhvervsdrivende fonde og deres aktive ejerskaber i Danmark. Det viser sig nemlig, at netop denne ejerform er et særdeles stærkt bolværk ikke bare over for kriser af forskellig slags, men også over for faren for, at de danske erhvervsklenodier ryger til udlandet.
Men eet helt år byder som regel også på gedigne overraskelser, som spåmænd og -koner, ikke har fantasi til at forestille sig. Så værgso’ – fortsat gerne listen med bud på, hvad og hvor det sker i business-Danmark i 2012.
30. december 2011 kl. 18:32
Det er bedre med en djævel, man kender, end med en djævel, man ikke kender.
Der tales meget om året 2012. – Men nej, verden går ikke under, skønt Mayaindianernes kalender løber ud i 2012. – Vi må se det positive i de transformationer, der nødvendigvis må komme og se i enhver forandring en mulighed.
Menneskeheden står ansigt til ansigt med de nøgne kendsgerninger: En værdikrise, dvs. kuldkastelse af overdimensionerede værdier, forvirring, frygt, kaos. – En periode med fysisk og psykisk ?oprydning? og en ødelæggelse af langvarige, destruktive situationer er ved at ske, som KAN føre til frihed og en ny begyndelse. En sådan spændingsfyldt tid med angst/frygt, sorg og håbløshed kan – hvis tilstandene erkendes, accepteres og transformeres – blive til en meget frugtbar udviklingsperiode.
Og – der er gode muligheder for afklaringen af destruktive og problemfyldte situationer, som over en lang tid har opbygget et efterhånden uudholdeligt pres. – Tilstandene, al forvirring, utilfredshed og konflikter, bliver ofte værre og tilspidser sig, før det bliver bedre. En byld svulmer op, før der går hul i den, så giften (frygt, frustration, magtbegær, korruption m.m.) kan komme ud og der sker en helbredsproces.
Tingene sker, fordi VI ALLE har brug for at lære af begivenhederne. Hvis vi erkender og accepterer denne universelle lov i vort indre og i den ydre verden som den værdifulde gave, den i virkeligheden er og handler intelligent og diplomatisk, så kan en befrielse fra ?lænkerne? ske.
Der er ingen opskrift på succes, udover en ubetinget accept af livet og at ændre, hvad du kan ændre og acceptere, hvad du ikke kan ændre. – GODT NYTÅR!
1. januar 2012 kl. 11:16
Ja jeg har også hæftet mig ved den ildevarslende ro på dødsgangen.
Til din information så er prisen på jernmalm ved at skvatte sammen – det var så det håb om vækst i Kina. Og Torms sidste håb for stadig stigende skrotpriser.
Holde SAMMEN på lederlaget i Danske Bank – nok nærmere at skille dem ad – både kollektivt og individuelt: Jeg mener – af med hovedet.
Spar Nord med på den galej? Jeg har min tvivl.
Mærsk ser jeg noget anderledes: Man er midt i en omstilling på containermarkedet, der vil rive suttekluden fra konkurrenterne.
2. januar 2012 kl. 10:42
Ikke megen børs- eller kurssnak herfra.
Hvad er det ordet krise betyder?
Og hvordan var det med “ulven kommer”?
Og hvad betyder disse år for os allesammen?
For mig at se – en enestående chance for at lære en masse, som vi godt vidste, men har glemt midt i forbrugerræset og de vilde stigninger i priser og indtægter?
Og så kan man ikke gå på vandet længere! Ærgerligt! Men man ku også lære sig at gå på landjorden igen, måske.
Markedets spekulanter, og nvanlig de ustyrlig grådige, som uden moral vil tjene penge på alt og alles ulykker, har jeg ikke noget til overs for – jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan man helt afskaffer dem/systemet!
Men hvad med en tid med (gerne lang) uden prisstigninger og stigninger i alt, produktion, nationalprodukt, skatter etc. etc. – som kan bruges til en omstilling, mange allerede har fundet frem til, nemlig at alt godt kan fungere med SMÅ stigninger overalt, satse på kvalitet og udvikling frem for volumen (som jo er det nemmeste) – og det er hele vejen igennem, i hjem, på plejehjem, i kommuner, regioner, stat, lande etc. (hvorfor SKAL der hele tiden flere penge til, navnlig i det offentlige, hvad med at gå den anden vej – “hvad kan vi få for de penge vi har/hvor mange gamle love kan vi slette for hver ny/hvor få nye detaillovgivninger er uundværlige? etc. etc.!
Prøv at se50-100 år tilbage, og se så igen på samfundet idag!
Hvad med etik/moral/ansvar etc.
Personlig kan jeg kun spise mig mæt hver dag, og kun have så og så mange stk. tøj på, hver dag!
Og det behøver overhovedet ikke være surt eller uden udvikling og fremgang – der er masser at rette op på personligt, og uden at skulle øge købekraft, betalt med bl.a. børns livskvalitet.
Bare et lille, ikke særlig surt opstød, fra een, der har levet længe nok til at forskellige måder at leve og opføre sig på.
Ib Johansen
2. januar 2012 kl. 12:02
@Ib Johansen
Jeg tror, at du har fat i noget. Også selv om det lige pt. er lidt diffust. Men efter en periode med et vildt overforbrug, hvor vi alle har købt ting, som vi basalt set absolut ikke har haft brug for, og hvor vi allesammen bare har købt for at købe.Og fordi vi kunne: “Because I could,” som det så enkelt udtrykkes, når vi ikke rigtig kan få tingene til at hænge sammen og ikke kan forklare et menneskes gøremål.
Jeg ved ikke, om vi er på vej ind i en ny minimalistisk og etisk hellig periode. Jeg vil tillade mig at tvivle.
Men jeg tror i hvert fald meget på, at vores tankegang som forbruger har ændret sig. At vi bliver mere bevidste om, hvad vi køber.
Og ja, det vil nok gå ud over verdenshandelen. Men hva’ så? Har vi virkelig brug for meget af alt det ligegyldige stads, som eksempelvis det kinesiske økonomiske mirakel frembringer?
Makroøkonomisk giver det selvfølgelig voldsomme udfordringer. Det kan nemlig betyde, at den globale økonomi går i recession over en længere periode på måske to-tre år, og i en fri markedsøkonomi handler det hele tiden om at frembringe vækst. Alt andet end vækst er tilbagegang.
2. januar 2012 kl. 17:15
Tak for ordene, Jens Chr. Hansen, de må gerne brede sig lidt rundt!
Ib Johansen