Jens Chr. Hansen
Seneste bog:
”Stine Bosse – det handler om at turde”
Af Jens Chr. Hansen og Christian Nørr
Gyldendal, 296 sider
Kr. 299.95
Gæsteblogger:
Bland dig i debatten og bli' gæsteblogger på "Børsen og Bosserne."
Send dit indlæg - eller din ide - til Jens Chr. Hansen.
Bankdirektører er ikke, hvad bankdirektører har været. Bankdirektørtitlen er efter finanskrisen ikke helt så kraft- og magtfuldt som for bare fire-fem år siden. Ikke desto mindre er topjobbet i Danske Bank blandt de absolut mest tillokkende i Danmark. Ordførende direktør i landets største bank er den højest profilerede koncernchef i Danmark, også selv om andre danske koncerner som Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller har flere medarbejdere og betaler en højere hyre til indehaveren af hjørnekontoret.
Honoreringen som CEO i Danske Bank er vigtig, men ikke altafgørende. Og tror man som ny topchef på banken, vil aktieoptionsprogrammet i den grad kunne give en klækkelig gevinst.
På samme måde som både Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vil gå gennem ild og vand for at nagle sig fast til statsministertaburetten, så er hjørnekontoret i Holmens Kanal i det indre København med udsigt til Nationalbanken den ultimative topchefpost i business-Danmark. Men ligesom i DSB kræver CEO-jobbet i Danske Bank en betydelig grad af robusthed. Een ting er således de faglige kvalifikationer, men vigtigt er også holdbarheden og sejheden, besiddelse af den nødvendige brutalitet og den fine forståelse af, at Danske Bank ikke bare er en virksomhed, men et stykke af Danmark.
Danske Bank har som privat- og erhvervskundebank en ekstrem bred berøring med store dele af det danske samfund med dets i alt 21.000 medarbejdere (heraf 6.000 medarbejdere i den danske del af banken) og kontakt til et par millioner danskere. Danske Bank-chefen skal tidligt og silde forholde sig til samfundsøkonomien, tab på landbruget, tab på ejendomssektoren, bankrenten, gebyrer med videre og så skal han – eller hun – påtage sig arbejdet med at være hele branchens ansigt udadtil som formand for brancheforeningen Finansrådet. Danske Bank og Nordea skiftes om den tjans.
Derfor er den nye Danske Bank-topchef det absolut hotteste samtaleemne i erhvervslivet lige nu. Danske Bank-bestyrelsen har svajet lidt i vinden i forbindelse med genbesættelse af posten som ordførende direktør efter den mangeårige topchef, Peter Straarup, som stiger ned fra tronen i den første del af 2012. Danske Bank-formanden ser ud til at tøve, og det har fået spekulationerne til at køre lystigt på rygtebørsen. Foreløbig har 10-15 emner i topchefkredsen på skift været bragt i omløb.
I sidste uge rapporterede rygtebørsen, at den tidligere Danisco-direktør Tom Knutzen havde fået jobbet tilbudt, men sagt pænt nejtak. Tidligere har det lydt, at det varmeste bud var ATP-chefen Lars Rohde, mens andre vil vide, at Eivind Kolding selv har været på jagt efter Nordea Danmarks direktør Michael Rasmussen. TDC-chefen Henrik Poulsen har været nævnt, ligesom også Danfoss-chefen Niels B. Christiansen, Carlsbergs næstkommanderende Jørn P. Jensen, og også formanden selv, Eivind Kolding, har været nævnt som kandidat. Endelig skal man selvfølgelig heller ikke afskrive de to interne kandidater Tonny Thierry Andersen og Thormas Borgen. Den lange udvælgelsesproces tyder dog mest på en ekstern kandidat som favorit.
Det er sandsynligt, at alle disse mange navne, og hertil også en håndfuld udlændinge, i alt 15-20 stykker på et tidspunkt har figureret på en bruttoliste, hvorefter searchfirmaet Russell Reynolds, som er sat på opgaven med at stykke en endelig liste til bestyrelsen sammen, leverer tre-fire velkvalificerede navne til bestyrelsesformanden. Det må være sket nu.
Det særlige ved dette job er, at Danske Bank-formanden sandsynligvis i forvejen er bekendt med de kandidater, som kan komme på tale, men ved at skubbe et eksternt search-firma ind i processen, kan der foretages en mere efterforskningsagtig undersøgelse af kandidaterne. Det store spørgsmål er, hvornår den nye chef kan tiltræde. Det vil være uholdbart med en længere periode end højest tre-fire måneder. Danske Bank står med enorme udfordringer – der skal tages afgørende beslutninger her-og-nu.
Faktisk begynder det at haste.
13. december 2011 kl. 08:23
Du går ud fra nogen forudsætninger, som ikke nødvendigvis er opfyldt.
1) At der overhovedet SKAL være en Danske Bank.
Danske Bank er “to big to fail”? Måske, måske nærmere “to big to survive”!
Det er uholdbart at én virksomhed kan rive landet med sig i dybet.
2) Du antager, at en kvalificeret kandidat overhovedet kan findes. Hvem i alverden vil bruge kræfter på en absolut håbløs opgave som at redde Danske Bank?
Nationalbankens seneste tiltag med at belåne “gode” udlån – som om Danske Bank havde nogen af dem tilbage: Danske Bank har en balance med egne flexobligationer som aktiver – dvs. udlån til fallenter.
3) Aktieoptionsprogrammet er interessant? Aktiekursen knalder rundt i 70′erne og kommer reelt ikke ud af stedet, fordi enhver reel bevægelse vil være hurtigt mod nul.
Der ér ikke dækning i Danske Bank.
Du har ret i at det begynder at haste – Straarup har været en mumie længe – mindst siden Kolding blev bestyrelsesformand.
Det er også derfor jeg tror man reelt har opgivet tanken om en Danske Bank – undtagen som afviklingsselskab.
14. december 2011 kl. 07:08
I denne forbindelse er det værd at notere sig:
http://dl.dropbox.com/u/33226516/Renter%20og%20nationalbank.pdf
De korte statsobligationer synker rentemæssigt som en sten – hvilket er naturligt nok eftersom Nationalbanken har sat renten ned med ½-2/3% i de sidste 2 måneder.
Eurouro? Tjo….
Det forklarer også at pengene flygter mod Norge med 170 mia.
Men det forklarer IKKE, hvorfor den lange (10årige) statsobligation ikke rør sig af flækken. Ydermere ryger indskudsbeviserne op med 50 mia. kr.
Næ, forklaringen er nok, at Danske Bank har lavet sin helt private kreditklemme – ingen vil låne Danske Bank penge – heller ikke til på torsdag.
Renten på de korte udlån mellem bankerne er ellers til at tale med – for nu at sige det mildt.
Det er også svært at komme med en positiv udlægning af Nationalbankens nye udlånsinstrumenter:
http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN201115389/$file/DNN201115389.pdf
Det er næsten et ordret citat fra Nils Bernsteins tale til Finansrådets Årsmøde den 5.
http://www.nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/NBe_tale_Finansraadet_2011_1205/$File/tale_NB_dk.pdf
Men man skal efter min opfattelse i denne situation hæfte sig ved det, han siger lige før:
“Pengeinstitutterne skal selvfølgelig foretage den fornødne kreditvurdering af projekterne, men det er ikke god kreditvurdering, hvis en sådan foretages en
bloc og ikke individuelt. Jeg tror, at I skal være opmærksomme på, at hvis der udvikler sig en generel kreditklemme, kan det afføde løsninger, som ikke nødvendigvis vil være i jeres langsigtede interesse.”
Så fik Danske Bank dén i kreditværdigheden:
1) En bloc vurderinger har været et tilbagevendende kritikpunkt af Danske Bank under Finanstilsynets inspektioner.
2) Den påpegning efterfølges af en direkte trussel.
18. december 2011 kl. 02:54
Nå så fik vi en kommentar fra Nationalbankdirektøren: Endnu en rentenedsættelse – og skatkammerbeviserne i negativ rente.
Det er ikke bare kandidater til direktørposten, der flygter – det er også pengene.