Jens Chr. Hansen
Seneste bog:
”Stine Bosse – det handler om at turde”
Af Jens Chr. Hansen og Christian Nørr
Gyldendal, 296 sider
Kr. 299.95
Læs mere
Gæsteblogger:
Blandt dig i debatten og bli' gæsteblogger på "Børsen og Bosserne."
Send dit indlæg - eller din ide - til Jens Chr. Hansen.
Tonen er blevet skarpere i den finansielle sektor – og godt for det. Det er pinedød nødvendigt. For længe har branchens egne topfolk været formummet bag masker og intetsigende, udglattende bemærkninger om de sorte får i branchen, som har sendt imaget ned under gulvbrædderne. Problemet er, at også de veldrevne og sunde banker har fået tæsk i offentlighedens kollektive afstraffelse af alt og alle, der bare minder om bank.
Det er da også ind i mellem horrible, uforståelige historier, der dukker op. Senest bla. med historien om, at Amagerbanken økonomisk holder liv i ex-bokseren Hans Henrik Palm og andre i den klasse. Palm er økonomisk klædt af og sat under administration. Ikke desto mindre fortsætter han med at bo i landets dyreste villa i Hellerup – overbelånt af Amagerbanken – og han får tilmed et månedligt tilskud på 40.000 kr.
Det er selvfølgelig et positivt og næstekærligt træk af banken på denne måde at sørge for, at Hans Henrik Palm kan køre videre på første klasse, som om intet var hændt. Men det er pokkers skidt for retsopfattelsen, og det er en direkte hån mod de aktionærer i Amagerbanken, som har måttet se deres aktier svinde ind til næsten ingenting.
Det er ikke første gang, der kommer historier frem om, at de glade drenge fra overbelåningsdagene i den finansielle sektor i flere tilfælde kører videre som om intet var hændt. Jyllands-Posten kunne således berette, at den fallerede ejendomsmatador og skattesvigssigtede Kenneth Schwartz Thomsen er på vej tilbage og med i opbygningen af en ejendomskoncern med finansiering fra BRFkredit. Selvsamme BRF som er storkreditor i Schwartz Thomsens konkursbo.
Det har tidligere været fremme, at konkursboet i nogle tilfælde har hyret fallenten og den hovedansvarlige for det pågældende krak til at være med til at udrede trådene – og betalt vedkommende pæne månedslønninger. Måske fornuftigt og rationelt, men skidt for retsopfattelsen. Ligesom det i øvrigt er rigtig skidt for retsopfattelsen, at Bagmandspolitiet lader forstå, at de ikke har kræfter og ressourcer til at tage de store retlige opgør med de personer i erhvervsejendomsmarkedet, som ved ulovlige metoder pumpede ejendomsmarkedet så højt op, at det til sidst brast.
Den finansielle verden er langsomt ved at finde ud af, at der er tvingende nødvendigt med en helt ny og anderledes tankegang, hvis sektorens image skal finde tilbage til tidligere tiders styrke. De må selv frem på banen og klart definere, hvad der falder inden for god og redelig bankskik, og hvad der falder uden for.
Senest er Finansrådets direktør, Jørgen Horvitz, kommet med en markant udmelding (i dagbladet Børsen) om, at bankchefer, som træder ved siden af, bør retsforfølges og sættes i fængsel. Formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, har tidligere talt med store bogstaver omover de personer, som har haft hovedroller i komplekser, som skraldespandsselskabet har afdækket. Aktuelt med retssager på vej mod de ansvarlige i Roskilde Bank, EBH Bank, Capinordic Bank med videre.
Man kan selvfølgelig undre sig over, at det er Finansrådets direktør og ikke Finansrådets formand, der kommer med denne politiske udtalelse. Det kan hænge sammen med, at rådets formand, bankdirektør Peter Straarup, Danske Bank, efter at have været personificeringen på bankernes nedtur, næppe er den rette til allerede nu at tale etisk dunder til sine fæller.
Også Nordens mest magtfulde bankdirektør, Christian Clausen, Nordea, er ude med riven. Han går endog så vidt som til at kalde statsstøtten til banksektoren for en fejlkonstruktion. “De dårlige banker skulle gå konkurs, og kunderne skulle være blevet ramt. Det har man bare ikke ønsket politisk, fordi det så var gået ud over kunderne. Men det er sådan, at hvis du er kunde hos et flyselskab eller et byggefirma,, der går konkurs, ja så bliver du ramt. Derfor må du vælge et byggefirma, der overlever,” siger han i magasinet Lederne.
Man skal dog ikke længere tilbage end 1992, hvor netop Unibank (i dag en del af Nordea) var i så dårlig forfatning, at det var frygt for et run på banken. Kun med Nationalbankens hurtige indgriben med en ubegrænset statsgaranti kom Unibank frelst igennem den krise.
Der har været en række kritikere på banen med undren over, at banksektorens egne folk så bastant går efter de brådne kar i branchen – på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er faldet konkrete afgørelser ved domstolene. Det er så absolut et vægtigt synspunkt, som nødvendigvis må tages alvorligt. Hævntørst må selvfølgelig aldrig skubbe ethvert demokratis grundregel om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, tilside.
Men skal tilliden til finanssektoren genoprettes, kræver det selvransagelse i branchen selv, og i den forbindelse kommer man ingen vegne ved at være berøringsangst. Også banktoppen selv må kalde tingene ved dets rette navn. Ikke med undskyldninger (det er ikke til at holde ud) men med konkrete oplysninger om, hvor det er galt, hvad der er galt og hvad man vil gøre for at gøre det bedre.
Et retsligt opgør mod de brådne kar må der til, men der skal selvfølgelig til enhver tid holdes inden for demokratiets spilleregler.
23. august 2010 kl. 18:16
@JCH: Du undrer dig over hvorfor det er Finansraadets direktoer og ikke dets formand, der er “ude med riven”. Det er vel meget simpelt: Hvis udtalelsen paa nogen maade skulle kunne skade dig selv, er det jo altid rart at have en anden at skyde paa.
Generelt maa man vel sige, at vi har en masse lovgivning,der tilsigter at beskytte kunderne mod overgreb fra bankernes side. Desvaerre kniber det en hel del med at faa nogen til at loefte opgaven at sikre at den lovgivning bliver fulgt. Finanstilsynet har paa det seneste vist en smule handlekraft, men ikke rigtig der hvor de store problemer findes. Forbrugerraadet er blevet syltet saa meget ind i bankfaglig tankegang, at de ikke kan faa oeje paa menige danskeres vanskeligheder med at forstaa kompliceret banksprogbrug. End ikke domstolene synes indstillet paa, at sidestille bankernes adfaerd med (andre) professionelles ansvar for at behandle kunder rimeligt.
Ser man paa forholdene i andre lande, kan man konstatere, at f.eks. det engelske finanstilsyn, FSA, stort set dagligt idoemmer finansielle aktoerer store boeder, eller inddrager disses licenser. Er danske finansielle virksomheder virkelig saa meget mere paapasselige med at overholde love og forordninger end de engelske? Det er der naeppe nogen mors sjael der tror paa. Men hvad er saa aarsagen?
Her skal man nok ind og se paa forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Mange danskere tror, at DK er langt fremme i den henseende, men jfr. ovenstaaende paastand vedroerende Forbrugerraadet, er vi desvaerre nok i den situation, at de instanser, der skulle beskytte forbrugeren, er paa et saa fagligt hoejt niveau, at de ikke har evne (eller vilje) til at saette sig ind i den menige danskers “rimelige forventninger til hvad et produkt eller en ydelse skal leve op til”. Naar en Christian Clausen slaar til lyd for, at danskerne skal foele konsekvenserne af deres valg, er samtidig et arrogant udtryk for, at menige mennesker ikke skal sikres nogen form for beskyttelse i deres omgang med pengeinstitutter. Selv Peter Straarup (eller hans talsmand, Hr. Horwitz) gaar ikke saa langt i sin ringeagt af kunderne.
23. august 2010 kl. 18:58
hvor meget betalte Nationalbanken til unibank i 1992 – og har den fået pengene hjem igen_/taget en ejerandel af banken svarende til det beløb som blev betalt? Sikkert ikke
hvorfor ikke? Så havde staten idag haft f.eks 20 % af Unibank ligesom den svenske stat har 20 % af Nordbanken – og dermed også en fordring i Nordea.
Hvorfor genopfrisker du ikke vores hukommelse på det punkt –
der er jo ikkenoget mere frugtbart end at lære af egne fejl – og så skal vi huske at presse for at staten tager ejerandel i bankerne hvis de engang igen skal have støtte. i modsætning til dengang har vi nu internettet sådan at politikerne ikke kan komme afsted med det samme som de kunne i 1992.
23. august 2010 kl. 23:02
For de fleste lægfolk er det stadig ubegribeligt hvordan bankerne kan score gevinster 2 gange – nemlig når det går godt og når det går skidt. Og tilmed gøre det så godt at bankfolk over en kam ikke mærker noget til krisetider.
Når de mest anløbne banksager holdes så godt skjult, tror jeg det hænger sammen med et kollegialt hensyn mellem bankfolk: at man få guds skyld ikke må vise omverdenen at de kan fejle eller træde ved siden af. Og så i øvrigt bevare den fine facade og bruge finansielle slangord og -termer til at beskytte mod kritiske spørgsmål.
Det bedste der kunne ske ville være at forbrugerne øgede prispresset og agerede noget mindre autoritetstro.
24. august 2010 kl. 09:40
@Peder Bisgaard. Det er en meget interessant debat du tager op. I mange år brystede vi jo os ellers af i Danmark, at vi var kommet godt igennem den forrige finanskrise, fordi netop staten på ingen måde var indblandet.
Nu kan vi så konstatere, at den svenske stat står med 20 procent i Nordens største bank, Nordea.
Jeg er sådan set enig i dit synspunkt om, at staten også bør tage ejerskab, når de fylder penge i bankerne, men grundlæggende må det være sådan, at de private virksomheder i en fri markedsøkonomi skal kunne klare sig selv, fuldt og helt. Hvis ikke, må de gå konkurs.
@Jens Gert Sørensen. Enig. Du rammer hovedet på sømmet – forbrugerne/bankkunderne må lære selv at se sig for. Forbrugerbeskyttelse skal der selvfølgelig til, men man kan ikke som kunde godtroende gå ind i en bank og få en meget stor indlånsrente og så tro, at staten skal baile dig ud, når likviditeten i banken ikke hænger sammen.
Kunderne må pinedød lære at se sig for.
24. august 2010 kl. 10:46
Jeg er som udgangspunkt enig i at bankerne ikke skal dække sig ind, men derimod bør gøre tydligt opmærksom på når uacceptabel (eller direkte kriminel) adfærd udvises af brådne kar i branchen. Den bedste måde at gøre det på er vel i virkeligheden at skabe endnu mere åbenhed omkring hvilke risisci de enkelte banker tager. Det bliver interessant at se hvad den lovgivning som er kommet/kommer i den kommende tid, kommer til at betyde for hvordan der drives bank i Danmark og i resten af Europa.
Jeg undrer mig dog over et par kommentarer:
@Peder Bisgaard: Der blev vel (sådan som jeg har forstået det) ikke givet nogen penge til det daværende Unibank. Der blev stillet en statsgaranti for de lån som Unibank tog. Dermed udviklede det sig aldrig til noget værre end det, da tabene i sig selv ikke var så voldsomme at det tog livet af banken.
Det ville de imidlertid have gjort med Nordbanken i Sverige, hvor staten gik ind og overtog den. Efter fusionen med banker fra Norge, Finland og Danmark har den svenske stat stadig en 20% ejerandel af Nordea.
@Jens Gert Sørensen: At “Bankfolk over en kam ikke mærker noget til krisetider” passer i hvert fald ikke. Jeg har en bekendt som blev fyret fra Danske Bank i en af deres fyringsrunder sidste år (hvor de så vidt jeg ved fyrede hundredevis af bankfolk), og da der ikke bliver taget nye folk ind nogen steder i finanssektoren, og ikke er blevet det i 1½-2 år, så har han bestemt mærket krisen. Hårdt! Jeg ved dog ikke om det du mente var at cheferne ikke har mærket noget til krisen i og med at der har været forbavsende få ændringer i ledelsen af bankerne. I givet fald er det jo en lidt anden diskussion.
@Jens Chr. Hansen: Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med at “staten også bør tage ejerskab når de fylder penge i bankerne”, men hvis det hentyder til at staten burde have taget ejerandel i bankerne i forbindelse med bankpakke 1 og 2, så er jeg ikke enig. Jeg mener ikke at staten skal tage ejerandel hvis de kan undgå det. I forbindelse med bankpakke 1 har staten jo faktisk fået ejerandel i en række banker der ikke har kunnet betale deres bidrag til garantien kontant og derfor har lagt aktier i stedet, og det er jo fair nok. I forbindelse med bankpakke 2 får staten et rigtig fornuftigt renteafkast på de lån der er givet til banker der, og det syens jeg egentlig er bedre for staten end nogle aktiebeholdninger som de så senere skal skændes om hvornår skal sælges (bare tag debatten om tdc, tv2 og Dong).
Jeg synes i det hele taget at den løsning der er valgt i Danmark har været markant bedre end f.eks. den engelske med at overtage banker. I Danmark har bankerne fået garantier sådan at de kom igennem de hysteriske perioder på verdensmarkedet for penge, men staten tager sig godt betalt for det, hvilket er helt og aldeles fair, når man giver hjælp til en privat sektor.
24. august 2010 kl. 12:05
@Stig Hansen. Det er så absolut en grundig diskussion værd, hvordan man håndterer bankkriser i en markedsøkonomi. Jeg er meget enig i, at staten ikke dur til at drive bank, og derfor er så lidt statsindblanding som muligt at foretrække.
Men omvendt er det også meget væsentligt, at staten, og dermed skatteborgere, følger lån og støtte i øvrigt til de enkelte banker meget nøje. Jeg er klar over, at nogle banker har betalt med egne aktier til staten. Nu kan jeg så se, at staten ved Finansiel Stabilietet har krævet to pladser i Amagerbankens bestyrelse med krav om vetoret. I principppet har staten vel dermed overtaget magten i banken, og Amagerbanken er jo dog endnu ikke sendt til afvikling Finansiel Stabilitet.
Jeg mener, at det er et meget fornuftigt tiltag fra statens side på denne måde at agere offensivt.
24. august 2010 kl. 15:38
@Jens Chr. Hansen: Med den uddybning som du gav, så tror jeg ikke vi kan blive uenige om det :o)
Jeg er enig i at det er fornuftigt af Finansiel Stabilitet at gå ind og kræve enddog meget vidtrækkende indflydelse hvis de skal låne penge ud til et pengeinstitut der efter alt at dømme er på vippen. Derudover er jeg, i hvert fald indtil videre, også meget positivt overrasket over Finansiel Stabilitet generelt. Konstruktionen er, så vidt jeg kan se, optimal til det formål selskabet har, nemlig med en faglig meget kompetent og respekteret ledelse som er så uafhængig som de nu kan være, dvs. at de forholder sig til den opgave de har fået i lovgrundlaget, og ikke hvad en tilfældig politiker lige mener de bør gøre på en givet dag. Hvis det viser sig at holde stik, og de får det optimale ud af de fallitboer de har fået overdraget, så bliver der så meget desto mere udbytte til staten når der lukkes ned, og det skulle jo gerne være til vores alle sammens fordel.
9. september 2010 kl. 13:37
Kære JCH
undskyld men jeg kan ikke rigtig få overskriften Anette Uthentall til at stemme med indholdet,er det kun hos mig den er gal???
vh