» Har Danfoss-chefen Niels B. 25 timer i døgnet?

Arkiver

Kategorier

Af Jens Chr. Hansen Mandag den 25. januar 2010 kl. 14:16

Ingen tvivl om, at Danfoss-topchefen Niels Bjørn Christiansen er en af tidens mest lysende stjerner på den danske Business-himmel. Ung, kommunikerende, veluddannet, international - og høj. Og givetvis med en arbejdsradius ud over det sædvanlige. Både intellektuelt og tidsmæssigt.

Den 43-årige Niels Bjørn Christiansen har således alle de egenskaber, der skal til for at udfylde det perfekte jakkesæt i erhvervslivet. Spørgsmålet er imidlertid hvor mange bijobs en topchef for en af landets største virksomheder kan påtage sig uden for Danfoss. På et tidspunkt hvor det igen og igen bliver understreget, at kravene til bestyrelsesarbejdet er steget markant i omfang og tid.

Niels Bjørn Christiansen er netop blev formand for fondene under kapitalfonden Axcel. Et milliardforetagende med ejerskaber af 16 meget forskellige virksomheder i segmentet af mellemstore virksomheder. Alt fra design- og smykkevirksomheder, over tøj og nu også IT-virksomheder. En mangeartet forretning, som kræver sin formand.

Derudover har Niels Bjørn Christiansen i forvejen tre tunge bestyrelsesposter, udover selvfølgelig de interne formandsposter i Danfoss-koncernen.

Niels Bjørn Christiansen har været bestyrelsesmedlem i høreapparatet-virksomhedenWilliam Demant (en af verdens største på sit felt) siden 2003, bestyrelsesmedlem i TrygVesta (nordens næststørste skadesforsikringsselskab) siden 2006, og bestyrelsesmedlem i Bang & Olufsen (en økonomisk presset virksomhed) siden maj 2009. Og nu kommer så formandsposten i Axcel.

Fire - må man sige - tunge poster, der kræver adskillige møder og seminarer løbende igennem året, for slet ikke at tale om de tonstunge papirstakke, som bestyrelserne i disse selskaber hele tiden skal forholde sig til. Det er svært at se, at disse poster skal kunne supplere hinanden. Og det skal de måske heller ikke. Nogen vil hævde, at det alene handler om ledelse. Generel ledelse i bestyrelserne, og så er det sådan set ligemeget om man er en højteknologisk IT-virksomhed eller en pølsefabrik.

Som topchef i en stor, international koncern handler det selvfølgelig meget om uddelegering, men man må dog formode, at en topchef også skal kunne tale med på et mere detaljeret plan, når ingeniører, markedsfolk og økonomer ruller sig ud, eller det skal afgøres, hvor det næste Danfoss-kontor i Kina skal åbnes.

Netop Danfoss befinder sig i sin værste krise i nyere tid. Selskabet omsætte for 25 mia. kr., men venter at skulle præsentere et underskud for 2009 på to mia. kr. 7.000 medarbejdere er blevet fyret. Gælden er stor, efter en række opkøb, og udsigterne både svære og usikre. Så der er nok af opgaver at tage fat på internt i Danfoss-systemet, og i særlig grad for Niels Bjørn Christiansen, som overtog anførerbindet i Danfoss for godt et år siden fra Jørgen Mads Clausen.

Over hele verdenen er der markant øget fokus på bestyrelsesarbejdet, og øgede krav fra aktionærerne om større gennemsigtighed og højnelse af kvaliteten af bestyrelsesarbejdet. Formanden bliver typisk mere og mere synlig, og med bestyrelsesposterne følger også et forøget ansvar, som i sidste ende kan ende med erstatningsansvar, hvis det går galt. Bestyrelsesmedlemmer kan altså ikke længere sidde og blunde lidt ved møderne eller nøjes med at sprætte kuverten med post til bestyrelsesmedlemmer op på selve bestyrelsesmødet. Flere og flere af de store virksomheder arbejder med bestyrelsesudvalg for at kunne højne kvaliteten i bestyrelsesarbejdet.

Herhjemme har “Komiteen for god selskabsledelse” for nogle uger siden offentliggjort udkast til nye retningslinjer for god corporate governance. Ikke krav og lovgivning, men derimod anbefalinger. Dette nye udkast er i disse måneder til høring. Efter disse skal en bestyrelse aktivt forholde sig til en række emner fra strategi, evaluering, uafhængighed, vederlag, ledelsesudvalg, risikostyring, intern kontrol, etik og samfundsansvar og meget mere.

Scheibye-udvalget (formand er tidligere Coloplast-chef Sten Scheibye) har en helt klar holdning til, hvor mange poster en topchef kan påtage sig.

“Det anbefales, at et medlem af det øverste ledelsesorgan, der samtidig er direktør i et selskab, ikke beklæder mere end tre menige poster eller en formandspost og en menig post i selskaber, der ikke er en del af koncernen.”

Det skal understreges, at der er tale om anbefalinger og ikke lovkrav. Danfoss-chefen synes dog ikke voldsomt optaget af, hvad der anses for god corporate governance.

Flere af de helt store danske virksomheder har skåret ned på antallet af de bestyrelsesposter, som virksomhedens direktion kan/må påtage sig. Mest påholdende har været A.P. Møller - Mærsk, som siger OK til en enkelt ekstern bestyrelsespost. Kræfterne skal lægges i den virksomhed, som betaler tophyren.

9 kommentarer Skriv en kommentar RSS feed

Søren Jensen
25. januar 2010 kl. 16:42
Danfoss A/S er ikke børsnoteret så familien Clausen og bankerne mener vel ikke direktør jobbet er et fuldtidsjob. De børsnoterede firmaer i hvilke han er i bestyrelsen burde nok overveje om de får valuta for pengene. Umiddelbart burde jobbet betyde at han tænkte Danfoss 24 timer i døgnet - tallene taler for benhårdt arbejde.
Hans J. Pedersen
25. januar 2010 kl. 23:43
JENS CHR.HANSEN-strålende artikel!
Ja, man spørger sig selv-hvad tænker manden dog på?
Intet menneske med respekt for især de ansatte kunne finde på at påtage sig så mange bestyrelsesopgaver,og slet ikke i en tid som den vi befinder os i nu!
Du skriver at 7.000 personer er fyret i den seneste tid, så mon ikke de godt kunne have tænkt sig en topchef som havde 100% focus på sit hovederhverv samt løsningen af de udfordringer der er på DANFOSS A/S.
SØREN JENSEN,du har ret i at det er et lukket familiefirma som ikke er børsnoteret,men?
Det udelader ikke det etiske ansvar man har over for sit personale især i krisetider,det er her chefen går forrest og bruger sin tid på de opgaver man får sine penge for!
Det viser med tydelighed, at der stadig er topfolk i det danske erhvervsliv, som tror at regler og henstillinger er noget som er skabt for alle andre end dem selv,en indstilling som oftest er drevet af en enorm pengebegærlighed!
NIELS BJØRN CHRISTIANSEN omtales som en lysende stjerne,ja måske nu, men jeg tror at lyset snart går ud,hvilket man kan håbe på sker snarest muligt inden han får gjort for megen skade!
Carsten Hansen
26. januar 2010 kl. 20:05
Han er nok bare ved at forberede sin exit. Bestyrelsesarbejdet plejer hans netværk. Han er nok tvunget til mange nødvendige og brutale beslutninger hos Danfoss. Når de gode tider er kommet tilbage, så er der behov for en anden profil.
Claus Christensen
27. januar 2010 kl. 08:18
For mig at se kunne det være langt mere interessant at beskæftige sig med, hvilke beslutninger ledelsen i Danfoss træffer. Hvilke årsager er der til den situation, Danfoss er havnet i. Hvilke alternativer er der i den givne situation, hvad er deres fordele og ulemper? Hvilke beslutninger har man truffet og hvad har deres konsekvenser været og hvorfor? Det kunne være en langt mere interessant og lærerig diskussion end hvordan den konkrete topleder ser ud og anvender sin fritid.
Hans J. Pedersen
27. januar 2010 kl. 09:30
CLAUS CHRISTENSEN,du kender åbenbart IKKE begrebet synlig ledelse?
Uanset om en virksomhed er stor eller lille, er det meget væsentligt at en rigtig leder går forrest og er synlig , især i de svære tider hvis upopulære beslutninger skal føres ud i livet!
Et MAGTMENNESKE som kun dukker op i ny og næ vil ALDRIG få de ansattes opbakning men bliver blot betragtet som et unødvendigt onde!
Din opfattelse af tingene var god latin for 30 år siden, men er heldigvis blevet luget ud på de fleste direktionskontorer.
Claus Christensen
27. januar 2010 kl. 10:04
@Hans J. Pedersen
Det er højst tænkeligt, at det at tænke sig om er gået af mode i dansk erhvervsliv - det forklarer en del.

Men selvom f.eks. Ditlev Engel, Vestas, er en synlig leder (foruden en dygtig leder, der har skabt gode resultater), er det alligevel væsentligt, om han læser udviklingen rigtigt og timer ansættelsebølger og investeringer rigtigt.

Selvom Peter Straarup, Danske Bank, synligt udstråler stabilitet og kompetence, er det alligevel væsentligt, om han beslutter at satse på en irsk økonomi, hvis vækst er baseret på uholdbare ejendomspriser.

Hvis en meget synlig leder ikke har gjort hjemmearbejdet ordentligt, bliver hun/han hurtigt utroværdig. Så fundamentet er stadig at kunne rumme alle aspekter af en problemstilling og træffe de optimale beslutninger. Men det er naturligvis ikke den eneste forudsætning for at være en god leder.
Frank Taaning-Grundholm
27. januar 2010 kl. 10:05
En ganske udemærket artikel. Claus Christensens kommentar om at kigge på, hvilke beslutninger der træffes i Danfoss ledelse er bestemt relevant, ligesom Hans J. Pedersens kommentar om at synlig ledelse er vigtig.
Set fra min stol i Danfoss koncernen, et stykke væk fra ledelsesgangen i Nordborg, så synes jeg faktisk at Niels B. Christiansen er meget synlig i organisationen og udviser en meget stor forståelse for selv detaljer i arbejdet i divisionerne, så synlighed internt og eksternt kan han næppe klandres for.
Hvad angår beslutningerne i ledelsen, så synes jeg faktisk at der er truffet en del beslutninger i forlængelse af krisen, som viser at der bruges meget tid og mange kræfter på at sikre Danfoss vækst både nu og i fremtiden, hvilket den nye strategi for koncernen tydeligt viser.
Om den selskaber udenfor koncernen, som Niels B. Christiansen sidder i bestyrelsen i får valuta for pengene, det er jo noget de må vurdere, men det er store professionelt drevne selskaber, så det er jeg sikker på, at de har overvejet.
Jens hansen
27. januar 2010 kl. 10:35
@Frank. Jeg tror helt sikkert, at Niels B. er synlig internt, ligesom han er synlig eksternt. Og det er jo det moderne ledelse går ud på.
Jeg er dog ikke enig med dig i, at de selskaber, hvor Niels B. sidder i bestyrelsen selv må afgøre, om de får valuta for pengene. Det skal de selvfølgelig også, men der er en grund til, at en topchef skal “have lov” hjemmefra (fra bestyrelsen) til at påtage sig hverv uden for koncernen. Og det er her mange bestyrelsesformænd og nu også de seneste anbefalinger om god selskabsledelse klart markerer, at der er en klar grænse for, hvor mange poster man kan påtage sig. Højst tre poster som almindeligt bestyrelsesmedlem eller en formandspost samt derudover en enkelt post som almindeligt bestyrelsesmedlem.
Niels B. har næsten dobbelt af det maksimale, som er anbefalet.
Nu skal man ikke stirre sig blind på sådanne anbefalinger, som jo kun er en rettesnor, men i en tid, hvor kravene til den adm. direktør øges kan det undre, at en topchef i en virksomhed af Danfoss’ størrelse kan overkomme så mange eksterne hverv - fritid eller ikke fritid
Claus Christensen
27. januar 2010 kl. 11:13
Som medarbejder vil jeg til enhver tid foretrække en usynlig leder, der skaber rammerne for, at vi som medarbejdere kan yde det optimale. Det handler om de rigtige it-værktøjer, uddannelse, frihed til at afprøve ideer, et psykisk arbejdsmiljø, der befordrer videndeling osv..

En leder, der har travlt med at vise udadtil, hvor godt det går, selvom det i virkeligheden går dårligt, er utroværdig. Så jeg håber sandelig, at der er meget mere i moderne ledelse end synlig ledelse.

Dette er blot en generel bemærkning, som ikke er møntet på konkrete ledere - jeg har f.eks. intet kendskab til forholdene i Danfoss.

Blog: Børsen & bosserne

Har Danfoss-chefen Niels B. 25 timer i døgnet?

Jens Chr. Hansen

Søg i bloggen

Seneste indlæg

Tidligere indlæg

Arkiver

Kategorier

Skriv en kommentar