Jens Chr. Hansen
Seneste bog:
”Stine Bosse – det handler om at turde”
Af Jens Chr. Hansen og Christian Nørr
Gyldendal, 296 sider
Kr. 299.95
Gæsteblogger:
Bland dig i debatten og bli' gæsteblogger på "Børsen og Bosserne."
Send dit indlæg - eller din ide - til Jens Chr. Hansen.
Danske Banks nye topchef Eivind Kolding kan ligeså godt vænne sig til det. Ligesom landsholdschefen Morten Olsen må affinde sig med, at samtlige danske fodboldaffiniados har en klar holdning til landsholdets startopstilling, har danskere i alle samfundslag en klar holdning til storbanken og dens ansigt udadtil.
Eivind Kolding skal vænne sig til at være en offentlig person – endnu mere end han er det i dag – som alle har en mening om.
Først skal han vænne sig til, at hæren af eksperter, kommentatorer (mig selv iberegnet) og andre iagttagere har en klar mening om, hvorvidt han nu også et godt valg og det rigtige valg til posten som ordførende direktør i Danske Bank. Men udover underholdningsværdien i disse mange analyser giver det ikke rigtig mening. Når en bestyrelse ansætter sin administrerende direktør er det selvfølgelig det rigtige. Netop valget af CEO er bestyrelsens måske allervigtigste enkeltopgave, og derfor er valget af CEO pr. automatik det rigtige. Det er den person som ejernes tillidsfolk i bestyrelsen har valgt som den øverst ansvarlige for de daglige operationer.
Med den vigtige tilføjelse af, at det selvfølgelig kun er det rigtige indtil det modsatte gør sig gældende, indtil fejlene dukker op, og indtil kritikken over foretagne dispositioner hagler ned over virksomheden. Og så vil alle selvfølgelig kunne konstatere, at det var det helt forkerte valg.
Set i det lys kommer Eivind Kolding til på det rigtige tidspunkt. Danske Bank har fået smæk i nu tre år, imaget er i bund, aktiekursen hænger efter konkurrenternes og selvtilliden i den tidligere så stolte bank er ikke, hvad den har været. Man kan sige, at fejlene er gjort, nu står den på reparation og oprydning. Og det giver Eivind Kolding en motorvej at operere på.
Blandt Eivind Koldings absolut første opgaver bliver at slimline og trimme en overvægtig storbank. Arbejdet skal gøres smartere (læs: billigere.) Det kan være på de indre linjer, på IT-siden, i hovedkontorsfunktionerne, men et godt gæt er også, at filialstrukturen skal have en kærlig hånd, og det vil uvægerligt føre til markant færre jobs i Danske Bank. Hvor mange er det endnu for tidligt at gisne om, men skal Danske Bank ramme indtjeningsniveauet hos de konkurrerende nordiske storbanker, kan vi tale om nedlæggelse af samlet set tusindvis af job.
Eivind Kolding vælger klogeligt i første omgang at tale om de store linjer og være så lidt konkret som muligt. Dels tiltræder han officielt først den 15. februar 2012 dels er det næppe klogt på førstedagen at gå i krig med den 20.000 mands store besætning i Danske Bank. Derfor vil udspillet om en forøget indtjening, herunder måske en ændret prisstruktur, lavere omkostninger og en mere omkostningsskarp måde at drive banken på først komme, når han har siddet de berømte 100 dage i chefstolen. Altså et større konkret udspil i maj-juni 2012 – før sommerferien.
Danske Bank skal have løftet sin indtjening ganske markant. Konkurrenten Nordea opererer med et indtjeningsmål, der betyder, at investorerne, dvs. aktionærerne, skal have et afkast på 15 procent om året. Og når Nordea og andre svenske banker har dette mål for indtjeningen over de næste år, må også Danske Bank har mindst denne målsætning som en ambitiøs bank.
Eivind Kolding kan måske komme til at profitere af, at det ikke står helt så slemt til med Danske Bank som imaget og kursudviklingen ellers tilsiger. At den mangeårige topchef Peter Straarup faktisk afleverer en bank i en bedre forfatning end omverdenen ser den. Det er den analyse, som Eivind Kolding sammen med sin nye formand i banken, Ole Andersen, skal igennem over de næste måneder. Men begge d’herrer er kendte for at være i besiddelse af evnen til at tage drastiske beslutninger, begge har evnen til at eksekvere. Og derfor passer det team godt for Danske Bank på et tidspunkt, hvor den helt store opgave bliver at konsolidere banken – hvor øjnene først og fremmest skal være stift rettet mod bundlinjen.
Eivind Kolding har i de foreløbige signaler meldt forsigtig ud, men når historien om Danske Bank-turnarounden skal skrives om tre, fire år er der næppe tvivl om, at Eivind Koldings aftryk i banken vil være at sammenligne med den kulturrevolution, han stod i spidsen for i Maersk Line. En slankning, som førte til 7.000 færre job.
Det særegne skifte i toppen i Danske Bank er ganske opsigtsvækkende. Det er er faktisk historisk. Ikke bare, at bestyrelsesformanden træder ned fra formandsstolen for at sætte sig i direktørstolen, men også, at storaktionæren i Danske Bank, A.P. Møller – Mærsk, ser ud til at tage et fastere greb om banken. Mærsks nuværende finansdirektør Trond Westlie træder således ind i Danske Bank-bestyrelsen.
Udadtil hedder det selvfølgelig, at det er Danske Bank-bestyrelsen, der har valgt at ansætte Eivind Kolding. Sådan er den officielle procedure. Men det er næppe forkert at antage, at netop dette valg i den grad har været oppe og vende i A.P. Møller – Mærsk-bestyrelsen, at Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen i spidsen har skullet nikke ja til beslutningen. Det er ingen hemmelighed, at Mærsk-toppen har været særdeles utilfreds med udviklingen i Danske Bank de seneste tre år. Mærsk har en ejerandel i banken på mindst 22 procent. Og pokker stå i at binde op i mod 20 mia. kr. i en bank, hvor afkastet de seneste 10 år har ladet meget tilbage at ønske.
Så rokaden er nøje koordineret og godkendt i Mærsk-systemet. Om den gamle skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller også konkret har været direkte involveret er dog yderst tvivlsomt, men han er selvfølgelig efterfølgende orienteret om det historiske skifte i toppen af den bank, som hans far, A.P. Møller, sad for bordenden i over en periode på flere årtier.
Eivind Kolding-indtoget i Danske Bank varsler også nye tider i og med, at han ikke er den traditionelle kreditbisse i førerstolen, som hans forgængere har været det. Kolding må formodes i højere grad at skulle udføre rollen som den klassiske leder frem for den hårde banknyser. Det betyder, at han har hårdt brug for lederlaget lige under sig. Og herunder også de to, som var i spil som afløser for Peter Straarup, nemlig Tonny Thierry Andersen og Thormas Borgen. En af de allerførste opgaver bliver at få disse to til at blive i banken for derved at skabe den nødvendige kontinuitet i de daglige bankforretninger.
Den nuværende topchef, Peter Straarup, som dog fungerer som ordførende direktør frem til 15. februar, er fra den ene dag til den anden historie i den bank, som har været hans liv i 43 år. Ingen har spurgt Straarup om det markante skifte på direktions- og bestyrelsesniveau. Og hvis nogen spurgte ham, ville han sikkert behændigt undvige med en bemærkning om, det nok ikke er hans bord. Men det må være mærkeligt sådan fra den ene dag til anden anden at være helt ude af centrum for beslutningerne i Danske Bank.
19. december 2011 kl. 20:38
Opvokset og udviklet i Mærsk er EK næppe helt blind for nødvendigheden af “det gode købmandsskab”, i.e. en handel er kun en god handel, når både køber og sælger er godt tilfredse. Dette indebærer selvfølgelig, at man skal kunne se sine kunder i øjnene også dagen efter en aftale er indgået og ikke blot henvise til, at “loven er overholdt til punkt og prikke”. At disse simple ting til en vis grad har været glemt i en periode burde EK ikke være helt uvidende om, da han i mere end 10 år har påtaget sig et bestyrelsesansvar uden tilsyneladende at have formået at gøre noget ved denne tingenes tilstand.
20. december 2011 kl. 03:09
1. Når man skal renovere en virksomhed så er virkeligheden ALTID værre end de største pessimister havde forestillet sig.
2. Straarup har reelt været en zombie siden han pressede Hr. Møller til at skyde flere penge i fallitboet.
3. Tiden siden 2008 har været brugt til først at skifte bestyrelsen ud – brik for brik.
Nu er direktøren væk, så kommer vi til laget derunder.
Mon ikke de nævnte f.eks. Thierry Andersen snart får en ubetvingelig lyst til at kaste sig over champignondyrkning eller lignende.
4. Udpegningen af Ole Andersen – med baggrund i kapitalfonde – tyder på at Danske Bank konglomeratet skal skilles ad i reservedele – og sælges som sådan. Jeg tror f.eks. ikke meget på handelsafdelingens fremtid.
5. Selvfølgelig skal noget der minder om hver anden medarbejder væk. (Ca. overbemandingen af danske banker ift. svenske)
6. Der skal laves om på de idelige skideballer fra Nationalbanken. Det er uholdbart, at Danske Bank på den måde spiller hazard med valutabalancen.
I Oktober 2008 var valutakassen suget tom – med et massivt devalueringspres – reddet på målstregen af Regering, Folketing og allierede.
Fra Juni 2008 er valutakassen på 500 mia. og nu er risikoen for en revaluering af kronen overhængende.
20. december 2011 kl. 17:40
@Peter Hansen. Det lyder som om du har en personlig erfaring med Danske Bank eller måske kender til en særlig case. Du skal være velkommen til at beskrive den her.
20. december 2011 kl. 21:11
En meget speciel branche
Der er rigtig mange ting den gode Eivind Kolding kunne tage fat på.
For eksempel læser til min forundring at Danske Banks direktør Peter Strårup bliver belønnet for sit arbejde med en årlig pension på ikke mindre end 3 millioner kr.
Jamen hvad i himlens navn tænker de dog på i den bank, når man tager i betragtning at selvsamme direktør efterlader en bank som i hans tid har tabt adskillige milliarder hvoraf en stor del skyldes hans forfejlede dispositioner.
Der findes ikke mange andre brancher hvor man så rundhåndet belønner dårlig ledelse med en så gylden aftrædelsesordning.
De fleste andre ville med god ret have sparket en sådan person ud uden mere end et par måneders løn.
Tænk hvad den mands storhedsdrømme har kostet for aktionærernes indskud og senere de ansattes job som nu forsvinder i tusindvis som et led i bankens genopretning.
Normalt er det kun indenfor det offentlige at man finder så generøse ordninger med at forgylde ledende personer som har påført selskabet store tab, og noget kunne tyde på at der findes en bundrådden kultur blandt de ledende personer i den danske finansverden.
Jeg har dog et håb om at den gode Hr Møller har sat så meget præg på Eivind Kolding at denne praksis snart vil stoppe i hvert fald indenfor den Danske Bank
21. december 2011 kl. 06:11
Durup: Jeg tror det er noget andet, der gør sig gældende.
Man skal have Straarup væk inden man kan gå i flæsket på de underordnede, så man kan få flere af de lumre sager frem.
Der er jo f.eks. ikke nogen tvivl om at Stein Bagger-sagen har passeret Straarups skrivebord.
Man låner altså ikke bare ½ mia. ud som assisterende kassemedarbejder i Vorupør.
Det er så toppen af isbjerget; men så længe Straarup sidder der, så er der ikke nogen muligheder for at komme til de papirer, der har været gemt lidt væk.
Problemet er, at Straarup har siddet i en rum tid med adgang til makulatoren.
Når man ser Finanstilsynets inspektionsrapporter, så er det åbenbart en dårlig vane med dokumentation.
http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurderinger-af-finansielle-virksomheder/2011/VU-Danske-Bank-Privatkunder.aspx
Jeg citerer:
“Finanstilsynet gav ved inspektionen i marts 2010 banken påbud om at forbedre bevillingsgrundlag og kreditstyring, særligt med henblik på at identificere svagheder og sikre et passende opfølgningsniveau i engagementer med svaghedstegn. Bankens bevillingsgrundlag og kreditstyring af privatkunder, navnlig opfølgning, forekommer fortsat noget mangelfuld, men der er tegn på forbedringer i forhold til inspektionen i 2010. Det er tilsynets indtryk, at bankens identifikation af risici i svage sager er blevet bedre. Undersøgelsen viste, at banken har et efterslæb med hensyn til datakvalitet og udvikling af systemer til kreditområdet.”
Endvidere:
http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurderinger-af-finansielle-virksomheder/2011/VU-Danske-Bank-IRB-omraadet.aspx
Citat:
“Banken har planlagt en række ændringer, der vil adressere de problemer, som Finanstilsynet har konstateret. Samlet set vurderer Finanstilsynet dog, at usikkerheden forbundet med anvendelsen af IRB-metoden har vist sig at være større end hidtil antaget. Finanstilsynet har derfor påbudt banken, at den i sin opgørelse af solvensbehovet skal tage højde for den øgede usikkerhed.”
Hvad siger andre?
http://nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/NBe_tale_Finansraadet_2011_1205/$File/tale_NB_dk.pdf
Citat:
“Pengeinstitutterne skal selvfølgelig foretage den fornødne kreditvurdering af
projekterne, men det er ikke god kreditvurdering, hvis en sådan foretages en
bloc og ikke individuelt”
Et eller andet ravruskende galt er der.